Egetræet står solidt med sin pælerod dybt forankret i den danske muld, og det har den gjort i årtusinder

Af Peter Thisted

I Danmark har vi to typer af egetræer: Stilkeg og Vintereg. Sidstnævnte bliver noget højere end Stilkegen. Desuden trives den bedre på de mere lette jordtyper. Et særkende ved vinteregen er desuden, at den beholder hovedparten af bladene gennem vinterperioden.

Stilkegen findes over hele landet, hvorimod vinteregen er hyppigst i Midt- og Østjylland.

Begge typer egetræer tåler fint både vind og salt.

C34A5501
Ambrosius-egen er en 400 år gammel kæmpeeg ved Nørreskoven på Tåsinge. Træet spirede  omkring år 1600 og måler cirka 7,5 meter i omkreds.

Et lystræ

Egen er et såkaldt lystræ. Det vil sige, at den slipper lys igennem ned til skovbunden, hvor underskoven trives fint under træerne.

Træernes knopper efterstræbes af hjortevildtet, og egens frugter – olden – er ligeledes populært blandt dyr og fugle.

Der er en klar sammenhæng mellem et træs levetid, og hvor hurtigt de vokser. Og egen hører da også til de mere langsomtvoksende.

Man kan dog, ud over gødskning, fremme tilvæksten ved bl.a. at plante træerne sammen med nogle hurtigtvoksende ammetræer som f.eks. rødel, der yder et godt læ mod vinden og tillige producerer kvælstof i rødderne.

LÆS OGSÅ: Så dine egne egetræer

Egen er et af de længstlevende træarter i Danmark og kan blive over 1.000 år gamle.

Kongeegen

Kongeegen i Jægerspris Nordskov regnes for Europas ældste levende væsen. Alderen er anslået til at være mellem 1.500 og 2.000 år, og den var således en kæmpeeg, allerede da Harald Blåtand opstillede runestenene i Jelling.

Kæmpen kan oprindeligt have stået på en åben fugtig eng, hvilket kan være forklaringen på, at den er så lavstammet. I mange år har den stået i et fredet, men drænet område, så skoven kan vokse i højden. Derfor er træet i dag døende.

I 1973 brækkede den sidste hovedgren af, og siden er halvdelen af skallen også faldet. Engang var omkredsen på træet over imponerende 14 meter.

Da man omkring år 1600 indledte de større hugster af egekævler, har Kongeegen allerede været mørnet indvendig. Desuden har den stået utilgængeligt, og man er veget tilbage for dens store dimension, hvilket sikkert har reddet træet fra fældning.

I 1950’erne begyndte en lokal skovfoged at undersøge kongeegens alder nærmere. Men eftersom træer er hult, er det vanskeligt at bedømme alderen præcist.

Skovfogeden fandt derfor et andet gammelt og intakt egetræ. Og han lavede tillige en årringsbestemmelse af den levende del. Når han lagde de to ting sammen i forhold til den hulhed, som træet havde, kom han frem til et estimat for, hvor gammelt træet som minimum måtte være:

Resultatet var 1.400 år, og med alverdens usikkerhed indregnet, som at den vækstmæssigt havde stået i stampe, kunne egen være op til 1.900 år gammel, hvilket man i jægersprog formentligt vil betegne som værende en kapital alder.

Nu er det er jo over 60 år siden, så i dag tillader vi os at sige, at træet som minimum er 1.500 år gammelt.

LÆS OGSÅ: Snaps af eg

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version