Den almindelige hvidtjørn findes i Mellem- og Sydeuropa og har sin nordgrænse i Sydøstengland, over Danmark og Sydsverige til Baltikum. I Danmark er hvidtjørnen udbredt over det meste af landet
Af Redaktionen
Den almindelige hvidtjørn kan vokse til et træ på op til 15 meter (undtagelsesvis 20 meter), men findes ofte som mindre træer eller med buskagtig vækst med flere fra roden udgående stammer.
Fritstående gamle træer kan få en bred næsten kugleformet krone fra grunden. Kronen er i reglen tæt. Ung bark er rødbrun og glat, ældre bark grålig og opsprækkende. Kortskud er omdannet til 2-3 cm lange skarpe torne.
Bladknopperne er spredte og runde. Rødtjørn er en forædlet form af alm. hvidtjørn.
Bladene er spredte, ægformede med 3 lapper. De er stilkede og har store akselblade.
Blomsterne er små og samlede i halvskærme. Navnet hvidtjørn henviser til de hvide blomster, som blomstrer i april. Hvidtjørnens blomster har oftest 2-3 grifler, hvilket adskiller den fra engriflet hvidtjørn. Blomsterne er oversædige og resterne af blosteret med de to til tre grifler er blivende på frugten.
Frugterne sidder i kortstilkede klaser. De er røde, glatte stenfrugter med 2-3 sten i hver frugt.
Voksesteder
Alm. hvidtjørn vokser på middelgod jordbund som underskov i lyse skove, langs skovbryn, i krat og på overdrev. Tornene giver den god beskyttelse mod bid fra vildt.
Almindelig hvidtjørn er mere skyggetålende end engriflet hvidtjørn og koral hvidtjørn, som ikke findes i skove. Planten er glad for let fugtig jord og kan tåle en moderat vind.
LÆS MERE: Plant for vildtet faktaark: Almindelig hvidtjørn
Anvendelse
Hvidtjørn egner sig som hegns- og skovbrynsplante, hvor den kan yde beskyttelse for opvækst af mere sårbare planter. Hjortevildt og harer æder kviste og skud uden at skade planten nævneværdigt.
Blomsterne tiltrækker insekter og bærædende fugle æder frugterne. Alm. hvidtjørn anvendes dog i væsentlig mindre grad til landskabsplantninger end engriflet hvidtjørn.
Hvidtjørn kan tåle vind, og har været meget udbredt til læhegn
Hvidtjørn har et meget hårdt ved, som har været meget anvendt til redskaber og drejearbejde. Den havde tidligere stor anvendelse i naturmedicin.
Hvidtjørn har desuden været brugt som podestamme for pære, æble og kvæde.
Kilde: Miljøstyrelsen
