Killing the Shepherd er en “må se” film for alle, som interesserer sig for bæredygtig udvikling af jagt, samfund og dyreliv i Afrikas yderområder

I den prisbelønnede film “Killing the Shepherd” følger filmproducent Tom Opre en kvindelig afrikansk høvdings forsøg på at genskabe balancen i et naturområde, hvor samfundsudviklingen er præget af druk, krybskytteri, kriminalitet og sågar salg af børnebrude.
“Filmen er en må se film for alle, der interesser sig for beskyttelse af dyrelivet 
.”
Det udtaler Adam Hart, professor og medarbejder ved BBC

Af Michael Sand

Den prisbelønnede filmproducent Tom Opre udgav i 2021 filmen “Killing the Shepherd“, som går tæt på  virkeligheden i Afrika og ser på konsekvenserne af kortsigtet og ikke bæredygtig forvaltning af et naturrigt yderområde.

Filmen er optaget i Shikabeta i Zambia, og området er ledet af en kvindelig høvding, som forsøger at bryde fattigdom og de negative konsekvenser, det medfører for både samfund og dyreliv. Det gør hun bl.a. ved at føre krig mod uhæmmet og ikke bæredygtigt krybskytteri.

I årtier har velorganiserede og ikke lokale krybskytter såvel som lokale, men illegale “bush meat hunters” drevet rovdrift på området. Faktisk så voldsomt, at det har medført, at regeringen i Zambia har erklæret området “tømt” for dyreliv.

I forsøget på at genskabe den økologiske og ikke mindst økonomiske balance i Shikabeta søger høvdingen hjælp hos en safarioperatør, og sammen sætter de sig for, at de vil genskabe stabiliteten i samfundet.

Men filmen er ikke en fortælling om, at jagt- og naturturismens økonomiske bidrag til dyrelivet og lokalsamfundet er løsningen på alt.

Filmen viser, at livet i Shikabeta – som mange andre steder i Afrika, – er meget mere komplekst.

Sygdom, mangel på fødevarer og udbredt alkoholisme præger området og hæmmer muligheden for at etablere basale behov som sundhedspleje og uddannelse.

Selv unge piger, lige efter at de er nået puberteten, sælges af deres forældre som børnebrude for at brødføde deres familie, påpeges det i filmen.

Det er denne virkelighed, som hovedpersonerne konstant må forholde sig til alt imens de arbejder på at implementere deres visioner.

Desuden truer kortsigtede, profitsøgende jordspekulanter og kriminelle bander det visionære projekt, som også må forholde sig til interne konspirationer udklækket og rejst i egne rækker.

Sneak Peek Killing the Shepherd.mov from Firesteel Films, Inc. on Vimeo.

Killing the Shepherd – Educational 30 from Firesteel Films, Inc. on Vimeo.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version