Kirkeuglen – måske snart fortid som ynglefugl i Danmark?

Kirkeuglen (Athene noctua) er Danmarks mindste ugle, cirka 21-23 centimeter fra hoved til hale – kun på størrelse med en drossel.

Vingefanget er cirka 50 til 56 centimeter med brede afrundede vinger. Benene er forholdsvis lange og halen er kort.

Kirkeuglens skrig lyder næsten som en kattekilling, der mjaver lidt klagende …

Kirkeuglens levevis

Kirkeuglen kan ofte ses om dagen, hvor den sidder på en hegnspæl, hvorfra den jager insekter, regnorm, snegle, padder, mus, småfugle. Kirkeuglen kan hænge i luften og “muse” som en tårnfalk samt fange insekter i luften.

Udbredelse

Den danske bestand af kirkeugler er gået tilbage i hvert fald siden 1970’erne og er fortsat i tilbagegang.

Dansk Ornitologisk Forening har gjort mange forsøg på at hjælpe kirkeuglen, blandt andet gennem opsætning af redekasser, men resultaterne har været nedslående.

Fortsætter denne udvikling vil kirkeuglen uddø som ynglefugl i Danmark indenfor en nær fremtid. En status fra 2018 lød, at der kun er omkring 13 ynglende par tilbage.

Et forskningssamarbejde mellem Zoologisk Museum og Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har kortlagt de danske kirkeuglers biologi og årsager til tilbagegangen.

LÆS OGSÅ: Kirkeuglen har brug for hjælp og bolig

Én af årsagerne til tilbagegangen menes at være, at uglerne lever alt for spredt rent geografisk, og derfor ikke er i stand til at finde hinanden før ynglesæsonen starter.

Resultaterne fra et forskningsprojekt indikerer også, at et hovedproblem for de danske kirkeugler ligger i en for lav ungeproduktion.

De voksne fugle lever lige så længe som før i tiden. Fødemangel i yngletiden ser ud til at være en nøglefaktor, med ulykker efter ungernes udflyvning kan være en væsentlig ekstra faktor.

Læs om projektet “Hjælp Kirkeuglen”