Knopsvanen fik i 1984 æren af at blive udnævnt til vores nationalfugl, efter en seerafstemning i tv-programmet “Dus med dyrene”
Af Redaktionen
Med et vingefang på mellem 208 og 238 centimeter samt en kampvægt på mellem 10 og 12 kilo, er den majestætiske knopsvane et imponerende syn, når den med sine karakteristiske højt-susende vingeslag flyver over vandet.
Knopsvanen (Cygnus flor) opholder sig i Danmark hele året, men sidst på efteråret ankommer desuden trækkende knopsvaner fra blandt andet. Polen, Sverige og det østlige Tyskland.
Svanerne overvintrer i Danmark og flyver til ynglestederne i februar-marts. I 2000 var der mere end 53.000 overvintrende knopsvaner, især i den østlige del af landet og i Limfjorden.
Allerede i slutningen af juni samles et meget stort antal knopsvaner i Danmark for at fælde svingfjerene.
Knopsvanens levevis
De overvintrende knopsvaner opholder sig ved de lavvandede kyster og i fjorde, hvor der er et rigeligt bunddække af vandplanter. Disse områder bruges også i juli-august, hvor svanerne fælder deres svingfjer.
“Knopsvanen fælder alle svingfjerene på én gang og er ude af stand til at flyve, indtil nye fjer er vokset ud seks til syv uger efter.”
Tidligere var de ynglende knopsvaner i Danmark hovedsageligt at finde ved søer, men på grund af for høje niveauer af næringssalte i søerne har vandplanterne fået dårlige vækstvilkår. Dermed er knopsvanernes fødegrundlag forsvundet. Knopsvanerne yngler derfor nu overvejende i fjorde og ved lavvandede kyster.
Især i fældningsperioden, hvor svanerne ikke kan flyve, er de meget følsomme over for forstyrrelser.
Knopsvanen lever af vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, der græsses i lavvandede områder.
Nogle steder ses knopsvaner dog også græssende på vinterafgrøder.
Sådan er knopsvanen beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste III
Fredet
Hvad kan hjælpe knopsvanen?
Et kystområde, en fjord eller en sø er kun egnet som levested for knopsvane, såfremt der er tilstrækkelig føde.
I eksempelvis Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord er bestandene af overvintrende knopsvaner gået stærkt tilbage, fordi tilførslen af næringsstoffer har hæmmet vandplanternes vækst.
Knopsvanen kan hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer på levestederne og ved at bevare uforurenede vådområder.
Kilde: Miljøstyrelsen
