Skarven er blevet en trussel mod nogle fiskebestande. Forskere vil nu finde ud af, hvordan man bedre kan beskytte sårbare bestande mod skarven
Af Niels Jepsen, Seniorforsker DTU Aqua
Det er ikke nogen nyhed, at skarven spiser fisk, og at mange skarver spiser mange fisk. Derimod er det nyt, at der er indledt et nordisk samarbejde om skarvens indflydelse på fiskebestandene.
Formålet er at udveksle viden og finde ud af, hvilke undersøgelser der er nødvendige for at forbedre forvaltningen af skarv og få større succes med at afhjælpe nogle af de konflikter, der opstår mellem hensynet til skarven og beskyttelsen af fisk og fiskeri.
International forvaltning
Første møde i det nye nordiske samarbejde blev holdt i Sverige i efteråret 2017 og andet møde er netop afholdt på DTU Aqua i Silkeborg 5-6 april 2018. Forskerne på mødet var enige om, at der er brug for at udveksle mere viden imellem landene, og at der kan være fordele ved at koordinere skarvforvaltningen internationalt. F.eks. skyldes en stor del af problemerne med skarvers jagt i danske åer, at der kommer skarver til Danmark fra Sverige om vinteren. I det hele taget er skarverne meget mobile, og det gør det vanskeligt at forvalte dem og styre deres antal.
Skarven er ikke længere truet som yngleart i Nordeuropa. Derimod er der nu undersøgelser, som viser, at skarver er blevet en trussel mod nogle fiskebestande, og at der her er brug for en effektiv skarvforvaltning.
Derfor afsøger forskerne i det nordiske samarbejde mulighederne for at finde midler til fælles projekter, der skal undersøge, hvordan man kan beskytte sårbare og værdifulde fiskebestande og samtidig bevare skarven som ynglefugl.
Samarbejdet er støttet af Nordisk Ministerråd og har deltagelse fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Estland. Fra Danmark er det DTU Aqua og Aarhus Universitet, der deltager.
Problemet er størst i Danmark
I Danmark har der længe været fokus på skarvens negative indvirkning på fisk og fiskeri, både på kysten, i åer og i søer. I Sverige og Finland er det først blevet tydeligere senere, efterhånden som skarverne har bevæget sig nordpå i Østersøen og er blevet talrige i områder, hvor der ikke før har været skarver
Se den danske forvaltningsplan for skarv
På mødet i Silkeborg blev det klart, at Danmark er det land, der har de fleste problemer med de mange skarver, men de samme typer konflikter ses i stigende grad langs den svenske og finske kyst, hvor nogle fiskebestande bliver mindre, og fiskeriet er aftagende.
I Norge har man først for nyligt oplevet problemer inde i ferskvandsområderne. Her jager man nu skarver og betaler endda skydepræmie i for skarv i visse områder.
Fakta om skarver
Der er ca. 33.000 ynglende skarvpar i Danmark (tal fra 2017), desuden får vi besøg af et stort antal fugle nordfra om vinteren, så der kan være op til 250.000 skarver i Danmark om efteråret.
Danske undersøgelser fra de seneste år peger på, at selv ganske få skarver, der jager i vandløb om vinteren, kan have stor indvirkning på fiskebestanden, ikke mindst på arter som stalling, snæbel og bækørred.
Et internationalt metastudie viser, at fugle spiser lige så mange fisk i Østersøen som sæler (100.000 ton fisk om året). Skarven er den af fuglene, der spiser mest, nemlig 40.000 ton om året.
Danmark har en forvaltningsplan for skarv, der giver vid mulighed for lokale reguleringer af skarv, f.eks. bortskydning ved fiskeredskaber og i åer.
