Krondyr, dådyr og rådyr. Af og til anvendes der forkerte betegnelser bland mindre fauna-kyndige. Her kort oversigt og lynhurtig guide

Krondyr, dådyr og rådyr

Af Netnatur

Krondyr, dådyr og rådyr er tre forskellige hjortearter, der findes i Danmark og mange andre dele af Europa. Selvom de tilhører samme familie og har flere fælles træk, er der også tydelige forskelle i både størrelse, udseende og levevis. Her får du en guide til at forstå de vigtigste forskelle på de tre arter.

Til de mindre fauna-kyndige af vores læsere og til journalister og andre, som fra tid til anden anvender forkerte benævnelser for de danske hjortevildtarter præsenteres her en kort oversigt over de tre almindelig og hjemmehørende arter.

Bemærk at Danmark har endnu en hjortevildtart, nemlig sika. Den er i antal ubetydelig sammenholdt med de tre nævne og derfor her holdt udenfor beskrivelsen.

De anvendte foto viser alle voksne handyr. Hundyr bærer ikke gevir og unge handyr har i sagens natur mindre på hovedet end voksne hanner.

Krondyr

Krondyret (Cervus elaphus) er den største af de tre arter og kan nemt genkendes på sin imponerende størrelse og karakteristiske gevir, der er oftest afsluttes med en såkaldt krone, når hjorten bliver ældre. Hannen, som kaldes en kronhjort, kan veje op mod 200 kg og måle over 1,2 meter i skulderhøjde, mens hunnen, kaldet en hind, er noget mindre. Kronvildtets afkom kaldes for kalv.

Bestanden af krondyr er stadig stigende i Danmark. I seneste jagtsæson blev der nedlagt rekordmange (knap 11.000 krondyr)

Krondyrets pels er rødbrun om sommeren og skifter til en gråbrun nuance om vinteren.

  • Levesteder: Krondyr findes i større skovområder, men findes også i åbne landskaber som heder og enge.
  • Levevis: De lever i flokke (rudler), især uden for parringstiden. I efterårets parringssæson (brunsten) kæmper hannerne ofte om hunnerne ved hjælp af deres kropsvægt og deres store gevirer.
  • Kendetegn: Store, tunge kroppe og kraftige gevirer. Krondyr har ingen tydelige pletter på kroppe, som det er tilfældet hos dådyr.

Dådyr

Dådyret (Dama dama) er mellemstort og er kendetegnet ved sin pletterede pels, især om sommeren. Pelsen er typisk rødbrun med hvide pletter, mens vinterpelsen bliver mørkere og ofte mister nogle af pletterne. Hannen kaldes en dåhjort og har et fladt, skovlagt gevir, som adskiller sig fra krondyrets. Hunnen kaldes for då og afkommet benævnes som kalv.

Dådyrbestanden er steget meget kraftigt over de seneste år. I årene efter anden verdenskrig blev der nedlagt under 2.000 årligt. I dag skyder jægerne næsten 12.500. Senest jagtsæson er den bedste nogensinde.

 

  • Levesteder: Dådyr findes ofte i skove og park-lignende områder, men trives også i åbne områder som landbrugsområder og engarealer.
  • Levevis: Dådyr danner mindre flokke (rudler) end krondyr og kan også ses alene. Deres parringstid, brunsten, ligger i oktober.
  • Kendetegn: Hvide pletter på pelsen, især i sommermånederne, og de flade, skovlagte gevirer hos hannerne.(hjortene)

Rådyr

Rådyret (Capreolus capreolus) er den mindste af de tre arter og er let at genkende på sin mindre, elegante kropsbygning. En voksen råbuk (han) vejer typisk mellem 20-30 kg, mens en rå (hun) ofte er lidt mindre. Afkommet benævnes som lam …

Rådyrets pels er rødbrun om sommeren og skifter til gråbrun om vinteren.

Der skydes ikke så mange rådyr, som der gjorde tidligere. I dag (seneste jagtsæson) nedlægges der cirka 68.000 “stykker råvildt” i Danmark .

  • Levesteder: Rådyr findes overalt i Danmark, både i skove, landbrugsområder og tættere bebyggede områder med adgang til skov og krat.
  • Levevis: Rådyr lever oftest alene eller i små familiegrupper. Deres brunsttid falder om sommeren, (juli/august) hvilket er noget tidligere end hos krondyr og dådyr.
  • Kendetegn: En relativt lille og spinkel krop uden pletter på pelsen (undtagen unge rålam). Hannen har et simpelt, opretstående gevir (opsats) typisk med tre takker (ender) på hvert gevir-stang. (seks-ender)

Overordnede forskelle på krondyr, dådyr og rådyr

  • Størrelse: Krondyr er størst, efterfulgt af dådyr og til sidst rådyr, som er markant mindre.
  • Pels: Dådyr har karakteristiske pletter på pelsen, især om sommeren, mens krondyr og rådyr har ensfarvede pelstyper uden pletter.
  • Gevir: Krondyrets gevir er stort og forgrenet, dådyrets er skovformet og fladt, mens rådyrets opsats er mere enkelt og opretstående.
  • Leveområder og social struktur: Krondyr og dådyr ses ofte i flokke, mens rådyr er mere solitære. Krondyr og dådyr holder mest til i skovområder og åbne landskaber, mens rådyr er mere tilpassede og findes i mange forskellige habitattyper.

Fauna – oversigt over de mange fugle, pattedyr, fugle, fisk og krybdyr og insekter man finder i Danmark og i andre lande

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version