Den store kudu står ofte øverst på listen, når jagtrejsen går til Afrika for første gang. Her 10 ting du bør vide om jagt på den ikoniske Greater Kudu
Kudu: 10 ting du bør vide om jagt på kudu
Af Redaktionen
Selv om kudu (Tragelaphus strepsiceros) må regnes som en af Afrikas, ja sågar verdens mest attråværdige vildtarter, står den ofte øverst på listen, når turen går til f.eks. Namibia eller Sydafrika for første gang. Jagt på kudu kan nemlig realiseres indenfor rammerne af et almindeligt safari-budget.
SÆSON
I Namibia starter jagten på kudu den første februar og slutter ved udgangen af november. I Sydafrika kan der jages kudutyr hele året. Kudu kan også jages i flere andre afrikanske lande, men Namibia og Sydafrika er som regel her de fleste oplever kudujagt i Afrika for første gang.
SKUD
Som de fleste andre afrikanske arter, går man i reglen efter et skulderskud – gerne sat lidt lavere end dyrets midte. Dermed afviger skud mod kudu sig fra skud mod europæiske vildtarter, hvor der er tradition for at sætte skuddet lidt bag forløbet.
Læs også Bladskud
Det er ikke altid, at den udvalgte kudu står med bredsiden til, når man endelig opnår en skudchance. Af og til står den i en eller anden vinkel i forhold til skytten. Også i Afrika skal man naturligvis tage højde for grene og andet buskads i kuglebanen, da selv mindre grene kan bøje kuglen af og medfører en forbier eller en anskydning.
MORGEN- OG AFTENJAGT
Morgenjagt og jagt sidst på dagen regnes ofte som det bedste. Midt på dagen kan selv en stor kudu være meget vanskelig at spotte, når den opholder sig mere eller mindre passiv under træernes skygge.
Kudu er forsynet med meget store og sensitive ører og registrerer “alle”lyde. Ikke mindst lyden af en gruppe jægere, der lister gennem terrænet. Og en kudu, der ikke er optaget af f.eks. fødesøgning, er en meget stor udfordring for selv den mest ihærdige og forsigtige jæger.
PYRSCH OG ANSTANDSJAGT
De fleste foretrækker at jage kudu som spot and stalk i kombination med sporjagt (tracking). Ofte spottes dyrene mens man bevæger sig gennem terrænet. Herfra starter den vanskelige del af jagten med at komme på skudhold af den udsete kudu. Støder man tyren, kan man vælge at forfølge det flygtende dyr eller lede efter et nyt og stort kuduspor til den spædende sporjagt.
Anstandsjagt kan af og til være lige så effektiv som pyrsch. Ikke mindst ophold i jagttårne eller ved andre udkigsposter strategisk placeret i forhold til f.eks. veksler, der leder til og fra vandhuller, kan være effektive steder at tilbringe tiden. Især uden for regntiden.
KALIBER VALG
De fleste all-round rifler kan anvendes til jagt på kudu. Er ens riffel stor nok til en brunstende kronhjort, kan man gå ud fra, at den også er god nok til jagt på kudu. Se dog de enkelte landes regler.
Udover brug af lovlig riffel og ammunition er det vigtigt, at man sætter sig ind i artens anatomi, da hjerte og lunger er placeret anderledes i en kudukrop end tilfældet er i f.eks. dåvildt og kronvildt. Derfor bør man lytte til ens guide og professionelle jæger, når denne insisterer på at lægge de europæiske traditioner på dette område bag sig, når man forsøger at placere en dræbende kugle på en stor kudutyr.
FLERE ARTER
I almindelighed er det det Greater Kudu, der står for skud, når f.eks. danske jægere jager kudu. Den noget mindre “lesser kudu” optræder kun længere mod nord, men prisen for at nedlægge den lille kuduart i f.eks. Tanzania, er en meget bekostelig affære.
Af og til ses kudu i det sydlige Sydafrika nævnt som en særlig art. Men meget tyder på, at “Cape Kudu” er identisk med den almindelig Southern Kudu, selv om den med tiden – og som konsekvens af mennesker – er blevet isoleret fra de bestande, der optræder længere mod nord i artens naturlige udbredelsesområde. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 73)
TUNG OG ADRÆT ANTILOPE
Den store kudu kan veje helt op til 315 kilo med en skulderhøjde på helt op til 160 cm. Størrelse og ikke mindst vægten varierer dog efter fødeforhold og spænder fra 120-315 kilo. Hunnerne (køerne) noget mindre. Men selv om kudu er en tung antilope, er den let bygget og i stand til at springe ganske højt. Der berettes af og til om iagttagelser af kuduer, der har været i stand til at forcere vildthegn på helt op til 2,5 meter.
BRUNST
Ligesom europæisk hjortevildt holder de store kudutyrer forholdsvis lav profil i perioden uden for brunsten. I køernes parringsperiode er det dog en helt anden sag. Da eksponerer de sig oftere og for mange mere berejste afrika-jægere er en kudujagt i brunsten sammenlignelig med den intensitet, man oplever under jagt på feks. brølende kronhjorte selv om en kudutyr forholder sig tavs i parringssæsonen …
TROFÆ
Det er ikke kun selve jagten på den store kudu, der er attraktiv for enhver jæger, der gerne vil teste sig selv og sine evner til at bevæge sig uset og lydløst gennem et afrikansk bush-landskab. Også trofæet fra en fuldvoksen kudu er i særklasse attraktivt.
En stor kudutyr bærer i reglen et ganske imponerende trofæ med som målt rundt langs snoningerne kan trække målebåndet på langfart. Et trofæ stort nok til Rowland Ward skal som minimum – og på det længste horn – måle hele 137 cm svarende til 53 7/8 inch.
Safari Club International (SCI) har en lidt anderledes tilgang til vurdering af et kudu trofæ. For at komme i betragtning til optagelse i “bogen” skal trofæet måles langs kurven på begge horn. Desuden skal omkredsen ved hornenes begyndelse inddrages. Summen af disse fire mål afgør den samlede pointsum. Mindstekravet til en bronzemedalje er 307 cm svarende til 121 Inch. En sølvmedalje er 125 4/8″ (319 cm) og en guldmedalje 131 1/8″ (333 cm)
I terrænet kan det være vanskeligt at forholde sig til disse mål. I det hele taget kræver det øvelse at vurdere et kudutrofæ, da det ikke kun er længden af hornene, der er afgørende. Kurvernes dybde spiller også en stor rolle i det samlede mål og dermed i den samlede pointsum.
Ofte går man dog ud fra, at en kudu med horn, som i gennemsnit måler 50-51 inch, vil nå SCI mindstemålet og dermed en bronzemedalje. 52-53 inch kan udløse sølv, mens 54-55 inch i reglen er nok til en guldmedalje.
STØRSTE DANSKE KUDU-TROFÆER
En voksen kudu med veludviklet nakkemuskulatur er et drømmetrofæ for enhver jæger, der samler på håndgribelige minder om sine jagtoplevelser. Dette næsten uanset hvad den bærer af horn.
De fleste steder i Afrika, går man dog efter at nedlægge udvoksede kuduer med trofæer store nok til SCI´krav til bronze …
Danske jægere bringer dog også langt større kudu-trofæer til landet og en hurtig gennemgang af tilgængelige oplysninger på nettet viser, at de tre største svinger fra godt 60 til hele 63 inch.
På denne uofficielle danske Top 3 finder man en kudu på 61,5 inch nedlagt i Kenya, da dette stadig var et af Afrikas absolutte hotspot for alverdens storvildtjægere. I dag er jagt i det østafrikanske land ikke længere tilladt. Det historiske værdifulde Kenya-trofæ ejes i dag af Børge Hinsch Fonden.
Sektion på Netnatur om jagt og dyreliv i Afrik
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 73)
