Uklarhed om opmåling af stor vildled medførte at dansk trofæjæger måtte løbe spidsrod mellem uklare regler for opmåling at det store trofæ
Kuk i opmåling af vildged
Henning Kørvel ønskede hornene fra en vildged, som han i april 2022 skød i Irland opmålt, men fordi der ikke findes en CIC-formel for arten, opmålte Sten Breith hans trofæ efter en regel, udviklet af Finn Kristoffersen. Denne kræver 150 point til guldmedalje, og Henning Kørvels ged fik 180,7 point. Nogle af hans jagtvenner mente, at der findes en CIC-formel, og Henning Kørvel ringede derfor til en anden dansk trofæmåler, der oplyste, at vildgeder skal opmåles efter samme regel som Balearean Goat. Henning Kørvel henvendte sig igen til Sten Breith, der svarede, at han ville undersøge sagen hos CIC, og da det var gjort, blev den opklaret, idet CIC afviser, at der findes CIC-regler for opmåling af vilde geder fra Skotland og Irland.
Tekst og foto: Henning Kørvel
Selv om vildgeder (Capra aegagrus hircus) har levet i England, Wales, Skotland, på nogle skotske øer, i Irland , Australien, New Zealand, Mallorca og USA i århundreder, og de jages af trofæjægere, der værdsætter deres ofte smukke horn, kan de europæiske vildgeder ikke opmåles efter CIC-regler, fordi det europæiske jagtråd CIC ikke har opmålingsregler for vildgeder.
Vildgeder kan derimod opmåles efter en norm, udviklet af Safari Club International – SCI – men da jeg i november 2022 skulle have opmålt min mega vildged, nedlagt i Irland i april 2022 af Sten Breith, Trofæmåling.dk, gjorde han mig opmærksom på, at jeg herudover kunne få opmålt mit irske trofæ efter en regel skabt af Finn Kristoffersen – ”Stoffer” – (1915 -1990).
Efter Finn Kristoffersens regel måles længden og omkredsen af begge horn og udlægget. Hertil gives der indtil tre skønhedspoint for henholdsvis farve, riller og form.
Alderen på min ged er 13 år, men det tæller ikke med. Sammenlagt gav opmålingen af min ged trofæet 180,7 point.
Kun en ged, opmålt af Sten Breith er større, fordi den scorer 182,7 point, men fordi dette trofæ har kortere horn end min geds, der er henholdsvis 95,40 og 93,10 cm, og det andet trofæ kun får 182,7 point på grund af større udlæg end på min ged, hvor udlægget er 71,20 cm, er min gedebuk stadig den største i Danmark, opmålt af Sten Breith.
CIC: Ingen formel for vildgeder
Nogle dage efter, at jeg havde fået opmålt mit trofæ, kom nogle venner på besøg. En af disse mente med sikkerhed, at CIC har en opmålingsregel for europæiske vildgeder.
Jeg havde aldrig hørt om dette og spurgte derfor en anden trofæmåler, Lars Buchardt, Trophy Point, om dette kunne være tilfældet.
Hertil svarede han, at vildgeder opmåles efter den samme formel som hornene fra Balearean Goat fra Mallorca.
Fordi Lars Buchardt skulle til Sjælland nogle få dage senere, fik jeg opmålt min gedebuk af ham efter de nævnte regler for Balearean Goat. Efter disse måles længden af begge horn, udlæg og omkredsen fire steder på hornene.
Mit trofæ fik 444,50 point. Guldmedalje kræver 310 point, sølv 290 point og bronze 270 point.
Jeg skrev nu til Sten Breith, at han tilsyneladende opmålte vildgeder efter en ”forkert formel”. Jeg henviste til, at han kunne se den formel, som vildgeder kan opmåles efter, i CIC’s manual.
Sten Breith svarede, at han ikke kunne finde den CIC-formel for vildgeder, som jeg henviste til, men ville spørge CIC, om dette var ændret og ville vende tilbage til mig, når han havde modtaget CIC’s svar.
Svaret, som Sten Breith modtog fra CIC, lyder:
”Irish and Scottish Goats are not measured and there is no form for them”.
Jeg accepterer dette fuldt og helt og beholder derfor Sten Breiths opmåling og guldmedaljen fra Trofæmåling.dk efter Finn Kristoffersen-modellen.
Punktum. Finale.
Men sagen slutter dog ikke her. Jeg vil naturligvis anmode CIC om at overveje at udvikle en formel til opmåling af vildgeder, fordi de har levet i så mange hundrede år på bl.a. de britiske øer, at de må betragtes som vilde. CIC kan uden videre adoptere Finn Kristoffersens opmålingsmodel.
Dernæst viser den misforståede opmåling af min vildged (Trophy Point), at danske trofæmålere savner ”fodslaw”.
Vi kan ikke skrive historien om og genskabe det solide opmålingssystem, som vi havde tidligere, hvor udenlandske og danske jagttrofæer blev opmålt af henholdsvis Nordisk Safari Klub og Danmarks Jægerforbund, fordi begge systemer er ”smadret” til ukendelighed, men danske trofæmålere kan med fordel aftale at mødes en gang imellem, hvor de afstemmer et fælles regelsæt, så der ikke igen kommer ”grus i maskineriet” som i mit tilfælde, men at man aftaler fælles retningslinjer, så alle danske trofæmålere opmåler efter de samme regler, og de herudover overvejer at udgive en fælles trofæoversigt, der er et stort savn hos flere danske trofæjægere.
Ved samme lejlighed bør danske trofæmålere overveje at skrotte den regel, som de har aftalt for nogle få år siden, og som går på, at det samme trofæ, der allerede er opmålt, ikke kan opmåles igen af en anden trofæmåler.
To opmålinger kunne praktiseres tidligere, og erfaringen var den, at der kunne være op til tre-fire points forskel på opmålinger, foretaget af henholdsvis Nordisk Safari Klub og Danmarks Jægerforbund.
Lad os få mangfoldigheden tilbage, så vi frit kan få opmålt de samme jagttrofæer flere gange, og vi derved får sikkerhed for, at den første opmåling af et givent trofæ er korrekt, hvilket dybest set også må være en fordel for trofæmålerne, der vel ikke er bange for at blive set efter i kortere?
Trofæet af min irske vildged set fra højre side. Irske vildgeder kendetegnes ved at have en langhåret tyk pels, fordi de lever i et land med megen vind og regn.
Trofæet set delvis fra venstre side. De store horn har geden været 13 år om at udvikle.
Set forfra ses den smukke hårtegning på pandebenet. Samtlige seks vildgeder, som vi spottede under to dages jagt i Galway, havde denne smukke rødbrune farve.
Målepompen med den høje pointssum – 180,7 point – sidder naturligvis på trofæet, og det samme gælder for guldmedaljen. Begge dele bliver siddende.
