De danske kyster kan byde på unikt fiskeri efter slethvar og her berettes der om én af de magiske dage, hvor alt går op i en højere enhed
Af Malthe Ryge Petersen
Vi har været tidligt oppe, meget tidligt, for vejrudsigten ser lidt drilsk ud og melder om aftagende vind der skal dreje i nord samt aftagende strøm senere på dagen, hvilket normalt er dræbende for fiskeriet.
Heldigvis gik Tobis fiskeriet helt efter planen og på en lille halv times fiskeri har vi fået fyldt agnkarret op med ca. 120 levende Tobiser Alle fanget på meget aktivt fiskeri med sildeforfang og slanke blink, som vi har jigget over bunden i dagens første spæde lys.
Med fyldt agnkar og solskin i ansigtet, er humøret højt, imens vi spiser rundstykker og styrer båden mod dagens første rigtige fiskeplads – en større sandbanke, som stikker ud fra land og som ofte har resulteret i rigtig godt fiskeri på denne årstid.
Vi tager et hurtigt prøvedrev, for at se hvordan det hele spiller an, og kan desværre konstatere, at der ikke er den store gang i strømmen. Dog driver vi i den optimale retning og strømmen skulle være tiltagende indtil middag.
Forhåbningerne er derfor stadig store, da vi lidt efter agner vores stænger med hele tobiser, samt sildestrimler (nogen dage virker det ene, andre dage det andet).
Jarno eksperimenterer med nye tackler, han har igen fået en ny ide og har på sidste tur fået rigtig mange fisk på et nyt system. Jeg er skeptisk/doven og fisker med de tackler jeg plejer.
Seriøs fiskebanke
Vi drivfisker over banken og det varer ikke mere end 10 minutter, før et par kraftige rusk i Jarnos stang signalerer fisk. Der bliver besvaret med et sejt modhug og et par minutter efter ligger dagens første hvar og spræller i bunden af nettet: En fin slethvar på 35 cm. som har hugget den hele tobis.
Fisken bliver fotograferet og derefter sat i keepnettet, hvorefter en ny tobis drøner mod bunden.
Historien gentager sig, og lidt efter gentager den sig igen og i løbet af den næste times tid, serverer Jarno en seriøs omgang fiskebank til mig, hvor jeg bare kan se misundeligt til fra sidelinien.
Endelig min tur
Først efter at den 7. slethvar er kommet i nettet, forbarmer han sig og finder et par af de nye tackler frem til mig. Min selvtillid er godt knækket, da jeg lidt efter firer to tobiser mod bunden, men jeg er midt i at sætte nr. 2 stang, da den første bukker roligt sammen, og lidt efter kan jeg endelig smide en fin slethvar omkring de 35 cm i mit keepnet.
I takt med at strømmen tiltager, bliver fiskeriet bedre og bedre. Flotte slethvar ryger ind og ud over bådsiden i et jævnt tempo, dertil sporadiske pighvar, flotte skrubber, rød knurhane samt hornfisk og makreller, som hugger på bonusstangen, der fisker en frilinet tobis bag båden.
Efter lidt tid sejler vi ud på en grund der ligger længere fra land, her er der længere mellem huggene, men til gengæld er der lidt mere vægt på dem. Herude fanger vi kun pighvar, ingen kæmpefisk, men et par fine kilos fisk kommer med til hjem til aftensmaden.
I løbet af eftermiddagen, forsvinder strømmen fuldstændigt, og da vinden samtidigt er ikke eksisterende, dør fiskeriet helt ud.
Vi er dog mere end tilfredse med dagens fiskeri, som sammenlagt har kastet omkring 35 blandede hvar af sig, størstedelen slethvar.
Vi sejler tættere mod land og sætter et par tobiser ud under flåd, i håb om at der skulle komme en havørred forbi. Finder Trangiaen frem og begynder at lave aftensmad. Der er ikke en vind der rører sig og havet ligger spejlblankt, da jeg senere folder min bedchair ud på dækket og ligger mig godt til rette. Der er fyldt med marsvin, og de vækker mig gentagne gange i løbet af natten, med høje plask lige ved siden af båden.
Tid til makrel
Tidligt næste morgen, sejler vi tilbage til en af de meget produktive grunde fra gårddagens fiskeri, men umulige forhold har slukket helt for fiskeriet. Vi beslutter os for at bruge dagen på at fiske makreller istedet, og sætter kursen mod et større flak.
Vi hakker de resterende sild, samt makreller i stumper og smider det i et kartoffelnet, som vi smider ud over bådrælingen, da vi ankommer til flakket. Her afgiver det et spor af fiskeolie og småbidder, som efter planen, skal lokke stimer af makreller mod båden.
Vi fisker igen med tobiser på fluorcarbon forfang, fisket friline på 5-6 fods stænger og str. 1000 hjul.
Med stængerne sat bliver morgenmaden indtaget i den bagende morgensol. Midt i mit rundstykke, bukker min stang sammen og hjulet begynder at synge – en god makrel har kroget sig selv på cirkelkrogen og da jeg rejser mig op med stangen, kan jeg se fiskens blanke sider, reflektere solskinnet i pulserende bevægelser, 20 meter bag båden.
Som altid med makreller, giver den en fantastisk kamp på det lette grej, med flere gode udløb og fuld zigzag fra side til side, og da den nærmer sig båden, er den pludseligt flankeret af 8-10 artsfæller.
Makreller omkring et kilo
Lidt efter ligger en 800 grams makrel og sitrer i nettet og samtidigt er det Jarnos tur til at komme op fra stolen og fighte en ilter makrel – det ser ud til at fiskene har fundet vores lokkemad.
I løbet af de næste timer, bliver fiskeriet bare vildere og vildere, der er fisk over det hele, ofte helt oppe i overfladen og i store stimer. De nærmest kæmper om at komme først til Tobisen, når den rammer overfladen.
Vi fanger alle de fisk vi gider, og de holder en rigtig fin snitstørrelse og vi topper med et par fisk over kiloet. Vi beholder blot nogle stykker til rygeovnen, resten sendes retur.
Sidst på eftermiddagen har vi ganske enkelt fået nok, så vi pakker grejerne sammen og sætter kursen mod havn igen.
Dage som disse, kan der være langt imellem, så det er med at nyde dem når man rammer.
Det er to trætte, solbrændte, sultne og meget glade fiskere, der et par timer senere rammer kajen.
