I juni og juli får Naturstyrelsen mange opringninger fra strandgæster, der vil vide, hvad de skal gøre, når de støder på en sælunge på stranden. Svaret er kort og godt: Ingenting
Sælunger på stranden. Hvad gør man?
Af Miljøstyrelsen
Man gør mere skade end gavn, hvis man rører ved en sæl, der ligger på stranden. Der er i de fleste tilfælde tale om unger, der helt naturligt ligger og hviler sig.
Hvis man nærmer sig og rører ved dem, stresser man dem og forhindrer dem i at samle kræfter.
Spættede sæler får unger i juni og juli. Moderen efterlader ungen på stranden i mange timer, mens den søger føde og kommer kun ind for at give ungen mælk.
Hvis vi mennesker konstant opholder os i nærheden, forhindrer det moderen i at have kontakt med ungen.
Naturstyrelsen modtager i disse uger mange opkald fra bekymrede borgere, der har set sælunger ligge alene på stranden. Her er svaret, at man bedst hjælper sælerne ved at lade ungerne være i fred.
Når sælmødre efterlader deres unge på stranden, er det helt i overensstemmelse med naturens orden. Moderen har efterladt ungen på stranden, fordi hun selv skal ud at fange fisk. En sælunge dier et helt kilo mælk i døgnet hos sin mor, så hun har brug for at få tanket energidepoterne op.
“Moderen vil aldrig forlade sin unge, men vende tilbage til der, hvor hun efterlod den. Derfor er det vigtigt, at ungen ligger på samme sted, og at der er ro til at gå i land og die ungen. Det kan være svært, hvis der er mange mennesker og særligt, hvis de går helt hen til ungen for at hjælpe den. Mit bedste råd er at gå i en stor bue uden om sælungen og nyde synet af den på afstand – også selvom den hyler. Så skal moderen nok tage sig af resten, siger vildkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen.”
En sælunge har brug for at hvile sig og bruge al sin energi på at vokse. Derfor skal man heller ikke forsøge at få ungen ud i vandet. Der skal den bruge energi på at holde varmen og bevæge sig, og kan desuden blive væk fra sin mor.
Ungerne vil fortsat trække op på stranden for at hvile sig, når de hen på sommeren er blevet større og ikke længere er afhængige af deres mors mælk. Her skal man fortsat lade dem være i fred.
Ser man en sælunge med sår eller andre synlige skader, kan man ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812 eller en af
Naturstyrelsens lokale vildtkonsulenter
