“Jeg håber Ikast-Brande Jægerråd kan få gjort medlemmer og især tillidsfolk opmærksomme på, hvad det er, der foregår i DJ” Det skriver kendt debattør i tilsendt læserbrev

Læserbrev af John Chris, stifter af Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark

Selv et helt Jægerråd føler det nødvendigt nu at rette henvendelse direkte til ledelsen af DJ (Danmarks Jægerforbund red.), med udtrykt forundring over DJ´s praksis ifb med den alt for interne håndtering af et vigtigt høringssvar.

DJ’s mål og mission

DJ’s mission: Danmarks Jægerforbund er til for medlemmerne. Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give oplevelser, medvirke til bedre natur og bevare retten til jagt.

DJ’s vision: Mest mulig jagt og natur.

Læserbrevet fra John Chris tager udgangspunkt i et åbent brev formuleret af Ikast-Brande Jægerråd, som kritiserer DJ ledelsen for håndteringen af høringssvar til omdiskuteret ny jagtlov. Der er tale om første ændring af jagtloven i flere årtier, og jægerrådet mener, der burde være langt mere åbenhed omkring udarbejdelsen af det tilsendte svar på vegne af forbundet Danmarks Jægerforbund. Læs mere HER

Sådan står der flot på DJ´s hjemmeside under DJ´s strategi.

Ansvaret for svaret?

Den service, som DJ mener de skal yde deres medlemmer, finder DJ åbenbart er nemmere at håndtere HELT internt og uden at involvere deres medlemmer.

Ikke en gang når høringssvaret drejer sig om ændringer af jagtloven, finder DJ anledning til at indvie sine medlemmer gennem jægerrådene.

Hvem, der så har udfærdiget dette høringssvar og dermed påtaget sig ansvaret for samtlige medlemmers holdning til dette, står hen i det uvisse.

Ikke på dagsordenen i hovedbestyrelsen

Helt egenhændigt udfærdiger ledelsen et så vigtigt høringssvar, endda uden at inddrage sin egen hovedbestyrelse før i allersidste øjeblik.

Hvad der næsten er endnu værre, er, at efter HB- medlemmerne fik mulighed for at kommentere dette høringssvar, er der kun ET enkelt HB-medlem, som har givet udtryk for uenighed og bekymring.

Indtil videre informationer kommer ud, så bakker resten af HB tilsyneladende op om ikke alene høringssvaret, men tilsyneladende også om den anvendte praksis ifb med håndteringen af forløbet.

Ikke behov for at ændre en helt masse

Utallige er de frivillige, der yder en kæmpeindsats for at skabe gode lokale foreninger og sammenhold mellem jægerne i Danmark. Og dette arbejde udføres ganske gratis, ja oven i købet betaler disse frivillige jo også kontingent på godt kr. 800 om året.

Rigtig mange af disse medlemmer driver jagt, som de har gjort i årtier, og de vil egentlig bare gerne bibeholde disse muligheder.

Mange af disse tror jeg ikke har ytret ønsker om, at de vil have ændret en HEL masse ting, men blot bevare de muligheder, som de har i dag, og have åbnet op for flere muligheder, når der er mulighed for det.

Her kunne man nævne gåsejagten, regnspovejagten og jagten på det store hjortevildt.

Uaccebtabel adfærd

Gåsejagten, ja bevares er blevet udvidet, Men hvis prisen er, at DJ bakker op om, at den til enhver tid siddende minister, under påskud af forskning, eksempelvis kan lave begrænsninger på arealstørrelser – som jo ellers har været en mærkesag for DJ -,  ja så tror jeg, at langt flere medlemmer end dem, som Ikast-Brande Jægerråd kan mønstre, stiller sig lige så forundrede op.

Jeg håber, at Ikast-Brande Jægerråd godt og grundigt kan gøre medlemmer og især tillidsfolk i DJ opmærksomme på, hvad det er, der foregår i DJ. Og at denne adfærd og denne praksis er helt og aldeles uacceptabel.

Kan føre til tab af medlemmer

Vi er nogle, der gennem de sidste 2-3 år, som er blevet mere end almindelig bekendt med denne adfærd.

Arrogance og anvendt praksis gennem hjortevildtsagen er der IKKE noget nyt i for os. Og det har vi utallige eksempler på.

De spørgsmål, der burde melde sig, er da også om, det her virkelig er det, vi som medlemmer, vil acceptere for vores kontingent.

For det burde da på ingen måde være i orden, at et forbund som DJ, i den grad holder sine medlemmer hen i det uvisse i så afgørende sager, som jo nærmest omhandler mange medlemmers hjerteblod.

Formår vi menige medlemmer og de aktive tillidsmænd ikke for alvor at ændre denne praksis og få ryddet ud, således at det her ikke gentager sig, så tror jeg, at DJ kan imødese en katastrofal fremtid, hvad angår medlemstal.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version