Dansk Ornitologisk Forening holder regnskab med antallet af giftdræbte rovfugle. Se uddrag af opdateret liste

Af Redaktionen

D. 13. november faldt der dom i sag om brug af gift i forbindelse med regulering af fredet rovfugl. 

Dommen udløste betinget fængsel og flere skriverier på de sociale medier om udmålling af dommen.

Det er første gang, at der afsiges dom i en sag om forgiftet rovfugl. Men det er ikke første gang, at der har været sager om ulovlig brug af gift i forbindelse med bekæmpelse af f.eks. rovfugle.

LÆS også: DOM I SAG OM FORGIFTNING AF ROVFUGL

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) bringer på egen hjemmeside en oversigt over nogle af de sager, som de har kendskab til, hvor der er konstateret gift i forbindelse med fund af døde rovfugle.

” I perioden 2010-2020 har der i den danske natur været en lang række tilfælde, hvor carbofuran er påvist og har krævet dødsfald blandt fredede rovfugle.” skriver foreningen i tilknytning til listen, som oplyses til indeholde i alt 33 giftsager.

 

Herunder bringes de sager, der er gengivet på foreningens hjemmeside. 

I april 2010 døde en rød glente af carbofuran ved Trelleborg på Vestsjælland.

I juni 2010 gik det ud over to havørne på øen Leammer i Odense Fjord.

I marts 2011 døde en havørn ved Bovballe på Langeland af carbofuran.

Året efter bukkede en kongeørn under ved Tjele Gods nær Viborg med carbofuran i kroppen.

Sommeren 2012 krævede to carbofuran-døde havørne ved Tranekær på Langeland.

En rød glente døde af giften ved Køge i oktober 2012.

Måneden efter blev nok en rød glente fundet død, det skete ved Frijsenborg Gods i Østjylland.

I 2015 døde en hel tårnfalkefamilie på Lolland af carbofuran.

I august 2015 blev en havørn hun fundet død ved Marslev på Fyn. Obduceret og påvist død af carbofuran.

Rød glente fundet død i Tollestrup Mose ved Vrå i Nordjylland i maj 2016. Død af carbofuran.

I August 2016 bliver en musvåge fundet død efter forgiftning med carbofuran udlagt i en død fasan. (72-årig mand dømt i november 2020)

September 2017. Jægere advares mod at spise nedlagte ænder fra et stort område i Store Vildmose i Vendsyssel, fordi der er fundet udlagte fisk, som er smurt ind i carbofuran. Ænderne kan have fået giften i sig.

En ynglemoden havørn findes i januar 2018 på en mark ved Juelsminde, og konstateres to måneder senere død af carbofuran.

November 2019: en duehøg og en musvåge findes døde i Gallehus Skov ved Tønder. Begge er døde af carbofuran.

I maj 2020 findes en rød glente død på Tåsinge ved Svendborg. Obduktionen afslører, at den er død af carbofuran.

I september 2020 findes i samme område en død havørn, og få dage senere endnu tre døde havørne nedenfor rovfuglenes redetræ. Center for Diagnostik, DTU, fastslår, at carbofuran har slået ørnene ihjel.

FAKTA OM CARBOFURAN:

I EU er det både forbudt at købe, sælge og opbevare giftstoffet carbofuran.

Det går også under navnet Furadan.

Carbofuran er et af de allermest giftige pesticider, der findes.

Giften lammer vejrtrækningen, og de fugle, der omkommer på grund af carbofuran, dør af iltmangel meget hurtigt efter at have indtaget giften.

Carbofuran kan virke i adskillige måneder efter at være blevet lagt i naturen.

Der skal kun ganske små mængder til for at dræbe

KILDE: DOFT

 

Thomas Skov Gaardsvig

I disse uger arbejde jeg sammen med en flok hulens dygtige journalister på et program på TV 2 PLAY, der hedder Gravegruppen.
I denne uge undersøger vi de giftdrab, der har været på rovfugle de seneste mange år. Fugle, der blir dræbt af giften carbofuran, der har været ulovlig siden 2008.
Hvordan kan det blive ved med at ske – og hvem gør det?!
Jeg har gjort som enhver anden gravejournalist ville gøre – jeg har lavet en støttesang.
Forhåbentlig finder vi manden med giftposen. Hvis du kender ham, så send ham gerne denne sang.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version