Mårhunde er blevet en fællesopgave for jægere i Jylland. I den gamle Ribe Kommune har en Facebookgruppe 209 medlemmer, og både de og ikke-medlemmer havde indtil 1. oktober i år skudt 165 mårhunde
Af Henning Kørvel
I 2019 regulerede både nogle af de 209 jægere, der er medlem af en Facebookgruppe i Ribeområdet og jægere, som ikke er det, i alt 72 mårhunde i den tidligere Ribe Kommune. Indtil 1. oktober er der i området i år reguleret 165 mårhunde på dels natjagt med natsigte, dels gravjagt, og hvalpe er blevet skudt hen over sommeren, hvilket svarer til 0,765 mårhund pr. kvadratkilometer.
Jægerne fra Ribe Jagtforening er stolte over resultaterne, fordi mårhund er en relativ ny vildtart i området. Den første mårhund blev nedlagt her i 2010.
– På mit revir skød vi den første mårhund i 2013, hvorefter vi fik en judashund i området, uden at den dog fandt en mage. Der gik så igen et par år, inden vi skød mårhund, men så er det ellers gået stærkt, idet vi skød to i 2016, 10 i 2017, heraf seks hvalpe, to i 2018, seks i 2019 og ligeledes seks i 2020 indtil først i oktober, siger Finn Vind.
Tredjestørste mårhundeudbytte
Facebookgruppen i den tidligere Ribe Kommune er med 165 mårhunde den gruppe, der målt på udbyttet tegner sig for det tredjestørste antal nedlagte mårhunde i Danmark. I hele Jylland var der indtil 1. oktober i 2020 nedlagt 6.775 mårhunde, hvilket er mere end det dobbelte af, hvad der blev nedlagt i hele 2019.
– Hannen passer hvalpene, og hunnen går cirka 1,5 kilometer bort for at finde føde til dem, og fordi mårhunde både spiser vegetabilsk fødegræs og elsker majs, kan der i naturen være mange flere af dem end ræve, siger Johnny Iversen, der har været reguleringsjæger i Esbjerg Kommune siden 2012.
Som lokkemad får mårhundejægerne fiskepiller af Naturstyrelsen, som bliver kombineret med ost, der graves cirka 10 centimeter ned i jorden.
– Ost og fiskepiller er at foretrække som lokkemiddel, og ved at grave det ned, fristes andre dyr ikke til at æde det, mener Finn Vind, der selv har baitpladser på sit revir, som overvåges af vildtkameraer, og han således får eksakt kendskab til, om de besøges af mårhunde, og tidspunktet for besøgene.
Ingvardt Jensen, Vester Vedsted, jager mårhunde fra grav med Jack Rousselterrier, men erkender, at de kan være svære at sætte ud, og at det så er nødvendigt at bruge spade og et rensebånd. Fra både grav og brug af fælder har Ingvardt Jensen 11-12 mårhunde på samvittigheden.
Finn Vind føjer til, at jægerne normalt lukker rævegravene, når jagten slutter ved udgangen af januar, men det gøres ikke længere, for nu lader man dem stå åbne for i marts at tjekke, om mårhunde skulle være gået i dem.
Mårhundejægere fra Ribeområdet ved mobilt skydehus og voksen- og hvalpefæder: Finn Vind (til venstre), Johnny Iversen, Ingvardt Jensen, Simon Klinge Nielsen, Flemming Hansen Bæck og Claus Smedegaard.
Foto: Henning Kørvel
Skidt, men giver fællesskab
Flemming Hansen Bæck, der styrer Facebookgruppen og koordinerer udvekslingen af informationer af interesse for mårhundejægere, har indført en konkurrence for at motivere jægere til at nedlægge flere mårhunde.
– Til mårhundejægere udlåner jeg både et mobilt skydehus og hvalpe- og voksenfælder, og jeg har desuden fem vildtkameraer til udlån. Jeg har også et lokkemiddel, der efterligner en anskudt hare, men værdien af det er tvivlsom, mener Flemming Hansen Bæck, der ser mårhunden som en vildtart på lige fod med andre vildtarter, og selv om mårhund må jages hele året, så mener han, at voksne dyr ikke bør skydes eller fanges, når de har unger i maj-juni.
Mårhund, nedlagt i Ribeområdet af et medlem af den lokale Facebook-mårhundegruppe. Facebookgrupperne er blevet en dynamo for reguleringen af mårhunde i Jylland. Privatfoto.
Formand for Ribe Jagtforening, Simon Klinge Nielsen tilføjer, at jagtforeningen støtter reguleringsarbejdet, og foreningen har blandt andet afholdt flere temaaftener for jægere i området om regulering af mårhund.
– Det er skidt, at vi har fået mårhunde, men omvendt har de givet os et fællesskab i at regulere dem, og vi har fået gode hjælpemidler, nemlig både adgang til at drive natjagt og adgang til brug af natsigtemiddel, men det er væsentligt, at reglerne bliver overholdt, siger Johnny Iversen og maner til, at nok skal mårhundene reguleres, men at det gode jægerhåndværk stadigvæk skal være med i billedet hele tiden.
Gruppen fra Ribe Jagtforening er enige i, at mårhunden ikke kan udryddes i Danmark, men at den kun kan begrænses i antal. Reguleringen har dog tag i mange jægere, og mange af de, der jager mårhunde, er blevet så bidt af det, at de hellere vil skyde en mårhund end for eksempel en råbuk.