Blandt lystfiskere er Danmark kendt for sine mange, store havørreder, som man kan fange langs kysterne og i åerne. Og det er en god forretning
Af Jan Nielsen og Anders Koed, DTU Aqua. Institut for Akvatiske Ressourcer
Ørredernes gydevandløb kan producere så mange vilde havørreder, at en kilometer god gydebæk vurderes at være mindst 283.000 kr. værd for samfundet – hvert år. En ørredungfisk (smolt), der vandrer fra et gydevandløb til havet, er mindst 500 kr. værd, idet en del smolt senere bliver fanget og hjemtaget af lystfiskerne som store havørreder.
Det viser en ny analyse, hvor DTU Aqua kombinerer kendskabet til ørredbestandene i de mange danske gydevandløb, lystfiskernes fangster af havørreder samt erfaringen med lystfiskernes udgifter til fiskegrej, fiskekort, overnatning m.m..
Gydevandløbenes betydning
Alle ørreder og laks gyder i vandløb, og bestandene er afhængige af, at fiskene kan vandre frit mellem gydevandløbene og havet.
De fleste havørreder bliver fanget langs vores kyster, men alle vilde havørreder er produceret i gydevandløbene og udvandret til havet som smolt. Vi ser her bort fra havørreder, der skyldes udsætning af smolt, der er opdrættet i dambrug, og som erfaringsmæssigt klarer sig dårligere end ”vilde” smolt.
Derfor er man mange steder stoppet med udsætninger af smolt og er i stedet begyndt at restaurere vandløb, så ørrederne kan klare sig selv ved gydning.
Ca. 29% af de danske ørredvandløb har en god naturlig ørredbestand med så meget yngel af havørred, at vandløbene har stor samfundsmæssig betydning via den omsætning, som lystfiskerne skaber ved deres forbrug i forbindelse med fiskeri efter havørred.
Gode vandløb producerer så meget havørredyngel fra ørredernes gydning, at lystfiskerne hvert år fanger og hjemtager en naturligt produceret havørred for hver 4-6 meter gydevandløb. Hertil kommer de mange havørreder, der overlever og skaber nye generationer af ørred ved gydning i det vandløb, de selv kom fra.
I de senere år er der kommet fokus på, at lystfiskeri efter havørred og laks skaber en stor omsætning i samfundet via lystfiskernes forbrug i forbindelse med fisketurene. Dermed har vandløb med gode naturlige bestande og frie passagemuligheder for fiskenes vandringer til og fra havet stor samfundsmæssig værdi.
Ser man isoleret på ørredvandløbene med gode bestande, producerer de så mange vilde havørreder fra gydning, at det som gennemsnit forventes at skabe en årlig omsætning ved lystfiskeri på mindst 283 kr. for hver meter af de mindre gydebække. De større gydevandløb, der er mindst to meter brede, forventes tilsvarende at skabe en årlig omsætning på mindst 425 kr. pr. meter vandløb.
Kan det betale sig økonomisk med en miljøindsats?
Ja, det kan betale sig at forbedre miljøtilstanden i ørredens gydevandløb, hvis ørredbestandene er små som følge af menneskelig påvirkning.
Det er beregnet, at en miljøindsats kan give et årligt overskud på mindst 15 gange investeringen, hvis man udelukkende måler det i forhold til lystfiskeriets omsætning i forbindelse med fiskeri efter havørred.
Dermed er alle andre forbedringer af naturkvaliteten gratis.
En vild ørredsmolt er mindst 500 kroner værd for samfundet
Vi vurderer, at en ørredsmolt har en værdi for samfundet på mindst 500 kr. pr. fisk. Laksesmoltene er formentlig endnu mere værd.
I dag omkommer mange smolt dog ved opstemninger og søer i vandløb, også ved menneskeskabte vådområder, der er anlagt som søer direkte i vandløb. Det kan også skyldes, at smoltene bliver ædt af rovdyr som f.eks. skarv.
Derfor bør det prioriteres at sikre fri passage og god overlevelse af smoltene, så de ikke omkommer på deres vandringer fra vandløbene til havet.
Inddrag fiskenes værdi i vandløbsprojekter
På baggrund af disse beregninger foreslår vi, at man i højere grad end hidtil inddrager vandløbenes værdi som produktionsområder for fisk i planlægningen af vandløbsprojekter.
Ud over at genetablere ødelagte gyde- og opvækstområder, er det bl.a. vigtigt at sikre fri passage for vandrefisk som havørreder og laks på vandringerne mellem havet og gydevandløbene. Det gælder f.eks. de steder, hvor fiskene skal passere opstemninger, søer og vådområder, og hvor mange fiskene forsinkes og bliver ædt af rovdyr.
