Alle jægere, der er bosat i Danmark, må som udgangspunkt drive jagt på fiskeriterritoriet. I reservater kan jagt være strengt forbudt

Fiskeriterritoriet og reservater – hvad er reglerne?

Af Redaktionen

Som jæger har man ret til at drive ikke-erhvervsmæssig jagt på fiskeriterritoriet. Der gælder dog regler, der begrænser jagtretten og færdsel på fiskeriterritoriet.

Såkaldte bekendtgørelsesfredninger og vildtreservater er fristeder, hvor pattedyr og fugle kan yngle, raste og søge føde i fred.

Staten har i dag ansvaret for knapt hundrede bekendtgørelsesfredninger og vildtreservater, der omfatter i alt cirka 330.000 hektar natur, hvoraf godt 90 procent af arealet er vådområder.

Forskellen på bekendtgørelsesfredning og vildtreservat

Bekendtgørelsesfredninger kan oprettes i henhold til naturbeskyttelsesloven på statsejede arealer og i fiskeriterritoriet i danske farvande. Formålet er blandt andet at beskytte plante- og dyrebestandene og deres levesteder.

Et andet formål kan være at beskytte særlige naturtyper, fortidsminder eller kulturspor.

Vildtreservater oprettes i henhold til lov om jagt- og vildtforvaltning, og formålet er at beskytte og styrke vildtlevende bestande af fugle og pattedyr.

Vildtreservater kan ud over fiskeriterritoriet og offentlige arealer også omfatte private arealer.

De oprettede områder kan helt friholdes for jagt og andre forstyrrende aktiviteter. Der kan desuden oprettes omkringliggende bufferzoner med færre restriktioner som for eksempel forbud mod visse jagtformer og andre aktiviteter.

I enkelte tilfælde tages begge love i brug ved oprettelse af et reservat, hvis formålet har et bredere sigte end blot at beskytte fugle og pattedyr.

SE KORT-OVERSIGT HER

På kortet findes de forskellige fredninger, reservater og andre bestemmelser på fiskeriterritoriet. Kortet er vejledende.

Du kan læse mere om de enkelte regionale fredninger etc. på dette link:

LÆS MERE: LOKALE BESTEMMELSER

Kilde: Miljøstyrelsen

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version