Af Miljøministeriet
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen gør det nu lettere for landmændene at skabe bedre forhold for naturen i landbrugslandet og øge biodiversiteten på markerne. Ministeren vil ændre reglerne for brak, så landmænd kan så biodiversitetsfremmende planter på den braklagte jord og dermed tiltrække alt fra de mindste insekter og padder, mus og småfugle til agerhøns og harer.
– Vi skal give landmændene lyst til at lave natur. Med dette tiltag bliver det lettere for landmændene at så planter på brakmarkerne, som øger naturværdien i det åbne land. Det er et godt eksempel på et tiltag, som gavner miljøet og giver plads til et konkurrencedygtigt landbrug, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Eksempelvis kan landmændene så et-årige blomsterurter, der tiltrækker insekter og honningbier, som fremmer bestøvningen af landmændenes afgrøder og samtidig udgør grundlaget for hele fødekæden i landbrugslandet. For vildt som agerhøns og harer vil de nye muligheder i brakmarkerne give bedre levemuligheder.
I dag er det obligatorisk at slå brakmarker i eftersommeren. Men hvis en landmand benytter sig af muligheden for at udnytte den braklagte jord, behøver han ikke slå det. På den måde kan brakmarken levere føde og læ til den vilde fauna gennem efterår og vinter.
Danmarks Jægerforbund begejstret for nye brakregler
Potentialet for en naturgevinst er stor. Sidste år udlagde danske landmænd 20.000 hektar med brak, som svarer til et areal på størrelse med Møn.
Tiltagene vækker begejstring hos Danmarks Jægerforbund, som har arbejdet tæt sammen med NaturErhvervstyrelsen om at få øget biodiversiteten på brakmarkerne.
– De nye regler viser en ny vej for miljøpolitikken i landbrugslandet. Det her er et vendepunkt, som vi mener, vil kunne give hele dyrelivet i landbrugslandet et kæmpe boost fra de mindste insekter og padder, mus og småfugle til agerhøns og harer. Det er svært ikke at være bare en lille smule begejstret, siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen.
Fakta
– Når en landmand tager en mark ud af sin landbrugsproduktion lægges arealet brak. Marken skal slås en gang årligt, så den bevarer sin værdi som landbrugsareal. Hvis en landmænd pløjer brakmarken og tilsår den med en biodiversitetsfremmende frøblanding, så er det ikke længere nødvendigt at slå marken.
– Med de nye regler vil en landmand kunne vælge enten at tilså sit brakareal med biodiversitetsfremmende frøblandinger i foråret eller at slå arealet i eftersommeren for at opfylde støttebetingelserne for brak. Frøblandingen skal bestå af mindst to plantearter og skal i jorden senest den 30. april. Frøblandingen må ikke udelukkende bestå af produktionsafgrøder (korn, raps eller majs i renbestand eller en blanding heraf).
– Det nye regelsæt for brak er en ændring af reglerne om landbrugsstøtte for brakarealer. Regelsættet er sendt i høring og vil træde i kraft pr. 1. januar 2016.
