Mistillid til vildtudbyttestatistikken

Læser rejser kritik af vildudbyttestatistikken og Netnatur har bedt Henning Kørvel kommentere de rejste problemstillinger omkring indberetning af nedlagt vildt

Synspunkt af Henning Kørvel

En læser, der ønsker at være anonym, stiller spørgsmålstegn ved, om vildtudbyttestatistikken holder vand. Han mener at det gør den ikke, fordi det er for kompliceret at indberette nedlagt vildt, og mange derfor opgiver 0 eller et stykke nedlagt vildt. Holdt op imod det nuværende system til indberetning af nedlagt vildt var det nemmere før digitaliseringen, fordi man blot skulle udfylde spørgeskemaet på jagttegnet. Derfor opfordres miljøministeren til at lade it-eksperter se på sagen, for det duer jo ikke, at et system er så ”kringlet”, at mange undlader at give indberetning om nedlagt vildt, fordi det svækker tilliden til statistikken.

Ifølge vildtudbyttestatistikken for 2023-2024 er udbyttet i forhold til 2022-2023 faldet 9,7 % til godt 1,6 millioner stykker nedlagt vildt.

Nedgangen tegnes af 5.000 pattedyr og 167.000 stykker fuglevildt, hovedsagelig fasaner, gråænder, krikænder, ringduer og krager.

Med andre ord et stort fald, men spørgsmålet er, om man kan stole 100% på statistikken?

Nogle har deres tvivl, og en jagtudøver der gerne vil være anonym, giver over for Netnatur.dk, udtryk for, at det er blevet for indviklet at indberette nedlagt vildt.

”I et jagtkonsortium har jeg spurgt mine medjægere om deres holdning til indberetning af nedlagt vildt, og 12 ud af 15 gav udtryk for, at fordi indberetning er for kompliceret”, opgiver de derfor, at have nedlagt enten 1 eller 0 stykker vildt”, siger vedkommende.

Hvis flere hundrede (eller tusinde) gør ligeså, så bliver statistikken så upræcis, at tilliden til den kan ligge på et meget lille sted.

Det komplicerede skulle bestå i, at man skal logge på ”Mit jagttegn” med Mitid, og når man skal vælge imellem pattedyr og fugle, samt region, kan man miste tråden, og skal logge på igen for at komplettere indberetningen. Det får sikkert nogle (?) til at opgive udfyldelsen.

Gør indberetningen nemmere!

Før vildtindberetningen blev digital, skrev man sit jagtudbytte ind i kolonnerne på giroopkrævningen, der ved betaling blev sendt til den udstedende myndighed, og da fornyelsen af jagttegnet foregik hos politiet, beholdt politiet det gamle jagttegn med vildtudbyttestatistikken, der herefter blev sendt til rette vedkommende.

Holdt op herimod er synspunktet, at den digitale indberetning ikke er et fremskridt, men et eklatant tilbageskridt, korrekt.

Hvem har dog opfundet det?

Et hip til Miljøministeriet: Tag kritikken af indberetningen af nedlagt vildt til jer. Indse, at systemet er uhensigtsmæssigt og hyr eventuelt en ekstern it-tekniker til at se på sagen, for det kan jo ikke være rigtigt, at et indberetningssystem skal være så ”kringlet”, at nogen derfor opgiver at bruge det, og statistikken således bliver mere upræcis, end den ellers kunne have været.

Jeg ved meget vel, at vildtudbyttestatistikken altid har været behæftet med en vis fejlmargin, som ”statistikerne” også tager højde for, fordi de har erfaring for, at mens nogle opgiver for lidt nedlagt vildt, opgiver andre til gengæld for meget nedlagt vildt.

Ved at tage højde for en fejlmargin på 10% udlignes formentlig de fejlagtige opgivelser, men et stort fald i antallet af nedlagte gråænder ligger uden for denne kategori.

Hvorfor skulle udbyttet af den mest populære svømmeand i Danmark overhovedet falde, og tilmed drastisk?

Hvis faldet er korrekt, så kan det bero på den megen regn, som vi får i vinterhalvåret, og at regnvand mange steder på markerne spreder gråandetrækket, så det på flere vante steder i landet bliver upræcist, og der således ikke kan skydes det samme antal gråænder som tidligere.

Ihukommende udsagnet fra den unavngivne jæger tvivler jeg på, at udbyttet af gråænder reelt er gået drastisk ned.

Jeg tror snarere, at ”faldet” er udtryk for opgivenhed over for systemet kædet sammen med, at andeudsætterne følte, at de blev dolket i ryggen, da VFR indstillede til miljøministeren, at udsætning af gråænder udfases om fem år, og fasaner kan udsættes i endnu 10 år.

Det er den mest bevidstløse indstilling, jeg har set fra VFRs side, og er udtryk for jagtfjendsk foreningspolitik.

Danmarks Jægerforbund bakkede paradoksalt nok op om den fatale indstilling, mens Danmarks Naturfredningsforening holdt sig for fin til at deltage.

Kun Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening undsagde indstillingen, der i over et år har ligget på miljøminister Magnus Heunickes (S) bord uden at blive skrevet under.

Hvorfor?

Vil Heunicke først tage sagen op, når han som i tilfældet Nordic Waste ved Randers kan se, hvilken veje vinden blæser? Vil han vælge at please de argeste jagthadere ved at skrive under på indstillingen fra VFR, som vel stadig ligger usigneret på hans bord.

Efter Vildtforvaltningsrådets indstilling er forslaget overhalet inden om af et fornuftigt Folketings accept af udsætning af vildt til jagt i Danmark, da et flertal stemte klart nej til Alternativets forslag om forbud mod udsætning af vildt til jagt i Danmark.

Lad VFR komme med ny indstilling

Når Folketinget har accepteret udsætning af vildt til jagt i Danmark, så ved Heunicke udmærket, at det vil være politisk selvmord, hvis han efterfølgende forbyder udsætning af gråænder om fem år, når hans partifæller har godkendt udsætning af vildt til jagt.

Hvis jeg var i miljøministerens sko, ville jeg redde mig ud af skismaet ved at sende indstillingen tilbage til VFR med anmodning om at få en ny indstilling, der matcher Folketingets beslutning, at der skal kunne udsættes vildt til jagt i Danmark.

VFR kan så eventuelt indstille skærpede krav til andeudsætning ved at øge mindstegrænsen til vandhuller, som der kan udsættes gråænder i.

Herefter vil jeg sætte pris på, hvis miljøministeren samtidig indskærper over for VFR, at han nu betragter denne sag som helt og aldeles uddebatteret, og den skal ikke igen vendes i luften i VFR igen om hverken fem eller 10 år.

Nu er der brugt krudt nok på det tema. Slut. Finale.

Miljøministeren bør desuden indskærpe over for VFR, at det skal huske, at det er et rådgivende organ for miljøministeren i vildtforvaltningsspørgsmål, og at det i sine indstillinger skal lægge op til forvaltning og ikke fremsætte forslag til afvikling af bæredygtig jagt for kun at tilfredsstille jagthadere i DN, DOF og DB, for det har jo ikke noget med forvaltning at gøre, men er rendyrket snæversynet foreningspolitik.

For at undgå, at miljøministeren konstant bliver bombarderet med bevidstløse indstillinger fra VFR om enten forbud eller begrænsninger af jagt, bør han desuden overveje: Er det de rigtige parter, der i dag sidder i VFR?

Ud fra grundtanken, at politikerne sparer tid ved at lade jagtsiden og jagtmodstanderne nogen lunde afklare deres uenigheder i VFR, er sammensætningen til dels korrekt, men siden dannelsen af VFR er der kommet nye boller på suppen, som miljøministeren bør overveje at udvide VFR med: Bæredygtig jagt, der repræsenterer godser, som sætter vildt ud til jagt, og som en stor del af jagtudøverne i Danmark går på jagt hos

Jagtudøverne i Danmark bør samtidig presse på for at få jagt gjort mere repræsentativt i VFR, fordi det ikke er nok, at Danmarks Jægerforbund taler på alles vegne, fordi forbundet kun repræsenterer omkring hver fjerde person med tilladelse til at udøve jagt i Danmark.

Vi skal sikre os, at alle jagttegnsberettigede personer bliver repræsenteret i indstillinger, som går videre til miljøministeren.

Men hvordan?