Når sprosser knækker

Opsatser med en eller flere knækkede sprosser kan repareres, men skal bukken måles op, er der dog nogle regler, man skal have i baghovedet

Når sprosser knækker

Tekst og foto: Henning Kørvel

Nogle bukke, der skydes i bukkejagten, har sprosser, der er knækket i kamp med andre bukke eller under aggressiv fejning. Nogle jagtudøvere får konservatoren til at reparere dem, og det udføres ofte så godt, at det umiddelbart er svært at se reparationen. For trofæer med knækkede sprosser, der skal opmåles, skal opmålingen dog foretages før reparationen, fordi opsatser med reparerede og kunstigt farvede sprosser i henhold til reglerne ikke kan opmåles.

Jeg så den første gang i marts og første halvdel af april, mens den stadig var i vinterdragt, og opsatsen i bast.

Og jeg genså den, da den havde fejet ultimo april, og den var en helt igennem en pæn buk.

Jeg tippede dengang dens alder til tre år, men den kan godt være fire år.

Opsatsens pæne look varede dog ikke længere, end til den gjorde krav på et territorium, som en anden buk mente, var sit, og uenigheden blev afgjort ved jævnlige tvekampe, der kostede bukken en knækket forsprosse på højre stang og en brækket bagsprosse på venstre stang, hvor den lange forsprosse dog er intakt. I hvert fald indtil videre.

Bukken fik dog territoriet, og den konkurrerende buk står nu på naboterritoriet.

Når bukke er krigeriske, og således gerne tager tvekampe med konkurrerende bukke om territorier for at sikre sig rigeligt med føde, dækning, og det nødvendige antal råer er til rådighed i brunsten, så er der risiko for, at sprosser knækker, når bukkene banker opsatserne sammen igen og igen, eller når de tager livtag med opsatserne.

Sådan så bukken ud i april, før den fejede, og det ses, at den venstre forsprosse var længere end den højre ditto.

Knækket forsprosse

Det er spillets regler, men ærgerligt er det, når man skyder bukke med store (og smukke) opsatser med knækkede sprosser.

Den første store opsats med en knækket forsprosse blev tilført min egen trosamling, da jeg skød en stor råbuk og tre elgtyre på elgjagt i Södermanlands Län i Sverige i oktober 1983.

Opsatsen så sådan ud, da bukken havde fejet ultimo april. På det tidspunkt var sprosserne endnu uskadte.

Jeg husker det, som var det i går. På elgdrevet havde jeg i dagens anden såt og finalesåten skudt to elgtyre, først en stor femtakker, og sidst en ”pindtyr”.

Efter elgjagten ilede vil til pyrschpladserne efter råbuk og dåhjort. Jeg skulle sidde i en hochstand tæt ved vejen med vue ud over en lucernemark med skov på tre sider.

Jeg havde kun set nogle dåer og kalve, før det blev så mørkt, at jeg besluttede mig for at stige ned fra hochstanden.

Sådan ser bukken ud i dag med en brækket forsprosse på højre stang og en brækket bagsprosse på venstre stang. Skader som disse er vilkårene på steder, hvor pladsbukke udkæmper tvekampe om territorier.

Inden jeg gjorde alvor af det, tog jeg et sidste view ud over lucernemarken og så nu en skygge, som jeg ikke havde set der for et par minutter siden.

Jeg lagde nu riflen op for at tjekke med sigtekikkerten og så et stykke råvildt. Da jeg også var sikker på, at det var en stor buk, slap jeg kuglen og erhvervede dermed en 100-points buk. Med en knækket forsprosse på højre stang. Sikkert knækket i tvekamp med en anden stærk buk.

Jeg har siden hen skudt to andre bukke, hvoraf den ene har brækket den venstre stang et par centimeter oven over rosenkransen, og den anden store buk – en sølvmedalje med 117,85 CIC-point – har brækket bagsprossen på venstre stang.

Reparation et personligt anliggende

Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er ærgerlig, men jeg har dog af hensyn til autentiteten bevaret opsatserne med de skader, som de havde, da deres bærere blev skudt.

Synspunktet er, at sådan så de jo ud, da de blev afsjælet.

Jeg kunne godt have fået dem repareret hos en konservator, men har altså af den anførte årsag afstået fra at benytte mig af denne løsning.

Jeg kender dog jagtudøvere, som – fordi de kun ønsker perfekte jagttrofæer – har fået repareret knækkede sprosser hos konservatoren.

Opsatsen var ikke optimal ret længe, fordi bukken kom i klammeri med en anden buk om territorium, hvilket kostede en brækket forsprosse på højre stang og en knækket bagsprosse på venstre stang.

Jeg må også indrømme, at det i nogle tilfælde udføres så perfekt, at det umiddelbart ikke er til at se, at reparationen er udført.

Om opsatser med skader på sprosserne skal repareres, er et personligt anliggende, der dog deler vandene, idet nogle synes, at det er OK at reparere brækkede sprosser, mens andre bestemt syntes, at det er ”no go”.

Hvis du skyder en buk med en brækket sprosse, og opsatsen har en nettovægt på omkring 400 gram, og den således skal opmåles, og du gerne vil have sprossen repareret, så vent med dette til efter opmålingen, fordi jagttrofæer med reparerede og kunstigt farvede sprosser ifølge reglerne ikke kan opmåles.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...