Kingfish Dive & Travel tilbyder nu hvidhaj-safarier, som viser, at det image som Hollywood har skabt af hvidhajen, ikke kun er forkert. Det er en direkte bagvaskelse …

Af Kingfish Dive & Travel

Hvidhajen er hajen over alle andre hajer og Kingfish Dive & Travel tilbyder nu at tage dig med til en ubeboet vulkanø i Stillehavet for at møde den.

På turen vil du lære dette fantastiske dyr bedre at kende og finde ud af at hvidhajen har en helt speciel coolness over sig, som ingen andre hajer har, og at det image, som Hollywood har skabt af hvidhajen ikke kun er forkert, men også er direkte bagvaskelse.

Kom helt tæt på hvidhajen

Isla Guadalupe er en lille isoleret vulkanø beliggende i Stillehavet og hvidhajernes årlige efterårsvandring bringer dem hertil i søgen efter elefantsæler og tun. Forskere på øen har til dato identificeret over 140 hajer og med en sigtbarhed på 20-40 meter og med 21-23 grader varmt vand, har vi de bedste forhold vi overhovedet kan ønske os, til at få de bedste møder med dette unikke dyr.

Rejsen foregår ombord på en god liveaboard med masser af plads og kahytter med eget bad/toilet samt aircon. På denne specielle forlængede ekspedition har vi 7 dage på liveaboard med 5 dages dykning og bur-dykning på Isla Guadalupe, og der er kun plads til 9 gæster. De ekstra dage og den lille gruppe giver os den bedste mulighed for at få de bedste oplevelser med hvidhajerne på denne once-in-a-lifetime rejse.

Udover turen til Guadalupe har vi 2 dage planlagt til nogle store oplevelser nær San Diego. Den ene dag tager vi til et helt specielt sted vi kender, hvor vi kan snorkle med leopardhajer. Den anden dag tager vi med RIB ud og leder efter blåhvaler – havets største dyr der bliver op til 30 meter lang og kan veje op til 180 ton.

På denne rejse er Mads Odgaard din personlige rejseleder. Mads er medejer af Kingfish Dive & Travel og er vores specialist, når det kommer til dykkerrejser. Han har boet i Indien, New Zealand, Uganda, Sydafrika og Mozambique og besøgt (næsten) alle vores rejsemål.

Han er en dygtig uv-fotograf og dykkerinstruktør og har en forkærlighed for havets store dyr.

Hans største oplevelser i havet tæller bl.a. dykning med kaskelothvaler, krokodiller, pukkelhvaler og grindehvaler, huledykning såvel som masser af hajdykning heriblandt at dykke frit med hvidhajer uden bur. Mads har været rejseguide på mange af vores rejser, og er din garanti for en ekspedition med mange store oplevelser.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version