Naturen ved ikke selv bedst

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen mener, at de 100.000 hektar landbrugsareal, som måske skal udlægges til natur, skal plejes, hvis de skal virke som nye muligheder for blandt andet vibe og hare

Tekst og foto: Henning Kørvel

Journalist og gårdejer Kjeld Hansen, Stevns, mener, at de 100.000 hektar dårlige landbrugsarealer, som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, udlægges til natur, skal plejes og passes, for ellers tager kvælstofelskende tidsler, vild kørvel, hundegræs og brændenælder over. ”Vild med vilje” er nok det dårligste, man kan vælge. Kjeld Hansen forestiller sig, at en stor del af arealet afgræsses, hvilket giver nye levemuligheder for blandt andet viber og harer.

Stor opsigt vakte det, da den tidligere formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, gik arm i arm med naturfredningsforeningens præsident og foreslog, at 100.000 hektar lavbundsarealer blev udtaget af landbrugsdriften, men det er kun begyndelsen til en storstilet omlægning af dansk og europæisk landbrug.

EU-Kommissionen har sidste år foreslået, at knap en tredjedel af EU’s areal skal være udlagt som beskyttet natur inden år 2030 og med mindst 10% som strengt beskyttet natur. I dag har vi blot 2% strengt beskyttet natur, og 10% af Danmarks areal svarer til 423.300 hektar. Så der er noget at stræbe efter.

– Hvis det havde været for 150 år siden, at EU havde forlangt, at medlemslandene, herunder Danmark, udlægger dårlige landbrugsarealer som en art kompensation for tabt natur og biodiversitet, så ville det have været ok, at man lod naturen udforme områderne, men fordi den plantevækst der tager over efter landbrugets afgrøder, er overgødsket med kvælstof fra landbruget og atmosfæren, vil kvælstofelskende planter som tidsler, hundegræs, vild kørvel og brændenælder komme til at dominere, siger journalist og gårdejer Kjeld Hansen, Stevns.

– Det er der ikke megen biodiversitet i. Man bliver derfor nødt til at gøre noget ved de områder, der skal omdannes til natur. Det værste, der kan ske, er, at man overlader det til naturen selv. Man skal vide, hvad man vil med områderne, og jeg kunne forestille mig, at man sætter et pilotprojekt på 5.000 hektar i gang for at finde nogle modeller til, hvad man skal stille op. Det dummeste, man kan gøre, er at lade områderne ligge ubenyttede hen, når landmændene er holdt op med at dyrke afgrøder på dem, siger Kjeld Hansen, der på sin egen ejendom på Stevns såede blomsterstriber ud til offentlig vej, og det første år så de flotte ud, men det tredje år var det smukke look vendt til mindre smukt, fordi de store kvælstofelskende planter var indvandret.

”Ørkner” med korn, overvejende hvede, dominerer i dag det åbne land, og Kjeld Hansen mener, at looket kan brydes med enten roer eller kløver.

Områderne skal plejes

Hvis Danmark skal levere ny natur på de 100.000 hektar, som landbruget og naturfredningsforeningen anbefaler at opkøbe, så vil projektet komme til at koste 20 milliarder kroner, og der er indtil videre bevilget to milliarder kroner til erhvervelse af de første 15.000 hektar til formålet.

– Men områderne skal plejes på en ordentlig måde. Afgræsning er en af metoderne, men det vil kræve lovgivning om, at malkekøer der i dag står i stalde livet igennem, skal på græs. En strømning i ikke blot Europa, men også USA, taler til fordel for denne model, og jeg kunne også godt forestille mig, at det besluttes, at landbrug med store ”hvedeørkner” skal splittes op i enheder á 10 hektar med forskellige afgrøder, så man får brudt ”ørkenlooket” med for eksempel roemarker eller kløver, siger Kjeld Hansen, der også mener, at man med de nye naturområder kan binde eksisterende naturområder sammen.

– I ådalene er det væsentligt, at der kommer afgræsning, for ellers tager pilekrat over. Man kan også plante for vildtet og lade de landmænd som man køber jord af for at udlægge den til natur, beholde jagtretten.

Sukkerroer er på Lolland-Falster, Møn og en stor del af Sjælland en afgrøde, hvormed man kan bryde ”ørkenlooket” af kornmarker.

Kjeld Hansen mener grundlæggende, at når vi subsidierer landbruget med syv milliarder kroner om året, så skal vi også have noget for pengene. For eksempel vil landbruget kunne avle hestebønner med et højt indhold af planteprotein. Derimod anser Kjeld Hansen energipil for uinteressant.

– Nogle af de penge, der er brugt til projektet, er gået til ejerskifte, hvor landmænd for afgivelse af dårlig jord med ringe udbytter i stedet for har fået god dyrkbar jord, siger Kjeld Hansen.

Hvis det vælges at så græs på nogle af de 100.000 hektar, landbruget og naturfredningsforeningen vil udlægge til natur, så vil det være til gavn for blandt andet viber.