Nordjyske kommuner fik nej til planen om øget grødeskæring af Simested Å. DN er glad for afgørelsen, der stadfæster, at hensynet til afvanding fra markerne aldrig må stå alene
Af dn.dk
Rebild og Mariagerfjord kommuner må finde en anden løsning på oversvømmede marker end at ødelægge naturen ved Simested Å.
Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort, efter Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Ornitologisk Forening klagede over, at kommunerne har givet lov til voldsommere og hyppigere vedligeholdelse af den nordjyske å.
Kommunernes eneste argument for mere grødeskæring er, at det fører til bedre afvanding fra markerne til glæde for landmændene. Men på bekostning af naturen. Og det er ikke godt nok, siger Miljø- og Fødevareklagenævnet.
– Afgørelsen er vigtig, fordi den sætter to streger under, at kommunerne ikke bare kan give dispensation fra naturbeskyttelsesloven alene på grund af hensynet til afvanding. Afgørelsen sætter dermed et vigtigt eksempel, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Mere grødeskæring fører til grøde og ringere natur
Rebild og Mariagerfjord kommuner gav dispensation fra Naturbeskyttelsesloven, sådan at landmændene fik lov at bruge en mejekurv til at fjerne vegetationen i og omkring 2,2 kilometer af Simested Å. I dag plejes åen med motorle, som er langt mere skånsom.
Derudover fik de lov at gøre det to gange om året i stedet for bare en gang, som reglerne er nu. Problemet med grødeskæring er, at man ikke-nænsomt fjerner den vegetation, som dyrelivet i åen er afhængig af.
– Vi ved, at hyppig grødeskæring med maskiner går hårdt ud over fisk og smådyr i åen, fordi man simpelthen smadrer deres levesteder. Ved mere end en årlig grødeskæring gavner man faktisk vækstbetingelserne for nogle af de uvelkomne plantearter, for eksempel pindsvineknop. På den måde kan det blive en ond og dyr cirkel, siger Thyge Nygaard.
Grødeskæring er ikke den rigtige medicin
Grødeskæring koster kommunerne en kvart milliard kroner årligt, hvilket kun gør absurditeten ved metoden større.
Sidste år udgav forskere ved Nationalt Center for Miljø og Energi en rapport, der konkluderede, at ikke kun er grødeskæring ødelæggende for naturen i vandløbene – effekten er også lille.
Meningen med grødeskæring er blandt andet, at vandet vil løbe hurtigere og dermed sænke vandstanden. På den måde kan våde eller oversvømmede marker bedre føre vandet ud i åen. Men DCE-rapporten siger helt konkret, at vandstanden i de fleste tilfælde kun bliver lavere i mindre end en måned efter skæringen – og derefter vokser åen til, og vandstanden stiger.
– For os er det klart, at maskinel grødeskæring ikke er den rette metode til oversvømmede marker. Med klimaforandringerne bliver oversvømmelser kun hyppigere, og det virker ekstremt kortsigtet at blive ved med at poste penge i grødeskæring. Der skal noget mere effektivt til, som ikke går ud over naturen, siger Thyge Nygaard.
