Råvildtet parrer sig ifølge jægersproget ikke. Bukken beslår råen, som kun er modtagelig for befrugtning i en ultra kort ægløsningsperiode én gang om året

Bukkeleksikon: Beslå

Af Redaktionen

Inden råen er modtagelig for parring og kommer i brunst, udsender hun en række duftsignaler som indikerer, at hun snart er modtagelig for seksuelle tilnærmelser.

Denne forbrunst sikrer, at råen har en bejler ved hendes side, når tiden kommer, og hun er klar til at lade sig beslå, som er jægerudtrykket for at parre sig.

Bukken reagerer naturligvis på dette velduftende vip med en vognstang om, at han nu snart har en chance for at føre sine gener videre.

I dagene op til selve parringen vil han derfor være tæt på den udkårne, og følg hende som en skygge, klar til at slå til, når øjeblikket indtræder og hun er klar til den karakteristiske bukkedans.

LÆS mere om BUKKEJAGT

Tæt parløb

Når det sker vil bukken med hovedet i skørtehøjde hægte sig på råen og følge hende tæt. Jo tættere parret kommer råens endelige accept, jo mere intens vil dansen forekomme.

De sidste timer op til selve beslåningen vil bukken drive råen rundt i ofte meget snævre cirkler.

Efter den første parring, vil buk og rå parre sig adskillige gange i det næste døgnstid. Men næste dag er bryllupsfesten forbi og buk og rå vil oftest atter ses hver for sig, om end en yngre buk ofte kan have svært ved at vurdere situationen og indse at besøgstiden er forbi.

 

En rå er kun modtagelig for befrugtning en gang om året og bliver den ikke befrugtet indenfor dette døgn, vil den så at sige gå over. Den vil ikke sætte lam det næste år.

Modsat det store hjortevildt, som f.eks. kron-, då- og sikavildt, opnår råen ikke en ekstra chance. Råvildtet har ikke en såkaldt efterbrunst.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version