Nyt foredrag med Freddy Wulff

Nye foredrag med Freddy Freddy Wulff sætter fokus på “vild jagt med de vilde”

Annonceartikel

Af Freddy Wulff

Der er jægere – og så er der jægere.

De fleste har jagten som en hobby, en passion. Enten jager de på egen jord eller de lejer en jagt. Eller de køber deltagelse i en jagt. Eller køber jagten på et bestemt trofæ – et eller andet sted i verden. Jagt er big business. En milliard forretning – selv i et lille land som Danmark.

Og så er der de jægere som lever af jagten på en hel anden måde. Nogle fordi de er tvunget til det. Fordi det er den eneste måde at overleve på der, hvor de er født. Det er der så nogle, der kalder ”rigtig” jagt.

Men, der er også jægere, der er gået den modsatte vej. Har forladt den såkaldte civilisation og draget ind i vildnisset, hvor de lever af det de skyder og fanger i fælder. Pelsjægere kaldes de.

Men for de fleste jægere, der lever i og af og med naturen, bliver det hver dag sværere at leve på denne måde. Grunden er ganske simpel: Verden udenfor ønsker at overtage deres verden. Det kan vi læse om, eller se på TV hver eneste dag. Junglerne i f.eks Sydamerika går op i røg. Det værdifulde tømmer hentes ud af nyanlagte veje. Resten brændes og sås til. Og bingo, så er der oksekød til McDonalds eller Burger King.

Men det er ikke blot i Sydamerika junglerne brændes. Det sker i La Candonia i Mexico, hvor de sidste mayaer lever som de har gjort – mere eller mindre – i tusinder af år. Tømmeret i junglerne er millioner af dollars værd – og de kristne missionærer skal også have deres del af kagen. I Yukon kæmper indianerne mod at der skal anlægges en enorm gasledning ned gennem landet. Så man om natten kan oplyse Las Vegas, som var det dag. Og ødelægge rensdyrenes vandringsruter, som indianerne er totalt afhængige af.

Den dag disse jægere ikke kan leve af jagten, så forsvinder naturen. For ved at leve af jagten, beskytter de naturen. Det er deres supermarked. Det er der mange som ikke kan forstå – eller vil forstå.

Jeg har jaget med alle disse jægere. ”Primitive” kalder nogle dem. De jager med bue og pil, træspyd og boomerangs. Armbrøst og hjemmelavede forladere. Seksløber og harpun – og de bare næver. Fra Alaska og Yukon til Mexico, Australien, Indonesien og Laos.

Det er nogle af de bedste jægere jeg nogensinde har mødt.

Jeg vil fortælle om:

Min ven ”Chicho”, som lever af at jage vildt kvæg i junglerne på Yucatan i Mexico. Det har han gjort siden han var en stor knægt. Med et gammelt gevær, der lige kan hænge sammen. Hans far døde, da han ikke var mane år, og familien flyttede til øen Holbox, hvor konens bror tog sig af dem. Men Chicho havde ikke megen lyst til at blive fisker. Han ville væe jæger, som hans far også havd været det. Og dr mangler ikke vildt kvæg på Yucatan. Meget af det har gener, der går tilbage til spaniernes erobring af Mexico. Mange skibe sank, stødte på rev. Sømændene druknede – men kvæget svømmede i land. Senere har nogle prøvet at lave ranches – men det er ikke gået så godt. For en stor del af året er landet totalt oversvømmet.

Den halvårlige rensdyrjagt med Vuntut Gwitchin-indianerne fra Old Crow i Yukon. De skyder lige nøjagtig det antal dyr de har brug for til de næste seks måneder. Jeg var med som det tynde øl. Høvdingen havde en seddel med: Så og så mange rensdyr til den familie osv. Og da dt antal var skudt, stoppede jagten. Det eneste der blev efterladt var gevirerne.

Havets storvildt. Rokker og hvaler og kæmpefisk som hvalhajer. Med håndholdt harpun. Indonesien.

Walk about med ørkenens jægere i det centrale Australien. Træspyd og boomerangs. Nogle mener at aborigierne endnu ikke er nået til stenalderen – men de tageer meget, meget fejl. De jægere kan spore dyr, ja, hvor jeg intet kunne se. Og de ved altid, hvor man kan finde vand.

Hmongfolket i Laos. På grænsen til Kina. Krigere og jægere – som selv laver deres fantastiske våben. Forladere fra æandingsstellet fra nedskudte amerikanske fly. De tror på ånder. Der er ånder for alt. Da jeg kom til deres landsby første gang, ville ingen komme ud fra deres store huse. Var vi onde ånder. Du havde aldrig set europæere før. Men i en anden landsby boede der en gammel kvinde, som havde. Hun blev hentet – og sagde god for os. Hun havde set to franske soldater nede ved en flod – i begyndelsen af 50erne.

LaCandon indianerne. De sidste mayer i junglerne i Mexico. Jagt med bue og pil – og en enkelt salonriffel. De kæmper en meget, meget ulige kamp for at ”beholde” deres jungle – som de selvfølgelig ikke har papirer på.

Nybyggerne i Alaska. En lille familie der er flyttet ind i Alaskas store skove og lever af jagt og pelsdyr. Det meste af jagten foregår med en seksløber.

Vildsvinejagt med de bare næver. Queensland, Australien. Der er mange, mange tusinde svin i Australien. Og ude i halvørkenen kan man ikke skyde dem, når kødet skal sælges. Millioner af fluer, og temperaturer op til 40 C. I stedet bliver de fanget levende – med de bare næver, og lidt hjælp fra et par hunde. Du ved om adrenalin pumpn virker, når du har fat i bagbenene på en stor orne.

Jeg er klar, når du er klar.