Danmarks Jægerforbund kan støtte, at ministeren bemyndiges til at kunne fravige bl.a. “jagt på små arealer” i forskningsmæssig øjemed. Det kan man læse i aktuel høringssvar

Af Høringsportalen.dk

Tidsbegrænsede initiativer i forskningsmæssigt øjemed (se udkast til ny jagtlov HER)

Danmarks Jægerforbund har anført, at forbundet ud fra forudsætningerne i lovforslaget kan støtte, at ministeren bemyndiges til at kunne fravige § 4, stk. 1 – solopgang/solnedgang, § 18, stk. 1 og 2 – jagt på små arealer, § 19, stk. 1 – jagt ved beboelsesbygninger, § 23, stk. 1 og 3 – jagt kun med skydevåben og uden levende lokkedyr, § 24 – brug af apporterende hund, § 26 – jagt fra motorbåd på ferske vande, § 28 – udfodring af vildt og jagt ved foderplads samt § 30, stk. 1 – konstruktion af hegn.

Landbrug & Fødevarer ønsker en definition af ”forskningsmæssig” og anfører, at det bør fremgå, at det ikke kun er tidsbegrænsede initiativer, der har ophæng i universitetsverdenen, der kan iværksættes.

Der ikke hensigten med brugen af ordet ”forskningsmæssig” i lovforslaget, at der alene kan gennemføres tidsbegrænsede initiativer, der har ophæng i universitetsverdenen. Det er derimod hensigten, at tilrettelæggelsen, udførelsen og evalueringen skal foregå på en måde, så der efter forskningsmæssige standarder kan uddrages valide resultater og evalueringer af projekterne til brug for den efterfølgende beslutningstagen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Bæredygtigt Landbrug finder, at den foreslåede bemyndigelse i § 46a er i strid med jagtretten og dermed i strid med grundlovens § 73. Organisationen finder, at alle ministerens modeller for forvaltning af kronvildt har været i strid med den grundlovsbeskyttede jagtret, og at begrundelsen om, at det er forskning formentlig er et forsøg på at legitimere dette.

Organisationen finder, at det er indgriben i ejendomsrettens ukrænkelighed, og at det skal udløse fuld erstatning.

Organisationen henviser i øvrigt til, at Naturstyrelsen er Danmarks største jordbesidder, og at afprøvning af nye metoder bør ske på disse arealer.

Forslaget er udtryk for generel regulering, der ikke er grundlovsstridig.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

Dyrenes Beskyttelse finder, at der ved at åbne for mulighed for at fravige regler for at lave forsøg åbnes for mulighed for mere jagt, herunder måske også jagt, der dyrevelfærdsmæssigt er uhensigtsmæssig, hvilket medfører, at lovforslaget har miljømæssige konsekvenser.

Foreningen henviser til, at flertallet af borgere hverken er jægere eller landbrugere og kun vil opleve ulemper. Det kan ikke udelukkes, at muligheden for at iværksætte tidsbegrænsede initiativer vil kunne indebære mere jagt i en periode i et eller flere konkrete områder. Omvendt muliggøres afprøvning og optimering af metoder til jagt og regulering, så der efterfølgende kan tages større hensyn til dels dyrevelfærd og dels borgernes muligheder for at opleve vildtet.

Det er ikke hensigten med den foreslåede bemyndigelse at afprøve nye metoder, der ikke varetager dyrevelfærdsmæssige hensyn, men derimod at afprøve nye metoder for at få mere viden om hvilke tiltag, der er mest velegnede i de konkrete tilfælde.

Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre lovforslaget.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »

direkte i indbakken!

Hold dig opdateret om jagt, natur og vildt.
 Tilmeld dig vores nyhedsbrev nu!
Exit mobile version