Især blandt strandjægere er det enkeltløbede jagtgevær, enten som pump-gun eller halvautomatisk, blevet et populært våben frem for traditionelle jagtgeværer. Men der hersker ofte forvirring om, hvordan den lovpligtige plombering skal udføres
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Der er egentligt ikke noget at sige til, at folk kan være ikke så lidt forvirrede omkring reglerne for plomberingens lovlighed, hvis det pågældende våben skal anvendes til jagt i Danmark, for netop disse regler er blevet ændret adskillige gange over årene og “gamle jægere” kan let hænge en regel eller to bagefter det, der nu er gældende.
Man hører især én forklaring, der desværre ikke længere er legal. Mange jægere er nemlig fast overbeviste om, at såfremt geværet er udstyret med en anordning, der ikke kan fjernes uden brug af værktøj, er det i orden at anvende til jagt, men dette er ikke korrekt, da loven overhovedet ikke omtaler brugen af værktøj.
Hvad siger loven?
Den nugældende lovs fulde ordlyd er umiddelbart ganske simpel og kortfattet:
Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse: – “BEK nr 1010 af 09/08/2007 Gældende”- der omhandler – “Skydevåben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.” – fastslås det i kapitel 1. paragraf 1. punkt 2. stk. 2 at:
-“Haglgeværer og halvautomatiske rifler, der er konstrueret til at kunne indeholde mere end 2 patroner, må dog anvendes, hvis de er forsynet med en permanent anordning, der sikrer, at de højst kan indeholde 2 patroner.”
Der er to punkter i lovens formulering, der er afgørende for udlægningen: Det første man bør observere er betegnelsen “haglgeværer” og “halvautomatiske rifler”, hvoraf det fremgår, at alle typer af haglgeværer som side-by-side, o/u, pumpguns og halvautomatiske haglgeværer er omfattet af to-skuds reglen. Hvorimod patronbegrænsningen for rifler kun omfatter de halvautomatiske, men ikke den traditionelle repeterriffel eller rifler med pump-gun typen af repetering.
Det andet ord er “permanent” – altså vedvarende. Det betyder, at våbnet ikke umiddelbart må kunne ændres frem og tilbage mellem to eller flere skud, hverken med eller uden brug af værktøj, men kræver en større indsats af f.eks. en bøssemager.
Samtidig skal man huske punktet i loven der nævner, at det er våbnet, der må indeholde to skud og ikke magasinet, så den går altså ikke med to skud i magasinet og et i kammeret.
Justitsministeriets Våbenlov: – “LBK nr 1005 af 2012-10-22 Gældende”:
§ 2 a stk. 1 a “Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, kan uanset forbuddet i § 2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende følgende genstande:
1. Glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm, der højst er af kaliber 12, og som ikke kan indeholde mere end 2 haglpatroner.”
Af våbenlovens § 2 Stk. 2. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning efter stk. 1 på medlemsbeviset, kan endvidere til eget brug erhverve og besidde 32) andre glatløbede haglgeværer med en pibelængde på mindst 55 cm.
Af note 32 i Karnovs lovsamling fremgår, “Men altså ikke at bære og anvende”.
Man kan således ikke lovligt anvende et glatløbet haglgevær, man har anmeldt besiddelse af, der kan indeholde mere end to patroner – heller ikke til konkurrencebrug.
Det betyder, at plomben nr. 2 på ovenstående billede ikke er legal til jagt, da den, både med og uden brug af værktøj, kan indsættes og udtages, så den opfylder altså ikke kravet om at være permanent.
Modificering kræves
For at gøre netop dette våben lovligt til jagtbrug, kræves der f.eks. en modificering af magasinrøret nr. 3 ved at lave en krympning hele vejen rundt om røret ved punkt 4 eller lave et eller flere indsnit i røret, hvor en del af indsnittet bukkes ind i røret og derved forhindrer, at en patron kan skubbes længere ind end til dette punkt.
Det kan ikke anbefales at permanent fastsvejse plombe 2 til magasinet, da det ville vanskeliggøre indvendig rengøring af magasinet.
Ovenstående repræsenterer forfatterens personlige opfattelse og udlægning af loven.
