Gåsejagt

Gåsejagt sektion, som samler alt om gåsejagt – fra udvikling i bestande til regulering samt brug af grej og udstyr under den krævende gåsejagt

DOF’s jagtpolitik er “det rene pip” hævder Jack Hansen, som mener, at foreningens sigtelinje mod de “naturflittige jægere”mangler…

udstyr

gåsejagt

Den danske artsrigdom er i krise. Det budskab gentages stort set dagligt. Men  hvor nedgangen virker størst blandt arter, som vi ikke rigtig bemærker, tegner der sig på flere områder en helt anden tendens, når vi åbner øjnene og ser os omkring 

Han blev kaldt ”Urmageren”, men hed Martin Christensen og huskes i dag som en af Danmarks bedste, når det gælder håndlavede og vellignende lokkefugle 

I Danmark driver vi ikke jagt på svaner, men det gør man flere steder i Nordamerika

3


Digital bog af Michael Sand

gåsejagt udvalgt


Indlæst fra Netnatur.dk/MARKED

gåsejagt regulering

Stort set alle de gåsearter, vi kender, er i fremgang og det giver store udfordringer for mange landmænd, lyder det i TV-indslag 

Read More

Med tilladelse fra Det Grønne Museum, bringes her en række fotos af Urmagerens efterhånden berømte lokkefugle

Gåsejagt arkiv artikler

Han blev kaldt ”Urmageren”, men hed Martin Christensen og huskes i dag som en af Danmarks bedste, når det gælder håndlavede og vellignende lokkefugle 

Gåsejagt udvalgt

To af landets jagtforeninger sagde i 1971 ja til at særfrede knortegæs  forudsat at jægerne fik jagten tilbage, hvis arten rettede sig, men selv om mørkbuget knortegås i dag tåler jagt, er den femårig sæfredning endnu en totalfredning


Gåsejagt - trofæ

gåsejagt jagtrejser

En 46-årig jæger tog fejl, da han troede det var en gås, han skød til 

Han blev kaldt ”Urmageren”, men hed Martin Christensen og huskes i dag som en af Danmarks bedste, når det gælder håndlavede og vellignende lokkefugle 


Photostory - gåsejagt

Gåsejagt

Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om gåsejagt, starter efter denne korte introtekst.  

Gåsejagt er krævende jagt, da gæssene næsten udelukkende nedlægges under hagljagt, – eller jagt med hagl – når de trækker mod opstillede lokkefugle. 
En gås er dog en klog fugl, der lærer af sine fejltagelser og dertil ser den fantastisk godt. Lokkefugle, der ikke ligner rigtige fugle eller er opstillet unaturligt afsløres på lang afstand. Og længe indenfor fuglene er på skudhold. Det samme gælder et dårligt anlagt skjul. Er jægerne ikke nærmest usynlige giver det kun ganske få og tilfældige skudchancer. 
Jagt på gæs drives i dag på åbne marker, hvor jægerne opstiller liggeskjul (blinds), der falder i et med de omgivelser, der jages i. Er det vintervintergrønne afgrøder anedes camouflage, der passer til det. Og er der faldet sne, anvendes skjul, der er hvide og snefarvede. 
Et godt skjul og vellignende lokkegæs med den særlige overfladebehandling kaldet flock, gør det dog ikke alene.
Jægerne skal også være i stand til at efterligene gæssenes kald. Et gåsekald og evnen til at udnytte det rigtigt er afgørende. 
Grågåsen er den gåserat, der har størst betydning og allerede fra første august, må man på dyrkede marker drive jag eller “regulering” på grågæs. Fra første september må de øvrige jagtbare gåsearter nedlægges. 
De kortnæbbede gæs, der i ikke mindst i Nord- og Vestjylland spiller en stor rolle, indfinder sig i reglen på de danske rastepladser omkring første oktober. De store og invasiv canadagæs ankommer senere på året. I reglen først når det begynder at blive koldt i deres yngleområder. 
Gæs jages ofte med trangborede haglbøsser med forholdsvis store og hurtige hagl. Dog er der også jægere, som foretrækker mindre hagl med god dækning i skudbilledet under jagt på gæs, da de mere eller mindre konsekvent kun beskyder gæssene på hilsen.