Gåsejagt

Alt om gåsejagt. Nyheder og oversigt over artikler jagt på gæs, starter efter denne korte introtekst.  

Gåsejagt er krævende jagt, da gæssene næsten udelukkende nedlægges under hagljagt, – eller jagt med hagl – når de trækker mod opstillede lokkefugle. 
En gås er dog en klog fugl, der lærer af sine fejltagelser og dertil ser den fantastisk godt. Lokkefugle, der ikke ligner rigtige fugle eller er opstillet unaturligt afsløres på lang afstand. Og længe indenfor fuglene er på skudhold. Det samme gælder et dårligt anlagt skjul. Er jægerne ikke nærmest usynlige giver det kun ganske få og tilfældige skudchancer. 
Jagt på gæs drives i dag på åbne marker, hvor jægerne opstiller liggeskjul (blinds), der falder i et med de omgivelser, der jages i. Er det vintervintergrønne afgrøder anedes camouflage, der passer til det. Og er der faldet sne, anvendes skjul, der er hvide og snefarvede. 
Et godt skjul og vellignende lokkegæs med den særlige overfladebehandling kaldet flock, gør det dog ikke alene.
Jægerne skal også være i stand til at efterligene gæssenes kald. Et gåsekald og evnen til at udnytte det rigtigt er afgørende. 
Grågåsen er den gåserat, der har størst betydning og allerede fra første august, må man på dyrkede marker drive jag eller “regulering” på grågæs. Fra første september må de øvrige jagtbare gåsearter nedlægges. 
De kortnæbbede gæs, der i ikke mindst i Nord- og Vestjylland spiller en stor rolle, indfinder sig i reglen på de danske rastepladser omkring første oktober. De store og invasiv canadagæs ankommer senere på året. I reglen først når det begynder at blive koldt i deres yngleområder. 
Gæs jages ofte med trangborede haglbøsser med forholdsvis store og hurtige hagl. Dog er der også jægere, som foretrækker mindre hagl med god dækning i skudbilledet under jagt på gæs, da de mere eller mindre konsekvent kun beskyder gæssene på halsen. 

Gåsearter i Danmark

Danmark er et vigtigt område for mange gåsearter, både for dem, der yngler her, og for dem, der passerer gennem landet under deres årlige træk mellem syd og nord – øst og vest. 

Danmarks mange kystområder, vådområder og åbne marker tilbyder ideelle forhold for mange gæs, særligt i efterår og vinter.

Herunder følger er en oversigt over nogle af de vigtigste gåsearter, man kan finde i Danmark.

Ynglende gåsearter i Danmark

Der er få gåsearter, som yngler i Danmark, men én af de mest almindelige er grågåsen (Anser anser). Grågåsen er Danmarks største ynglefugl blandt gæs og findes primært i lavvandede søer, fjorde og moser. Den har oplevet en stor fremgang i bestanden de seneste årtier, og det er ikke almindeligt at se dem i landbrugsområder, hvor de kan finde føde.

Grågåsen bygger sine reder i tætte sivområder, og parrene bliver sammen år efter år. Man kan se de karakteristiske lysegrå gæs med deres lyserøde ben og næb fra tidligt forår, når de første kuld unger bliver født.

Trækgæssene: Gæster i Danmark

Danmark er et vigtigt rastested for mange trækgæs, som passerer gennem landet eller overvintrer her. De mest almindelige arter omfatter:

1. Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus): Denne art er en af de mest talrige gæster i Danmark, særligt på den vestlige del af landet. Kortnæbbede gæs trækker primært fra Svalbard og Island og overvintrer i Danmark, især i Vestjylland og på Sjælland. De ankommer i store flokke om efteråret og kan ses på enge og marker, hvor de græsser.

2. Bramgås (Branta leucopsis): Bramgåsen, med sin sorte hals og hoved samt hvide ansigt, er en iøjnefaldende art, der er begyndt at overvintre i stigende antal i Danmark. Disse gæs kommer fra Rusland og Svalbard og opholder sig primært på den danske vestkyst. Om vinteren kan man ofte se store flokke af bramgæs på kystnære enge og marsklandskaber, særligt i Vadehavet.

3. Sædgås (Anser fabalis): Sædgæssene trækker igennem Danmark fra deres yngleområder i Skandinavien og Rusland og flyver videre sydpå. De overvintrer i varierende antal i det danske landskab, især i Sønderjylland. Sædgåsen er let at kende på sin mørke fjerdragt og sit relativt store næb, der har en tydelig orange farve.

4. Blisgås (Anser albifrons): Denne art er en hyppig gæst i Danmark om vinteren. De trækker fra deres yngleområder i Rusland og Skandinavien til Danmark og andre vesteuropæiske lande. Blisgæssene opholder sig ofte i flokke på marker, hvor de søger føde, og man kan kende dem på deres hvide pandeplet og sorte tværbånd på bugen.

Overvintrende gæs

Danmark spiller en afgørende rolle som overvintringssted for mange gåsearter, særligt i Vadehavet, som er et af Europas vigtigste vådområder. Her samles tusindvis af gæs, der bruger de milde danske vintre som et rasteområde, før de trækker tilbage mod nord eller syd. Mange af de nævnte trækgæssene, som f.eks. bramgæs og kortnæbbede gæs, bliver i landet hele vinteren.

Vadehavsområdet store flokke af trækgæs gør det til et vigtigt område for ornitologer (fuglekiggere).

Gæs og landbrug

Gæs spiller en vigtig rolle i økosystemet, men de kan også skabe udfordringer for landbruget. Når store flokke af gæs raster på marker, kan de forårsage betydelige skader på afgrøder som vinterhvede og græsmarker.

Dette har ført til debatter om forvaltningen af gåsebestande i Danmark, og der er blevet udviklet forskellige strategier for at mindske skaderne, herunder kompensationsordninger til landmænd og beskyttelse af særligt udsatte afgrøder.

Danmark som gåseland

Danmark er et nøgleområde for mange gåsearter, både dem der yngler her, og dem der bruger landet som et hvilested under deres lange træk. Gåsenes tilstedeværelse i Danmark bidrager ikke kun til landets biodiversitet, men også til en rig naturoplevelse for alle dem, der holder af at observere fugle i det fri. Fra grågåsen til de imponerende trækgæs er gæs en vigtig del af den danske natur.