Jagttegn

Nyheder og oversigt over artikler om jagttegn

I denne sektion finder man stort set alt, der vedrører jagttegn. Og ikke kun i Danmark, men også artikler og informationer om hvordan man opnår tilladelse til at drive jagt i andre lande. Det gælder f.eks. jagttegn til Sverige, Norge, Tyskland, Polen, England, Skotland og Frankrig etc. Alle lande, som er populære blandt jægere, der er til jagtrejser og driver jagt i udlandet. 
I Danmark indløser omkring 170.000 mænd og kvinder jagttegn hvert år. Antallet af borgere, der har ret til at gå på jagt, er dog noget større. I alt er der cirka 220.000 såkaldte jagttegnsberettigede danskere. 
For at opnå tilladelse til jagt og opbevaring af våben, skal man i dag bestå en jagtprøve. En prøve som indeholder både teori og praktik – og herunder sikker håndtering af haglvåben samt afstandsbedømmelse til opstillede vildtfigurer. Efterfølgende skal man bestå en prøve målrettet den type våben, som man ønsker at drive jagt med. 
Er man mest til jagt på fuglevildt eller jagt på ræv og råvildt på selskabsjagt med flere deltagere, skal man bestå haglskydeprøven. Tilsvarende prøver gælder, hvis man vil drive jagt med riffel eller bue. Da skal man bestå riffelprøve eller buejagtprøve.
I sektionen netnatur.dk/JAGTTEGN findes stort set alt om den danske jagtprøve, skydeprøve, riffelprøve og buejagtprøve. 
I sektion-oversigten finder man også en lang række artikler om anvendelse af jagttegnsmidler. Indtægterne fra jægernes indløste jagttegn anvendes til en lang række forskellige formål. Det spænder fra natur og vildtpleje til forskning og støtte til organisationer med jagt og natur som del af deres formålsparagraf.
En jæger, der netop har bestået jagtprøven og en af de tilhørende skydeprøver, betegnes ofte som nyjæger. De danske myndigheder forsøger at tage sig særlig godt af de nyuddannede nyjægere. Derfor tilbydes de jagt på nogle af de mange skov- og naturarealer, som Naturstyrelsen råder over.