Sektion kun om jagttegn og jagtprøver samt brug af jagttegnsmidler
Jeppe Bruss er gået i gang med at tage jagttegn. Det skriver den danske minister på de sociale medier. Samtidig sender han en stor cadeau til de danske jægere og deres måde at færdes i naturen på
Jagttegn
For at erhverve dansk jagttegn, skal du have bestået jagtprøven. Når den er bestået, bliver du optaget i Miljøstyrelsens register over jagttegnsberettigede og får dermed muligheden for at indløse jagttegn
udstyr
Inden man opsætter vildtkamera til automatiseret overvågning af sit jagtterræn er der en række regler, man bør sætte sig ind i, hvis ikke man vil risikere konfiskering og bødestraf
Sverige - svensk jagttegn
Når du har dansk jagttegn og et EU våbenpas, så er det ingen sag at få sig et svensk jaktkort – alt kan klares hjemmefra
Det lysner for jægere, som skal bruge et svensk jagttegn, og som konsekvens af IT-nedbruddet er der lækket informationer og derfor foretaget politianmeldelse
Mange oplever problemer med indløsning af Svensk Jagttegn, og hvad gør man så, hvis man allerede står med det ene ben i den svenske elgjagt eller vindsvinjagt etc.
jagttegn
Husk at indberette vildtudbytte for det foregående jagtår. Det gælder også, selvom man ikke var på jagt eller ikke nedlagde noget. I modsat fald kan jagttegnet ikke fornyes.
Bør politiet tage jagttegn, som en del af deres uddannelse?
jagttegn udvalgte artikler
jagttegn udland
Udenlandske statsborgere kan få tilladelse til at gå på jagt i Danmark, hvis de i forvejen…
Nyheder og oversigt over artikler om jagttegn
I denne sektion finder man stort set alt, der vedrører jagttegn. Og ikke kun i Danmark, men også artikler og informationer om hvordan man opnår tilladelse til at drive jagt i andre lande. Det gælder f.eks. jagttegn til Sverige, Norge, Tyskland, Polen, England, Skotland og Frankrig etc. Alle lande, som er populære blandt jægere, der er til jagtrejser og driver jagt i udlandet.
I Danmark indløser omkring 170.000 mænd og kvinder jagttegn hvert år. Antallet af borgere, der har ret til at gå på jagt, er dog noget større. I alt er der cirka 220.000 såkaldte jagttegnsberettigede danskere.
For at opnå tilladelse til jagt og opbevaring af våben, skal man i dag bestå en jagtprøve. En prøve som indeholder både teori og praktik – og herunder sikker håndtering af haglvåben samt afstandsbedømmelse til opstillede vildtfigurer. Efterfølgende skal man bestå en prøve målrettet den type våben, som man ønsker at drive jagt med.
Er man mest til jagt på fuglevildt eller jagt på ræv og råvildt på selskabsjagt med flere deltagere, skal man bestå haglskydeprøven. Tilsvarende prøver gælder, hvis man vil drive jagt med riffel eller bue. Da skal man bestå riffelprøve eller buejagtprøve.
I sektionen netnatur.dk/JAGTTEGN findes stort set alt om den danske jagtprøve, skydeprøve, riffelprøve og buejagtprøve.
I sektion-oversigten finder man også en lang række artikler om anvendelse af jagttegnsmidler. Indtægterne fra jægernes indløste jagttegn anvendes til en lang række forskellige formål. Det spænder fra natur og vildtpleje til forskning og støtte til organisationer med jagt og natur som del af deres formålsparagraf.
En jæger, der netop har bestået jagtprøven og en af de tilhørende skydeprøver, betegnes ofte som nyjæger. De danske myndigheder forsøger at tage sig særlig godt af de nyuddannede nyjægere. Derfor tilbydes de jagt på nogle af de mange skov- og naturarealer, som Naturstyrelsen råder over.
















