Fasanjagt er den måske mest betydningsfulde danske jagtform, i hvert fald hvis man måler på antal nedlagte stykker vildt. En meget stor del af de fasaner, der skydes, stammer fra udsætninger, selvom bestanden af vilde fasaner også er betydelig.

Klapjagt: Drevne fugle og højtflyvende fugle

Fasanjagt forbindes ofte med godsjagt, hvor drevne fugle jages op af skovbunden af klappere eller hunde som spaniels og retrievere. Fuglene drives frem mod skytterne, som nedlægger dem i høje spidsskud eller sideskud. Udtrykket “en høj fasan” relaterer sig til fugle, der skydes på forholdsvis lang afstand, hvor præcision og øvelse spiller en afgørende rolle.

Træning gør mester

Jagt på høje fasaner kræver øvelse og træning, især på lerduebane. Hvis man vil levere en fugl i hvert andet eller tredje skud, er det nødvendigt at mestre både korrekt sving, skuldring og aftrækkerteknik.

Dresscode på klapjagt

Klapjagt, ofte praktiseret som godsjagt, har britiske rødder. Påklædning spiller en central rolle, og værten forventer passende tøj af sine gæster. Camouflage og halvautomatiske haglbøsser er no-go, mens slips og tweed betragtes som passende.

Jagthunde i fasanjagt

Fasanjagt er også jagt med hund. Stødende hunde søger tæt på jægeren og rejser fuglene indenfor skudafstand, mens stående hunde markerer fuglen og først rejser den på jægerens kommando.

Betalingsjagt og 3-skudsreglen

Både jagt med hund og klapjagt praktiseres i Danmark som betalingsjagt. Her betaler jægeren en aftalt pris pr. nedlagt fugl, ofte i kombination med den såkaldte 3-skudsregel.