“Usle amatører” leger alvorligt med ilden, når de forgifter rovfugle. Det skriver Henning Kørvel, som påpeger, at de ansvarlige skal anmeldes og stilles til ansvar, da de spiller hasard med fasanjagtens fremtid.
Jægere skal anmelde jagtsyndere
Synspunkt af Henning Kørvel
Sidste år blev en havørn og musvåge fundet døde i Jystrup på Midtsjælland, og det viste sig, at de begge var blevet forgiftet med carbofuran, der ikke har været tilladt i Danmark siden 2008. Knud Flensted, DOF, har utvivlsomt ret, når han siger, at forgiftningstilfældet hænger sammen med udsætning af fasaner, for hvem har ellers intention til at dræbe rovfugle? Det kan ikke være professionelle herregårdsjægere, der står bag, men usle amatører, og fordi de derved leger alvorligt med ilden, må det være i alle ordentlige jægeres interesse, at de ansvarlige bliver pågrebet og stilles til ansvar for at spille hasard med vores fælles interesse for fasaner og fasanjagt.
En havørn og musvåge blev i september 2025 fundet døde i Jystrup nordvest for Ringsted, og da de blev undersøgt, viste det sig, at de begge var blevet forgiftet med carbofuran, der ikke har været tilladt i Danmark (EU) siden 2008, og er et hurtigvirkende giftstof, der angriber centralnervesystemet.
Knud Flensted, DOF, var hurtigt ude og siger, at forgiftningen af de to rovfugle har fundet sted på en lokalitet, hvor der opdrættes og udsættes fasaner.
Noget tyder på, at han har ret, for hvem skulle ellers have intention til at forgifte to rovfugle, men tilfældene står desværre ikke alene.
Siden 2008 har der været 41 forgiftningstilfælde, der omfatter i alt 69 rovfugle, som er omkommet af giftstoffer, som ofte er netop carbofuran.
Jeg har dog kun en gang oplevet en kraftig fordømmelse fra jægerside. De såkaldte jægere er for sløve og tænker på pengepungen i stedet for at stå op for dansk jagt, når den bliver tilsmudset af usle amatører, der for at beskytte deres udsatte fasankyllinger lægger forgiftet kød ud i naturen, hvor det er blevet fundet og ædt af en havørn og en musvåge.
Jeg nægter at tro på, at en professionel herregårdsjæger står bag en så nedrig handling, og den kan således kun være begået af en amatør, der sætter et par fasaner ud på sit revir, men hvor får de carbofuranen fra?
Det har vi spurgt om mange gange i løbet af de senere år, hvor rovfugle er blevet forgiftet med det dødbringende giftstof, der går direkte i centralnervesystemet, og døden indtræffer lynhurtigt.
Svaret er, at det må antages, at nogle landmænd har en dunk carbofuran stående på et skjult sted i en lade, og når vedkommende sætter fasaner ud, så skal rovfugle betale prisen, hvad enten de har taget af hans fasaner eller ikke.
LÆS mere på netnatur.dk/FUGLE
Begås af ”haglbøssesvingere”
Han kobler sagt med andre ord fuldstændig hjernen fra, når han ser, at et par fasaner er slået af rovfugle, men det er jo en risiko, som man skal kalkulere med, når man udsætter fasaner.
Herregårdsjægere ved, at det er risikoen, som man bliver nødt til at acceptere, ellers skal man ikke udsætte fasaner overhovedet.
Rovfugle gør kun det, som naturen byder dem at gøre, nemlig at de tager nogle fugle – i dette her tilfælde fasankyllinger – for at overleve.
De, der står bag en så ondskabsfuld og nedrig handling, er ikke jægere, men som Kristian Raunkjær ville have sagt ”elendige haglbøssesvingere”, for ingen rigtige jægere lægger gift ud i naturen for at det skal findes og indtages af rovfugle.
Rigtige jægere elsker naturen og dens skabninger på godt og ondt.
De forrige tilfælde af forgiftede havørne, som jeg har i klar erindring, er fra Lolland. For ikke så mange år siden blev en carbofuranforgiftet havørn fundet på det inddæmmede areal under Lungholm Gods på Sydlolland, og hændelsen blev kraftigt fordømt på kredsmødet i Danmarks Jægerforbunds Kreds 6 på Møn, hvor samtlige delegerede tog afstand fra hændelsen.
Den anden hændelse går længere tilbage, hvor en ”syg” havørn blev fundet siddende i rabatten på Søllestedgårdsvej og bragt til dyrlæge, der konstaterede, at fuglen var blevet forgiftet, og det viste sig, at carbofuran var dødsårsagen.
Carbofuran var også dødsårsagen til et tredje tilfælde fra Lolland, hvor en havørn blev fundet død på et sted, hvor amatører udsætter fasaner, men på trods af, at politiet fik oplysninger om mistænktes navn, skete der ikke det fjerneste, for hvad skulle der kunne ske?
Forventer man, at en mistænkt, uden politiet står med et bevis vil sige, ja, jeg har lagt carbofuranforgiftet kød ud, fordi jeg får taget mine fasankyllinger af rovfugle?
Nej, og derfor er sådanne sager vanskelige at opklare, for hvordan skal politiet kunne bevise, at det er en konkret person, der står bag, når beviset ikke er til stede?
Bortset fra, at de delegerede på Kredsmødet på Møn tog kraftigt afstand fra forgiftningstilfældet fra Lungholm, så har vi ikke hørt en lyd fra Danmarks Jægerforbund. Hvorfor?
Når amatører på den måde leger med ilden i spørgsmålet om udsætning af skydefugle i Danmark, kan man ikke tillade sig at vende det døve øre til, men må øjeblikkeligt tage kraftigt afstand.
Vi bliver nødt til at gøre det i hvert enkelt tilfælde, og vi bliver også nødt til at overveje, at vi skal hjælpe politiet med opklaringen, så gerningsmanden eller gerningsmændene bliver fundet og stillet til ansvar.
Nu får politiet en natur- og faunaenhed
Lovgiverne på Christiansborg har endelig indset, at dansk politi skal have en natur- og faunaenhed, der skal efterforske natur- og faunakriminalitet, og frem til 2030 er der afsat 10 millioner kroner til formålet. Tanken er, at enheden skal have 12 ansatte, men de vil nok ikke blive overbelastet af forgiftningstilfælde, og vil sikkert få nok at se til med ulovligt indførte dyr.
Tidligere formand for Dansk Jagtforening, skovrider Kjeld Ladefoged må rotere sig i sin grav af fryd og glæde, for han ønskede i sin formandstid at få et jagt- og naturpoliti.
Rigtige jægere bliver nødt til at indse, at de amatører der leger med ilden og bruger carbofuran imod rovfugle, kan blive dødsstødet imod fasanudsætning i Danmark.
Hvad enten vi har lyst eller ej, bliver vi ordentlige jægere nødt til at indse, at vi må hjælpe politiet med opklaringen, for kun derved kan fasanudsætning overleve. Får en jæger kendskab til, at en rovfugl er forgiftet, så overvej at give oplysningen til politiet, hvis du hører om, hvem der kan tænkes at stå bag. Det kan være din oplysning, der fører til opklaring.
De, der står bag så nedrig en handling, vil jo prale til andre med, at de har ”ordnet de rovfugle, der tager deres fasankyllinger”. Det er jo ikke sjovt at have denne viden alene.
Skal vi være stikkere og angive hinanden? Ja, der er ikke anden udvej, når usle amatører på den måde leger med ilden, for hvis vi kan være behjælpelig med at forgiftningsager bliver opklaret, så er det påkrævet hjælp til selvhjælp, og vi får samtidig at se, hvad retten vil taksere forgiftningssager til.
Vi skal derimod ikke have den lynjustits, som Enhedslistefruen i Danmarks Naturfredningsforenjng, Maria Reumert Gjerding plæderer for, hvor politiet bemyndiges til at tage jagttegnet fra folk, som står bag forgiftning af rovfugle.
Det er jo rene Stalin- og Gestapo-metoder. Nej, vi lever heldigvis i et civiliseret retssamfund og skal opføre os ordentligt og overlade det til domstolene at statuere et eksempel. Og retten skal samtidig bestemme, hvor lang tid synderne skal miste jagttegnet. Det er ikke politiets opgave, men domstolenes.
Netop fordi ordentlige jægere ikke kan være tjent med at blive slået i hartkorn med usle amatører, der forgifter rovfugle, er det i vores interesse, at forgiftningstilfælde bliver anmeldt til politiet og bliver opklaret, mens det er domstolene, der fastsætter sanktionen.
Lad os være med til at sætte en stopper for dette uvæsen en gang for alle.
LÆS også: Ingen forgiftede rovfugle i 2024
