Sektion kun om dåvildt
dåvildt - nyheder og aktuelt
Læserbrev ser nærmere på buejagt og riffeljagt ud fra et dyreetisk perspektiv Læserbrev om buejagt,…
Hvert år, i perioden fra januar til marts, kaster hjortene stængerne i deres gevirer. Men det er ikke alle steder, de må opsamles
En kvinde, som under sin allerførste jagt kom til at skyde en ikke jagtbar kronhjort, kan nu se frem til en klækkelig bøde
En undersøgelse gennemført blandt brugerne af landets mest besøgte jagtsite Netnatur.dk viser, at der ønskes regulering af drivjagt i perioder med høj sne.
Citizen science som frit oversat kan betyde noget i retning af “borgerstyret adaptiv vildtforvaltning”, er et udtryk, som alle, der mener noget om jagten, bør forholde sig til
Adaptiv Vildtforvaltning skal – hvis det står til Vildtforvaltningsrådet – rulles ud i 2024, men hvad mener Vildtforvaltningsrådet egentlig, når de taler om adaptiv forvaltning?
Hvordan kom der dåvildt til Omø? Det er der ingen, der vil sige noget om, selv de næppe er svømmet til øen som ligger placeret cirka 17 kilometer sydvest for Skælskør. Lyt til klip fra Radio 24/7
Dåvildtet forsvandt fra Europa, herunder Danmark, under den sidste istid, men blev indført til landet i 1200-tallet. I dag findes denne hjorteart vidt udbredt over det meste af Danmark
Se her sammendrag af Bennetsen-modellen, hvor den nordjyske vildtbiolog kortfattet gennemgår de forskellige elementer, der…
Netnatur udgiver digital bog om stærke trofæer nedlagt af danske jægere og har du nedlagt en god buk eller hjort, kan du fremsende ønske om optagelse til info@netnatur.dk
Hvornår begynder en voksende bestand af dåvildt at påvirke råvildtbestanden negativt? Det har svensk professor udviklet et bud på
Kan de kalibrer, som bliver berørt af nye regler for brug af blyholdig ammunition til riffeljagt stadig – set ud fra et dyreetisk synspunkt – anvendes til jagt på f.eks. dåvildt og kronvildt?
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
