Sektion kun om dåvildt
Hvert år, i perioden fra januar til marts, kaster hjortene stængerne i deres gevirer. Men det er ikke alle steder, de må opsamles
Der nedlægges årligt cirka 450.000 stykker hjortevildt i England, men målet for de kommende år…
dåvildt - nyheder og aktuelt
Sne, kulde og jagt er en varm kartoffel. Bør sæsonen sidste jagter aflyses eller klarer vildtet sig udmærket selv om sneen ligger tungt over landet?
” Stå aldrig til søs! Lad de andre stå ” Dette er tilsyneladende Jægerforbundets holdning, når det gælder fodring af hjortvildt, som de mener skal stoppes, men ikke forbydes
Danmarks Naturfredningsforening mener, jægerne skal “opdrages” – og nu vil Danmarks Jægerforbund udarbejde en pixiebog inspireret af principper anvendt i børnebøger
Krondyr, dådyr og rådyr. Af og til anvendes der forkerte betegnelser blandt mindre fauna-kyndige. Her kort oversigt og lynhurtig guide
Den begrundede eller ubegrundede mistanke om dansk hjortevildts indhold af PFAS fastholdes … Det fremgår af nyhedsbrev fra DCE …
Dansk vildtbiolog frygter, at dansk hjortevildt kan være så forurenet, at hele ideen med at gå på jagt ikke længere giver mening
SYNSPUNKT: Selv arter, som har været “danske” siden først i 1200-tallet” betragtes i dag som invasive og derfor bør bør listen over invasive arter laves om
Den danske lovgivning er ikke særlig præcis, når det gælder jagt i umiddelbar nærhed af foderplads, men alligevel kan jagtkyndig advokat påpege en ret klar definition
Hvad må man nedlægge hvor og hvornår. Se oversigt over generelle og lokale jagttider for kronvildt og dåvildt her
Rigtig mange jægere kan mærke “feberen”, når efterårets jagtsæson står for døren. Derfor er det godt at kende til alle reglerne for skydetårne og -stiger, inden det går løs
September er for mange jægere en længe ventet måned – nu går starten for jagten for alvor på ænder, gæs og det større hjortevildt
Henning Kørvel kommentrer Danmarks Jægerforbunds repræsentantskabsmøde i juni 2025 og anbefaler, bl.a. at man fjerner brunstjagt for at øge andelen af store hjorte
Hvornår begynder en voksende bestand af dåvildt at påvirke råvildtbestanden negativt? Det har svensk professor udviklet et bud på
Hvor meget dåvildt – og kronvildt – står der egentlig på Fyn og øerne. Det har frivillig gruppe bag optælling nu et kvalificeret bud på
Kvindelig iværksætter giver østrigere smag for vildt, men hendes succesfulde indsats har også været udsat for hadefulde kampagner
Danmarks Jægerforbund (DJ) vil stadig tvinge jægerne til at indgå naboaftaler, men kritikerne af ufrivillig samforvaltning betvivler forbundets mandat
Hvordan forvalter staten jagten på de offentlige arealer? Du kan blive lidt klogere på dette…
Ny Top-10 hjort optaget på listen over de største dåhjorte nedlagt i Danmark
Adaptiv forvaltning med licenser og arealbestemt afskydning har ikke bremset nedturen for den svenske elgbestand, som nu er historisk lav
Dødtrætte dåhjorte i naturen aflives? Men bør de det og hvordan hænger det sammen med, at tamme husdyr bag hegnede nationalparker bør dø naturligt?
Bilister skal være på vagt over for hjorte på vejen – året rundt. Ikke kun, når vi går til og fra sommertid …
Hovedskud ses af og til fremført som et alternativ med flere fordele, men hvorfor er dette øjeblikkeligt dræbende skud alligevel bandlyst blandt de fleste jægere?
– Seks ud af ti kontrollerede tilladelser er tilbagekaldt, lyder det fra Naturstyrelsen, der ikke udelukker, at politianmeldelser kan forekomme
Den danske bestand af dåvildt er i voldsom vækst og udbytteoversigt afslører ny rekordstor afskydning
Vildtet tilhører ikke alle, når staten udlejer jagt. Det tilhører især dem, der vil betale omkring 1.000 kroner i timen for en måske resultatløs jagtoplevelse
dåvildt udvalgte artikler
SYNSPUNKT: Selv arter, som har været “danske” siden først i 1200-tallet” betragtes i dag som invasive og derfor bør bør listen over invasive arter laves om
Den danske lovgivning er ikke særlig præcis, når det gælder jagt i umiddelbar nærhed af foderplads, men alligevel kan jagtkyndig advokat påpege en ret klar definition
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
