Dåvildt

Sektion kun om dåvildt

dåvildt - nyheder og aktuelt

Bør man afvikle drivjagt, når der er meget sne?

Sne, kulde og jagt er en varm kartoffel. Bør sæsonen sidste jagter aflyses eller klarer vildtet sig udmærket selv om sneen ligger tungt over landet?

Fodring står for skud

” Stå aldrig til søs! Lad de andre stå ” Dette er tilsyneladende Jægerforbundets holdning, når det gælder fodring af hjortvildt, som de mener skal stoppes, men ikke forbydes

Krondyr, dådyr og rådyr

Krondyr, dådyr og rådyr. Af og til anvendes der forkerte betegnelser blandt mindre fauna-kyndige. Her kort oversigt og lynhurtig guide

Vil meningen med jagt forsvinde?

Dansk vildtbiolog frygter, at dansk hjortevildt kan være så forurenet, at hele ideen med at gå på jagt ikke længere giver mening

SYNSPUNKT: Selv arter, som har været “danske” siden først i 1200-tallet” betragtes i dag som invasive og derfor bør bør listen over invasive arter laves om

Råvildt og dåvildt

Hvornår begynder en voksende bestand af dåvildt at påvirke råvildtbestanden negativt? Det har svensk professor udviklet et bud på 

Elgbestand historisk lav

Adaptiv forvaltning med licenser og arealbestemt afskydning har ikke bremset nedturen for den svenske elgbestand, som nu er historisk lav

Dødtrætte dåhjorte aflives

Dødtrætte dåhjorte i naturen aflives? Men bør de det og hvordan hænger det sammen med, at tamme husdyr bag hegnede nationalparker bør dø naturligt?

Hovedskud til hjortevildt

Hovedskud ses af og til fremført som et alternativ med flere fordele, men hvorfor er dette øjeblikkeligt dræbende skud alligevel bandlyst blandt de fleste jægere?

dåvildt udvalgte artikler

Dåvildt

Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst

I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt. 
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager. 
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter. 
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve. 
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges. 
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.