Danmarks Jægerforbund støtter et forsøg med adaptiv forvaltning af hjortevildt, og formanden Claus Lind udtrykker “klar opbakning til projektet”. Men hvad er det helt konkret, Jægerforbundet støtter?
Jægerforbundets støtte til adaptiv vildtforvaltning – helt konkret
Af Redaktionen
Det står ikke mindst klart efter udtalelse fra formanden Claus Lind Christen som ifølge referat “ udtrykte klar opbakning til projektet fremlagt af Hjortegruppen på Bornholm …
DJ-formanden påpegede desuden, at projektet “bør have høj prioritet i den form det er beskrevet”
Herunder kan du læse hvordan “projektet er beskrevet” og dermed kan jægerne få en ide om hvordan fremtidens forvaltning kan komme til at se ud – hvis det står til Danmarks Jægerforbund …
Forslaget er et angreb på den danske jagtmodel og er et forsøg på at vende op og ned på den nuværende forvaltningspraksis som overvejende er baseret på lokale og nationale jagttider …

Forslag til adaptiv forvaltningsplan for dåvildt på Bornholm (forsøgsordning).
Der stilles krav om deltagelse i samforvaltningen.
Arbejdet med at opnå bestandsmålet ønskes sikret gennem årligt fastsatte afskydningsmål.

Forvaltningsmålet er
Opretholdelse af en sund og livskraftig bestand.
Opretholdelse af en bestand i balance fsva køns-og aldersfordeling.

Registrering af hjortejægere med mit-id.
Registrering af jagtarealet før jagt.

Der ønskes anlagt en naturressource-fordelings betragtning arealbegrænsning for nedlæggelse af hjorte på 100 ha, således at der på sammenhængende arealer fra 1 (5)
Der ønskes differentieret jagttid for kalve+hundyr og for hjorte.
Hjorte ønskes ikke nedlagt under nogen form for driv, tryk eller bevægelsesjagt, men alene under pürch eller anstandsjagt, mhp selektiv afskydning målrettet meget gamle hjorte og hjorte med uhensigtsmæssig trofæudvikling (genitik).
Der ønskes indledningsvis ikke jagttid på spidshjorte.
Der ønskes regresmuligheder hvor der ved overtrædelse af ovennævnte kan ske blokering af jægeren i indeværende og næstkommende jagtsæson.
Ved gentagende overtrædelse eller bevist tilsidesættelse af regler (jagtloven), bør der i samarbejde med den lokale politimester tillige kunne ske blokering af både jægeren og af jagtarealet/ejendommen i indeværende og kommende sæson.
Den årlige kvote og de konkrete jagttider fastlægges af den regionale gruppe i samarbejde med SGAV Ideoplæg i tilknytning til ovenstående.
![]() |
![]() |
Projektet
Det bør tillige undersøges om den APP-baserede løsning kan udvides til også at indeholde et uddannelsesmodul for jægere.
Tanken er at adgang til registrering som hjortejæger kan gøres betinget af gennemførelse et forudgående uddannelsesmodul evt. indeholdende en afsluttende test. Uddannelsesmodulet kunne f.eks. indeholde basal viden om vildtartens biologi og adfærd, samt basal viden ifht aldersbedømmelse af hjorte, samt detaljeret beskrivelse af APPens funktionaliteter.

Kort fortalt om Adaptiv forvaltning af dåvildt på Bornholm
Forslaget lægger op til en forsøgsordning, hvor hele Bornholm bliver ét samlet forvaltningsområde for dåvildt. Målet er at regulere bestanden ud fra biologiske og lokale hensyn frem for på ejendomsniveau.
Modellen bygger på årlige afskydningskvoter fastsat af den lokale hjortegruppe ud fra bestandsestimater, køns- og aldersfordeling samt hensyn til landbrug, skovbrug og trafikulykker.
Der foreslås obligatorisk deltagelse i samforvaltningen samt digital registrering af alle nedlagte dyr via en APP-løsning med MitID-login, arealregistrering og løbende kvotekontrol.
Forslaget indeholder desuden krav om selektiv afskydning af hjorte, forbud mod drivjagt på hjorte, ingen jagttid på spidshjorte i opstartsfasen samt mulighed for sanktioner og blokering ved regelbrud.
På længere sigt ønskes APP-løsningen udvidet med uddannelsesmodul for hjortejægere og forbedret dataindsamling til mere præcise bestandsvurderinger.










