Danmarks Jægerforbund (DJ) vil stadig tvinge jægerne til at indgå naboaftaler, men kritikerne af ufrivillig samforvaltning betvivler forbundets mandat
DJ vil stadig tvinge jægerne til naboaftaler
Af Redaktionen
Selv om hjortevildtet i Danmark har været kendetegnet ved stor vækst i bestandene af især kronvildt og dåvildt mener bl.a. Danmarks Jægerforbund, at udviklingen burde være bedre.
Sammen med de øvrige delteagere i Vildtforvaltningsrådets Nationale Hjortevildtsgruppe ønsker de, at jægerne skal tvinges til at indgå i naboaftaler. Den nye forvaltningspraksis, som forbundet ønsker gennemført, markedsføres som samforvaltning.
– Det store hjortevildt kan forvaltes bæredygtigt udelukkende på matrikelniveau, lyder det fra gruppen, som repræsentere forskellige organisationer, herunder altså jægerforbundet, som støttes af af cirka hver tredje eller fjerde danske jæger.
Hjortevildtgruppen hæder desuden, at det ikke er muligt at opfylde de målsætninger, som den Nationale Hjortevildtgruppe har formuleret for kron- og dåvildt, uden et større lokalt og forpligtende samarbejde, om den både jagtlige og ikke-jagtlige forvaltning.
Jægerforbundet og de øvrige i gruppen holder dermed stædig fast i, at jægerne skal tvinges til samarbejde.
Gruppen har tidligere forsøgt at få gennemført arealkrav ved lov, men er hver gang blevet afvist af forskellige politikere … Om forpligtende samforvaltning er et forsøg på at gennemføre arealkrav via bagdøren, er der noget, der kan tyde på. Det er vanskeligt, at forestille sig modellen gennemført uden at der skeles kraftigt til hvor meget areal de forskellige naboer råder over.
Naboaftaler med arealkrav
Når naboerne – hvis modellen gennemføres – tvinges til at mødes, er det sandsynligt, at netop afskydning i forhold til arealstørrelse vil står højt på dagsordenen. Men hvordan modellen skal fungere i praksis, kan der kun gisnes om. Er Holland, USA eller Sverige rollemodellerne, der skal tages i anvendelse.
Her bør det måske nævnes, at Sveriges samforvaltning af elgbestanden ikke har været i stand til at bremse bestandens fatale nedtur. Og blandt kritikerne af DJ’s ønsker, nævnes også de økonomiske udgifter forbundet ved overgang til samforvaltning. I USA, hvor vildtet ikke er beskyttet af den private ejendomsret og kan jages på offentlige arealer, er administrationen særdeles omkostningstung sammenholdt med den budgetvenlige danske model …
Ved overgang til forpligtende samforvaltning vil der blive tale om en ganske betydelig udgift til administration …
Den nationale hjortevildtgruppe har ikke offentliggjort prisen på samforvaltning med tvang. I udsendte spørgsmål til de regionale hjortevildtgrupper spørger de dog, hvem grupperne mener skal betale regningen. (spørgsmål 12)
De øvrige spørgsmål, som grupperne skal besvare, ses herunder …
LÆS mere på netnatur.dk/HJORTEJAGT
KLIK på blåt ikon og følg debat på netnatur.dk Facebook
Spørgsmål til de Regionale Hjortevildtgrupper om samforvaltning
Samforvaltning forstås her som et gensidigt forpligtende samarbejde på tværs af matrikler, dækkende et afgrænset geografisk område, svarende til en afgrænset bestand af kron- eller dådyr. Det gensidigt forpligtende samarbejde, indeholder som minimum syv elementer:
1. en fælles vurdering af den eksisterende og/eller fremtidige lokale bestandssituation,
2. en fælles beskrivelse af eksisterende og/eller kommende lokale problemstillinger, med afsæt i de nationale målsætninger,
3. en fælles formulering af lokale målsætninger for bestandsstørrelse og bestandssammensætning,
4. en fælles formulering og implementering af lokale virkemidler til opfyldelse af lokale målsætninger,
5. en løbende fælles registrering af bestandsudviklingen lokalt, på antal, sammensætning, sundhed, landskabelige påvirkning, samt
6. en løbende fælles registrering af det lokale udtag af kron- og/eller dåvildt, fordelt på antal, alder og køn,
7. en løbende fælles vurdering af virkemidlernes effekt.
Den Nationale Hjortevildtgruppe vil på den baggrund anmode samtlige 12 Regionale Hjortevildtgrupper til gruppevis at besvare en række spørgsmål.
Vildtforvaltningsrådets Nationale Hjortevildtsgruppe
Forslag til RHG opgave om samforvaltning
Spørgsmål om interessen for samforvaltning
Samforvaltning er et relativt nyt begreb i hjortevildtsammenhæng. Det er lokale forvaltningssamarbejder imidlertid ikke. I flere årtier har man mange steder lokalt gjort sig både gode og dårlige erfaringer med samarbejder på tværs af matrikler. Nogle samarbejder er kuldsejlet, andre er fortsat. I det følgende kommer tre spørgsmål, som retter sig mod interessen for samforvaltning i jeres region.
Spørgsmål 1:
Har I kendskab til lokalområder i jeres region, hvor der har været eller er samarbejder om forvaltningen af kron- og dåvildt?
(Beskriv hvor mange samforvaltningsforsøg I har kendskab til, der har foregået og hvor mange I har kendskab til der foregår.)
Spørgsmål 2:
Er interessen for samforvaltning stigende eller faldende i jeres region?
(Vurder om I oplever om ansvarliggørelsen for kron- og dåvildt er stigende i jeres region, og/eller om interessen for samforvaltning er stigende, og i så fald om den er stærkt stigende eller svagt stigende.)
Spørgsmål 3:
Er samforvaltning efter jeres opfattelse et nødvendigt redskab i forvaltningen af kron- og dåvildt?
(Hvis det er jeres vurdering at samforvaltning er et nødvendigt redskab, så sæt gerne nogle ord på, hvorfor I mener samforvaltning er nødvendigt.)
Spørgsmål om antal relevante samforvaltningsområder
Forskellige modeller for samforvaltningsområdernes størrelse har været drøftet, ligesom det har været drøftet, at indlede et antal samforvaltningsforsøg. Spørgsmålet herunder retter sig mod potentialet for samforvaltningsområder og størrelsen af sådanne områder.
Spørgsmål 4:
I hvor mange områder vil samforvaltning give mening i jeres region?
(Beskriv områdernes geografiske placering og størrelse, og angiv cirka hvor mange lodsejere der er inden for de angivne områder. Anfør om det relaterer sig til kron- og/eller dådyr.) Forslag til RHG opgave om samforvaltning – 26. november 2024
Spørgsmål om samforvaltningens udfordringer
Som nævnt er der blandede erfaringer med frivillige forpligtende samarbejder. Nogle af disse erfaringer blev præsenteret på HVD24. De to følgende spørgsmål retter sig specifikt mod erfaringerne fra jeres region.
Spørgsmål 5: Hvorfor tror I ikke, at samforvaltning er mere udbredt i jeres region end det er tilfældet?
(Vurdér om det f.eks. skyldes manglende vilje, manglende viden og opmærksomhed, manglende værktøjer, for lidt kron- og/eller dåvildt eller manglende resurser?)
Spørgsmål 6: Hvad er de største udfordringer ved samforvaltning?
(Beskriv i hvilken udstrækning I vurderer det er vanskeligt at få deltagere med – f.eks. lodsejerne og/eller jægerne – i hvilken udstrækning I vurderer at særlige konflikter er et problem, og om manglende viden, mangel på tid til organisering etc. er et problem for samforvaltning.)
Spørgsmål om den fremtidige samforvaltning
Samforvaltning er som nævnt noget nyt i hjortevildtforvaltningen, og dermed noget der skal bygges op. Det kan kun lade sig gøre ved at bygge videre på de både gode og dårlige erfaringer, der igennem årene er skabt. De to følgende spørgsmål handler om hvem, der bør indgå i samforvaltning, og hvordan man bedst tilskynder folk til at deltage.
Spørgsmål 7: Hvem er de mest centrale deltagere i samforvaltning?
(Nævn de aktører, som I mener altid bør indgå som deltagere i et samforvaltningsområde.)
Spørgsmål 8: Hvilke tilskyndelser er nødvendige for at få de centrale aktører til at indgå i samforvaltning?
(Beskriv hvilke konkrete forslag I har i jeres region, som kan tilskynde deltagere til at samforvalte kron- og dåvildt, herunder hvilke virkemidler I er villige til at anvende for at styrke samforvaltningen.) Forslag til RHG opgave om samforvaltning – 26. november 2024
Spørgsmål 9:
Hvilke lovgivningsmæssige rammer anser I for nødvendige for at styrke den fremtidige samforvaltning?
(Drøft hvilke lovgivningsmæssige rammer – hvis nogle – som er nødvendige for at understøtte en velfungerende samforvaltning.)
Spørgsmål 10:
Bør deltagere i samforvaltning forvente at få støtte eller bistand til deres samarbejde, og i så fald hvilken form for støtte og bistand?
(Drøft om der er opgaver i den lokale samforvaltning, hvor deltagerne bør have en eller anden form for støtte til f.eks. facilitering, konflikthåndtering, hjemmesider til indtastning af data eller til beregninger af bestandsudvikling etc.)
Spørgsmål 11:
Hvilke opgaver bør de Regionale Hjortevildtgrupper udfylde i forhold til lokale samforvaltningsgrupper?
(De Regionale Hjortevildtsgrupper kender deres område bedst, og har formentlig også et kendskab til mange af de lokale aktører. I forhold til de opgaver, som de lokale deltagere i samforvaltning skal løse, hvordan kan de Regionale Hjortevildtsgrupper støtte samforvaltning, og hvordan kan de fungere som bindeleddet til de centrale myndigheder og til Vildtforvaltningsrådets Nationale Hjortevildtgruppe.)
Spørgsmål 12:
Hvordan kan samforvaltning finansieres?
(Anvendelsen af samforvaltning som forvaltningsredskab vil være forbundet med en række økonomiske omkostninger, både lokalt, regionalt og nationalt. Det gælder f.eks. i forhold til lokal mødevirksomhed, ekstern bistand til bearbejdning af data, mm. Kom med forslag til, hvordan de forskellige dele af samforvaltningen kan finansieres lokalt, regionalt og nationalt.)