Sektion kun om dåvildt
Bilister skal være på vagt over for hjorte på vejen – året rundt. Ikke kun, når vi går til og fra sommertid …
Hvert år, i perioden fra januar til marts, kaster hjortene stængerne i deres gevirer. Men det er ikke alle steder, de må opsamles
dåvildt - nyheder og aktuelt
Flemming Christensen studerede Alletiders Top 10 og erfarede, at han på trofævæggen havde både kronhjort og dåhjort, der var store nok til at indtage pladser på listen
“Opskriften på den totale katastrofe” i forhold til målsætningen, lyder det fra vildtbiolog, som ser på Den…
I høringssvar har Peter Mulvad Sørensen påpeget tre væsentlige årsager til, at lovforslag om arealkrav og etablering at hjortevildtforvaltningsområder m.v. bør trækkes tilbage
Det har givet stof til eftertanke, at 7 ud af 10 kredsbestyrelsesmedlemmer har trukket sig fra arbejdet i jægerforbundets kreds 2. Det mener Norbert Ravnsbæk og Jan B. Rasmussen, som i pressemeddelelse begrunder, hvorfor de har valgt at trække sig
Overjæger Mogens Andersen, der døde i marts i år, bliver mindet ved urnenedsættelse 11. september på Gunderslevholm Kirkegård, og efterfølgende bydes på traktement i Gunderslevholm Dyrehave. Tilmeldingsfristen er 4. september.
Knud Marrebæk er tiltrådt som formand for Dansk Land- og Strandjagt efter repræsentantskabsmøde i Middelfart
Undervurderes bestanden af dåvildt og er jagttiden afbalanceret i forhold til kronvildt? Med udgangspunkt i et konkret område ser vildtbiolog Egon Bennetsen nærmere på det spørgsmål
Byttedyr kan bl.a. reagere med større årvågenhed, når de færdes i et ulverevir, men en…
420 private skovejere har fået tilskud og tilladelse til at skovrejsning på næsten 2.000 hektar landbrugsjord. Nye tilskudsmuligheder er på trapperne
Det danske vildtudbytte viser faldende tendenser hos råvildtet. Men alt imens jægerne nedlægger færre dyr, omkommer der flere i trafikken end nogensinde tidligere og spørgsmålet er om denne udvikling slører billedet af bestandudviklingen?
Før blev der dagligt kørt især råvildt ihjel på Sydmotorvejen på Sydsjælland, men med nye hegn, der er 2,20 meter høje og nye indspring håber Vejdirektoratet at kunne tage toppen af påkørsler af hjortevildt på strækningen, hvor også dåvildt og kronvildt er blevet påkørt.
I anledning af overjæger Mogens Andersens død fortæller Henning Kørvel om en fuldskuffel dåhjort, som han nedlagde sammen med den nu afdøde overjæger
Nicolaj Von Stüczen, der er buejæger på sjette år, oplevede sit livs jagtheld, da han 2. december skød en fuldbåren fuldskuffel dåhjort i dyrehaven på Gunderslevholm Gods på Sydsjælland. Oplevelsen blev tretårnet, fordi han pyrschede til hjorten, og den forsvandt, og han herefter fandt den igen, før han skød den på cirka 20 meters afstand
Egon Bennetsens videooptagelser af kronvildt har udviklet sig til en årlig klassiker. Men i år er ikke alt som det plejer at være i Hjardemål Klit
Danmark er inddelt i et antal regioner. For hver region er nedsat en hjorte- vildtgruppe, der arbejder med kron- og dåvildtforvaltning
Læser af Netnatur forholder sig spørgende overfor regulering af hjortevildt. Her følger svar på rejste spørgsmål
Læser rejser spørgsmålene: – Bliver dåvildt reguleret uden kontrolleret begrundelse og kan det forsvares, at vi skyder løs året rundt
Virker Danmarks første og stærkt omdiskuterede faunabro i Jyske Ås efter hensigten? Videoafsløringer giver svaret
” Er enevældet på vej tilbage?” spørger måske ny formand i Danmarks Jægerforbund, som retter skarp kritk mod ønske om at bryde med danske jagttraditioner og indføre arealkrav
Miljøminister Lea Wermelin og støttepartierne vil indføre arealkrav for jagt på kronhjorte. Det mener hun vil sikre en mere bæredygtig jagt og mere balanceret alders- og kønsfordeling
Jægernes indberetninger af nedlagt vildt viser, at 10 ud af 16 jagtbare pattedyr indikerer tegn på fremgang
Arealbegrænsning griber ifølge direktør i Bæredygtig Landbrug ind i den private ejendomsret
Såfremt Lea Wermelin godkender indstilling fra Vildtforvaltningsrådet kan arealkrav måske træde i kraft i 2022
Anders Bach, Ny Vraa mener, at pil i mange tilfælde kan erstatte de traditionelle og mere dyrkningsbesværlige majsmarker
Torben Møller-Nielsen, kendt stemme i den danske jagtdebat, opstiller til hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund
dåvildt udvalgte artikler
SYNSPUNKT: Selv arter, som har været “danske” siden først i 1200-tallet” betragtes i dag som invasive og derfor bør bør listen over invasive arter laves om
Den danske lovgivning er ikke særlig præcis, når det gælder jagt i umiddelbar nærhed af foderplads, men alligevel kan jagtkyndig advokat påpege en ret klar definition
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
