Sektion kun om dåvildt
Dåvildt er blevet så talrigt i dele af Sverige, at myndighederne ønsker et højere jagttryk. Samtidig skal fritlevende mufloner bekæmpes intensivt
Krondyr, dådyr og rådyr. Af og til anvendes der forkerte betegnelser blandt mindre fauna-kyndige. Her kort oversigt og lynhurtig guide
dåvildt - nyheder og aktuelt
Torben Møller-Nielsen, kendt stemme i den danske jagtdebat, opstiller til hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund
Først var de velkomne. Landmænd beskyttede dem og og opbyggede bestande. I dag har piben fået en anden lyd
Vildtforvaltningsrådets formand Jan Eriksen understreger, at forslag om arealkrav er indstillet
Bliver det arealkrav, aftale-tvang eller bevarelsen af den danske jagtmodel, som miljøminister Lea Wermelin vælger som julegave til de danske jægere?
Kron-, då- og sikavildt påskudt eller nedlagt med bue skal indberettes
” Man udelader den halvdel man ikke bryder sig om, og den anden halvdel forvansker man betydningen af.” Det skriver Egon Bennetsen i en kommentar til NHG
“Gi keiseren, hvad keiserens er “Der er ifølge denne redaktion en rød tråd i Egon Bennetsens artikelrække, som nu runder 75. For den danske vildtbiolog er det nemlig afgørende, at man kan adskille den overordnede forvaltning fra enkeltstårende, uheldige eksempler
Arealkrav er indstillet: Det er nu op til minister Lea Wermelin at beslutte om hun…
Dusør udloddes til den som kan afsløre en krybskytte, som har skudt hvid dåhjort og efterladt den uden hoved
Formand for hjortevildtgruppe taler ud om hemmelige samtaler, skjulte agendaer og en handlingslammet DJ-ledelse
Opsigsvækkende skrivelse fra to af Jægerforbundets mest markante skikkelser indenfor hjortevildtetområdet har ramt forbundet
– Regulering af hjortevildtets jagttid er særdeles virkningsfuldt. Det forklarer Egon Bennetsen, som dermed går i rette med Danmarks Jægerforbund, der hævder det modsatte
– Det kan være etisk problematisk af skyde gamle dåer, lyder det fra formand for hjortelaug, der opfordrer til, at man i Vendsyssel holder lidt igen med afskydningen
Nyd dette smukke filmklip fra amerikanske Browning, der i billeder fortæller alt …
Det er ikke kun en fjer, der kan blive til fem høns. To hinder kan også blive til 11 hjorte
DR har bragt historier om, hvordan Naturstyrelsens ansatte har medvirket ved afholdelse af reguleringsjagter. I den forbindelse omtales en ny jagtpolitik, som kan læses her
Store jagttrofæer i størrelse monster deles i stigende grad på nettet. Se her et lille, men vildt udvalg
Plast er desværre ikke kun et problem i verdenshavene. Plast hjemme i den danske natur…
Er der virkelig jæger mod jæger i ny hjorteplan? Uanset er sværdet trukket og jægerne…
To drægtige dåer er fundet dræbt i indhegning og vildtkonsulent udelukker ikke, at det kan…
Buejægere er forpligtet til at meddele, hvis de i løbet af sæsonen slipper en pil…
Den Nordjyske Hjortevildtgruppe efterlyser større vidensniveau i debat om forvaltning af hjortevildt, men i følge…
Brunstende dåhjort fotograferet under bytur i Bækmarksbro
Antallet af indberetninger fra påkørt hjortevildt stiger i efterårs- og vintermånederne og i år har…
Hvordan er Vildtforvaltningensrådet holdningen til forvaltning af dåvildt og herunder holdningen til arealbegrænsning. Det kan…
dåvildt udvalgte artikler
Danmarks Naturfredningsforening mener, jægerne skal “opdrages” – og nu vil Danmarks Jægerforbund udarbejde en pixiebog inspireret af principper anvendt i børnebøger
Den begrundede eller ubegrundede mistanke om dansk hjortevildts indhold af PFAS fastholdes … Det fremgår af nyhedsbrev fra DCE …
Dåvildt
Bemærk: Nyheder og oversigt over artikler om dåvildt, starter efter denne korte introtekst
I lighed med kronvildt og råvildt er historien om det danske dåvildt historien om en succes. Bestanden er nærmest eksploderet over de sidste årtier. Godt hjulpet på vej af massive udsætning fra visionære jægere og naturfolk, der mente, at dåvildtet kunne udnytte nogle af de lommer i det danske landskab, som ikke allerde blev anvendt af råvildt og kronvildt.
Det er nemlig almindelig antaget at dåvildt (dådyr) i udpræget grad er dagaktive modsat f.eks. krondyr, der især udnytter de mørke timer til at søge føde uden for skove og plantager.
Dåvildtet har sat sig på områder, hvor der før kun var sporadisk forekomst af andre hjortevildtarter. Men den voksende bestand er også vokset ind i nogle af de områder, der allerede bruges af landets oprindelige arter. Så meget at man flere steder taler om, at bestanden er blevet så stor, at den er en udfordring for landets oprindelige vildtarter.
Historisk er det et åbent spørgsmål om dådyrene er en oprindelige dansk vildtart. Faktum er dog at arten, som vi kender den i dag, først blev introduceret til landet omkring 1200 tallet. Den gang udsat på øen Romsø, hvor dyrene kunne være i fred for ulve.
Som vildtart er dåvildtet vanskelig at jage og dyrene lærer hurtig at tilpasse sig efterstræbelser. Flere steder er dyrene slet ikke så dagaktive, som der står i lærebøgerne. Ligeledes kommer de for i en samlet flok( ruddel), når der de udsættes for drivjagt. Dette gør det vanskeligt at finde den då, kalv eller hjort, der skal nedlægges.
Dette er lidt nemmer på pyrsch og anstand, men selv i områder, hvor der optræder meget dåvildt, skal der i reglen arbejdes for at få en spidshjort – eller halvskuffel eller fuldskuffel hjort på skudhold. Især hvis man går efter en medaljehjort, som der i sagens natur er længere imellem. Også selv om nogle af de danske godser er verdensberømte for deres stærke dådyr.
