Sverige vil under særlige forhold tillade natjagt på dåvildt – blandt andet med brug af termisk sigte
Natjagt på dåvildt
Af Redaktionen
“En voksende bestand af dåvildt skaber problemer for landbruget og trafiksikkerheden i dele af Sverige. Nu har myndighederne givet tilladelse til at nedlægge op til 250 dyr om året – om natten og uden for den almindelige jagttid. Beslutningen rejser spørgsmålet om, hvordan lokale koncentrationer af hjortevildt bedst forvaltes”.
Sverige åbner for udvidet jagt på dåvildt
I Västerås kommune i det centrale Sverige har myndighederne besluttet at udvide mulighederne for jagt på dåvildt. Baggrunden er en voksende bestand, betydelige skader på landbrugsafgrøder og risikoen for flere trafikulykker.
Den svenske länsstyrelse i Västmanland har med en beslutning dateret 9. november 2026 givet tilladelse til, at der frem til 31. august 2028 kan nedlægges op til 250 dådyr om året efter en særlig ordning. Beslutningen omfatter også jagt i mørke og på tidspunkter af året, hvor dyrene ellers ville være fredede.
Men der er ikke tale om en generel udvidelse af den svenske jagttid. Tilladelsen gælder udelukkende Västerås kommune og er underlagt en række betingelser, der skal sikre, at jagten bliver målrettet de områder, hvor dyrene skaber problemer. Det fremgår af Länsstyrelsen Västmanlands officielle beslutning.
Kun jagt ved marker med uhøstede afgrøder
Den svenske ordning adskiller sig på flere punkter fra almindelig jagt. Det afgørende er, at dåvildtet skal opholde sig ved marker med uhøstede afgrøder. Jægerne kan altså ikke benytte tilladelsen til at drive en generel bestandsreducerende jagt i skovene eller andre områder, hvor dyrene færdes.
Jagten skal foregå som pürsch- eller anstandsjagt. Drivjagt er dermed ikke omfattet af særordningen. Der gælder samtidig begrænsninger for bestemte grupper af dyr. Voksne dåhjorte må ikke nedlægges i perioden fra 21. oktober til 15. november, mens voksne dåer er beskyttet fra 1. maj til 30. september.
Beskyttelsen af de voksne dåer omfatter således den periode, hvor de normalt føder og passer deres kalve. Derudover kræver jagten jagtrettighedshaverens tilladelse, og hvert nedlagt dyr skal indberettes til länsstyrelsen senest 14 dage efter nedlæggelsen. Indberetningen skal blandt andet oplyse dato, ejendom og antallet af nedlagte hjorte, dåer og kalve. Myndighederne får dermed mulighed for løbende at følge, hvordan tilladelsen bliver udnyttet.
238 dådyr blev nedlagt under den tidligere ordning
Den nye tilladelse bygger videre på erfaringerne fra en tidligere reguleringsordning. Ifølge länsstyrelsen blev der fra oktober 2025 til august 2026 nedlagt 238 dådyr med hjemmel i den tidligere beslutning. Omkring 65 procent af dyrene blev nedlagt i perioden fra december til marts.
Tallene viser, at jagtmuligheden blev benyttet i betydeligt omfang, men de dokumenterer ikke i sig selv, hvor meget reguleringen har reduceret afgrødeskaderne. Myndighederne vurderer imidlertid, at behovet fortsat er til stede.
Udviklingen i det samlede jagtudbytte understøtter billedet af en bestand under forandring. I Västmanland blev der ifølge de svenske afskydningstal nedlagt 962 dådyr i 2022. I 2024 var tallet steget til 1.253. Stigende afskydning er ikke det samme som en præcis bestandsopgørelse, men sammen med indberetninger om skader og trafikulykker indgår udviklingen i myndighedernes vurdering.
Særligt i Västerås kommune synes konflikterne at være koncentreret. Mange mindre jagtrevirer og et omfattende landbrugslandskab gør det samtidig vanskeligt at gennemføre en samlet forvaltning af de dyr, der bevæger sig på tværs af ejendomsgrænser.
Natjagt skal ramme dyrene, når de søger føde
Et centralt element i den svenske beslutning er muligheden for jagt hele døgnet. Ifølge länsstyrelsen opholder dåvildtet sig ofte på landbrugsmarkerne om natten. Det betyder, at jagt i dagslys ikke nødvendigvis giver tilstrækkelige muligheder for at begrænse skaderne.
Tilladelsen åbner derfor for anvendelse af hjælpemidler, som under bestemte betingelser er lovlige ved denne form for svensk jagt. Det gælder blandt andet kunstig belysning, natsigte og termiske sigtemidler, men anvendelsen er reguleret af de svenske bestemmelser om jagtvåben og hjælpemidler.
Termiske sigter må ved denne type jagt kun anvendes i åbent terræn, ved en foderplads eller på en anden kendt skudplads. Myndighederne understreger samtidig betydningen af sikkerhed. Når jagten gennemføres i mørke, bliver det vanskeligere at bedømme både dyr, omgivelser og kuglefang.
Derfor fremhæves blandt andet brugen af på forhånd placerede jagttårne som en måde at skabe bedre overblik og sikre en forsvarlig skudretning. Muligheden for natjagt er således ikke en generel tilladelse til at anvende enhver form for natoptik eller jage under alle forhold.
Dåvildtet breder sig flere steder i Sverige
Problemerne i Västmanland står ikke alene. Netnatur har tidligere beskrevet, hvordan svenske myndigheder flere steder ønsker en øget afskydning af dåvildt for at begrænse skader på landbrugsarealer og andre konflikter. I artiklen Muflon erklæret invasiv – skal nu udryddes blev udviklingen i Kalmar län omtalt.
Her har myndighederne ligeledes opfordret til et større jagttryk på dåvildtet, og i Västervik kommune blev der givet en særlig tilladelse til at nedlægge op til 500 dyr. De forskellige svenske beslutninger illustrerer, hvordan problemer med store lokale bestande kan føre til forskellige forvaltningsmæssige indgreb.
Det interessante er, at løsningerne ikke nødvendigvis bliver gennemført ved at ændre jagttiden for hele landet. I stedet anvendes geografisk afgrænsede tilladelser, hvor myndighederne fastlægger antallet af dyr, jagtmetoderne og de betingelser, som skal opfyldes.
Hvordan håndterer Danmark store lokale bestande?
Også i Danmark kan koncentrationer af dåvildt skabe konflikter mellem jagtinteresser, landbrug og trafiksikkerhed. Dåvildtet findes i dag vidt udbredt, men bestandstætheden varierer betydeligt mellem landsdelene og fra område til område.
Den danske forvaltning bygger i høj grad på jagttider, der er tilpasset lokale og regionale forhold. I nogle områder er jagttiden på bestemte kategorier af dåvildt begrænset, mens mulighederne er mere omfattende andre steder.
Netnatur har tidligere samlet reglerne i oversigten Kronvildt og dåvildt: Generelle og lokale jagttider. De gældende bestemmelser kan desuden kontrolleres hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. En væsentlig forskel mellem den svenske særbeslutning og almindelig dansk hjortevildtjagt er muligheden for natjagt.
I Danmark må jagt som hovedregel kun finde sted fra solopgang til solnedgang. Særlige undtagelser findes blandt andet for kronvildt i visse områder.
Dansk lovgivning giver også mulighed for regulering af skadevoldende vildt, men det kræver, at betingelserne i de relevante bestemmelser er opfyldt. En stor lokal bestand eller konstaterede afgrødeskader giver derfor ikke i sig selv danske jægere ret til at drive natjagt eller fravige jagttiden.
Et spørgsmål om fælles forvaltning
Den svenske beslutning peger på et problem, som også kendes fra diskussionerne om dansk hjortevildtforvaltning. Hjortevildtet bevæger sig på tværs af ejendomsgrænser, mens jagtretten som udgangspunkt er knyttet til den enkelte ejendom.
Det betyder, at en lodsejer kan opleve omfattende skader, selv om en væsentlig del af bestanden opholder sig på naboejendommene i andre perioder. Samtidig kan jagtinteresserne være forskellige. Nogle jægere ønsker en stor bestand, mens landmænd med store markskader kan have interesse i en væsentlig reduktion.
Når koncentrationerne bliver meget store, kan den almindelige jagt derfor vise sig utilstrækkelig til at løse lokale problemer. Spørgsmålet er, om løsningen skal findes gennem mere samarbejde mellem jagtrettighedshaverne, ændrede jagttider eller særlige myndighedstilladelser. Den svenske model viser én mulighed, men dokumenterer endnu ikke, at netop denne fremgangsmåde giver den bedste samlede balance mellem jagt, landbrug og vildtbestand.
Jagtetikken følger med ind i mørket
Den svenske tilladelse rejser også jagtetiske spørgsmål. Natjagt på større hjortevildt stiller særlige krav til jægerens evne til at identificere dyrene og vurdere situationen før skudafgivelsen. Det gælder ikke mindst, når forskellige køns- og aldersgrupper er omfattet af forskellige fredningsperioder.
Termisk teknologi kan gøre det lettere at opdage vildtet under vanskelige lysforhold, men den ophæver ikke behovet for sikker artsbestemmelse, korrekt udvælgelse og forsvarligt kuglefang. Den svenske myndighed anbefaler derfor, at jagten især rettes mod yngre dyr i grupper, og at afskydningen kombineres med andre skadeforebyggende tiltag.
Dermed er målet ikke blot at nedlægge flest mulige dyr, men at begrænse konkrete skader med en målrettet indsats.
For danske jægere og lodsejere er den svenske beslutning interessant, fordi den illustrerer en mere fleksibel lokal tilgang til forvaltningen af talrige bestande. Men det afgørende bliver, om myndighederne efterfølgende kan dokumentere, at de særlige jagtmuligheder faktisk reducerer skaderne uden at skabe nye problemer.
Den svenske særbeslutning
Länsstyrelsen Västmanland traf den 9. november 2026 beslutning om udvidet jagt på dåvildt i Västerås kommune. Beslutningen blev offentliggjort 11. november og gælder perioden fra 1. november 2026 til 31. august 2028.
Tilladelsen omfatter højst 250 dådyr om året og giver mulighed for jagt hele døgnet, men kun ved marker med uhøstede afgrøder. Jagten skal gennemføres som pürsch- eller anstandsjagt, og bestemte køns- og aldersgrupper er beskyttet i særlige perioder.
Nedlagte dyr skal rapporteres inden 14 dage. Under den foregående ordning blev der nedlagt 238 dådyr. Beslutningen er truffet efter svensk jagtlovs § 7 og er en lokal særordning. Den ændrer ikke de almindelige svenske jagttider og har ingen direkte betydning for gældende dansk jagtlovgivning.





