” Stå aldrig til søs! Lad de andre stå ” Dette er tilsyneladende Jægerforbundets holdning, når det gælder fodring af hjortvildt, som de mener skal stoppes, men ikke forbydes
Fodring står for skud
Fodring af hjortevildt med udlagt foder bør ifølge Danmarks Jægerforbund stoppes – men ikke forbydes. Den holdning har nu vakt debat i en populær Facebook-gruppe, hvor forvaltningen af dansk hjortevildt på fri vildtbane ofte diskuteres.
Synspunkt af Redaktionen
“Jeg vil ikke tage stilling til, om fodring af hjortevildt skal forbydes eller ej – det er ikke min holdning, der er vigtig her. Men Danmarks Jægerforbund vil heller ikke tage stilling til dette.”
Dette skriver administrator af gruppen John Chris fra Hjortevildtforvaltning i Danmark i et indlæg den 3. november 2025.
I indlægget opfordrer han Jægerforbundet til at tone rent flag i den omdiskuterede sag om udlagt foder, som eksempelvis majs, roer og andet tilskudsfoder eller “lokkefoder” til hjortevildtet.
På den ene side mener Jægerforbundet, at fodring bør stoppes. På den anden side ønsker man ikke et egentligt forbud.
Ifølge gruppens administrator betyder det i praksis, at forbundet overlader ansvaret for en eventuel lovgivning til andre – eksempelvis til de øvrige rådgivende medlemmer af Vildtforvaltningsrådet.
De vil naturligvis lægge vægt på Jægerforbundets holdning, når forbundet så klart tager afstand fra udlagt foder men dog uden at nævne ordet “forbud”.
Det lyder unægteligt som om forbundets formand har lyttet lidt for bogstaveligt til Admiralens vise og rådet om at lade de andre stå til søs, når vanskelige spørgsmå brænder på.
Foder til hjortvildt er en varm kartoffel
Fodring af hjortevildt har i mange år været et varmt emne, ikke mindst i forbindelse med råvildtsygen, hvor flere har påpeget, at udlagt foder kan forværre udbredelsen af sygdomme – som stadig ikke er fuldt afdækket.
Jægerforbundet har under sin nuværende formand, Claus Lind Christensen, markeret sig som det eneste “grønne” medlem af Vildtforvaltningsrådet, der IKKE har ønsket at undersøge, hvordan tungmetaller fra svineproduktionen påvirker råvildtets immunforsvar.
Kritikerne mener, at Jægerforbundets uklarhed i foderdebatten flugter med en lignende tøven i spørgsmålet om jagt på hjortevildt i brunst. Her lyder forbundets officielle linje, at man kan “argumentere for eller imod” jagt på brølende hjorte – selv om det ofte netop er de ældste hjorte, der bliver nedlagt i brunstperioden.
Det er de samme ældre hjorte, Jægerforbundet ellers ønsker en større andel af i den danske bestand. Faktisk har forbundet presset på for en forvaltningsstrategi med en langt højere andel af ældre hjorte end tidligere foreslået – en linje, som nu ser ud til at vinde bredere tilslutning, også selv om DCE aldrig selv har foreslået en så voldsom aldersprofil, som den Jægerforbundet ønsker.
Mange jægere og mange hjorte
Den danske hjortebestand vokser fortsat, selv i et land med usædvanligt mange jægere pr. arealenhed.
Foder anvendes ofte som middel i bestræbelserne på at gøre ens jagtareal særlig attraktivt for hjortevildtet.
Der er dog intet, der tyder på, at foder ligefrem bruges som metode til overbeskatning af bestanden. Men at udlagt foder gør det nemmere at selektere afskydningen, kan der næppe herske tvivl om.
Og det er ikke mindst denne problematik, som Jægerforbundet formentlig interesserer sig for, når de mener, at fodring bør stoppes – men ikke forbydes. Det kan betyde at jagttrykket i forhøj grad retter sig mod ældre hjorte.
Medvirkende til holdningen kan også være den såkaldte “indfodring” af hjortevildt i jagtsæsonen, der betyder, at fordele og ulemper ved en stor bestand af henholdsvis dåvildt og kronvildt bliver ulige fordelt mellem eksempelvis skovejere og ejere af dyrket landbrugsjord.
Jægerforbundets uklare holdning bør også ses i lyset af, at forbundet er ophavsmand til begrebet samforvaltning – en forvaltningsform, der betyder, at langt flere beslutninger placeres i regionale grupper med deltagelse af interessenter fra vidt forskellige INTERESSEområder.
LÆS mere på netnatur.dk/HJORTEJAGT
Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund:
“Det danske hjortevildt bliver også fodret ud fra flere forskellige primært jagtmæssige motiver. Her er Jægerforbundets holdning meget klar: Hjortevildtet i Danmark behøver ikke tilskudsfoder i form af udlagt foder, hvorfor Jægerforbundet generelt anbefaler et stop for udlagt foder, mens foder på rod – i form af vildtagre – bl.a. kan have til formål at afbøde vildtskader på mark og i skov.”
Jægerforbundets formand har lært lektien fra Admiralens vise. Han står ikke selv til søs – men lader de andre stå. Altså overlades de vanskelige beslutninger til lokale beslutningstagere.
Det var også holdningen i spørgsmålet om arealkrav. Her var Jægerforbundet udadtil modstander, men en tidligere næstformand fra Vildtforvaltningsrådet påpegede, at forbundet i dette spørgsmål talte med uld i munden.
Der var nemlig forskel på den formelle og den uformelle holdning.
Arealkrav: Næstformand i Vildtforvaltningsrådet såer tvivl om DJ´s officielle holdning
Brunstjagt og fodring af vildt er tilsyneladende emner, som Jægerforbundet ikke vil røre med en ildtang. Hvis landet på et tidspunkt kommer under ledelse af en biologisk ukyndig og økonomisk uansvarlig minister for jagt og vildtforvaltning, kan det ende med, at forbundet for statsfinansieret samforvaltning listet ind på statsbudgettet.
I det lys skal Jægerforbundet blot agere medspiller i det hundeslagsmål, der opstår, når de nedsatte lokale “samforvaltnings-grupper” skal diskutere kontroversielle spørgsmål som brunstjagt, arealkrav og fodring af hjortevildt etc.
Spørgsmål, som Jægerforbundet ikke selv tør håndtere, da de uanset hvad de mener vil bevæge sig ind i et minefelt af holdninger, som vil koste medlemmer og dermed økonomi.
Vi har her på redaktionen sagt det før og gentager det igen:
Bring nu nogle emner til torvs, der samler jægerne om den gode sag. Disse jalousispørgsmål om store trofæer og hvem, der skal hænge dem på væggen, er altødelæggende – ikke kun for Jægerforbundet, men også for den såkaldte jagtsag.
Løsningen ligger lige for. Den har opbakning fra DCE, uvildige biologer og koster ikke en krone – og den er allerede afprøvet flere steder i landet med succes.
Det kunne være så godt, men så er det faktisk skidt, ifølge Jægerforbundet. Men er det nu også det?
En voksende bestand af hjortevildt, fantastiske natur- og jagtoplevelser til hele folket og ikke mindst lækkert kød på spisebordet i tonsvis.
Find nu den jagttid, der passer til den danske hjortebestand – og lad os komme videre til nogle langt vigtigere spørgsmål. Dansk jagt er meget mere end hjortevildt – der uanset hvad man mener kendetegnes af en overvældende, overordnet succes.
Vildtforvaltningsrådet har trådt vande i 10–12 år og har endnu ikke formået at indstille en jagttid, der passer til den danske bestand.
Hvis Jægerforbundet trådte i karakter og viste vejen, er det sandsynligt, at resten af rådet ville følge trop, da debatten i dag i høj grad er domineret af trofæinteresser – og næppe ret meget andet.
