Ulveekspert Peter Sunde vurderer, at der er en naturlig forklaring på den usædvanlige adfærd hos den ulv, der har opsøgt børn og ikke lader sig skræmme væk
Ulveekspert: Derfor opsøger dansk problemulv børn og voksne
Af Redaktionen
En ulv med opsøgende adfærd har igen skabt opmærksomhed i Vestjylland. Ifølge ulveekspert Peter Sunde kan forklaringen være, at ulven tidligere er blevet fodret af mennesker og derfor har mistet en del af sin naturlige skyhed.
Den ulv, der har nærmet sig børn ved Nørre Nebel, udviser en adfærd, som ikke er normal for en vild ulv. Ifølge Peter Sunde, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og en af landets førende ulveeksperter, er den mest sandsynlige forklaring, at ulven på et tidspunkt har fået mad fra mennesker.
Til TV2 peger Peter Sunde på, at ulven kan være blevet eksponeret for mennesker allerede som hvalp og dermed have lært at forbinde mennesker med en mulig belønning.
Det behøver ifølge forskeren ikke nødvendigvis at være sket bevidst. Mennesker kan eksempelvis have set en ung ulv og fejlagtigt opfattet den som en hund og kastet mad eller godbidder til den. En adfærd, som nu kan koste ulven livet …
LÆS OGSÅ: Ulv opsøgte børn i private haver – brug af termiske droner kan blive ulvens død
Mistanke om samme ulv som ved Oksbøl
Ifølge Peter Sunde tyder observationerne på, at der kan være tale om den samme ulv, som tidligere har udvist opsøgende adfærd omkring Oksbøl.
Netop ulvene i Oksbøl-reviret har gennem længere tid været genstand for særlig opmærksomhed.
I en faglig gennemgang fra DCE ved Aarhus Universitet blev en række hændelser med ulve, der udviste reduceret skyhed og opsøgende adfærd, vurderet. Her blev situationen betegnet som handlingskrævende, selv om forskerne på daværende tidspunkt ikke vurderede, at der var en umiddelbar fare for angreb på mennesker. (dce.au.dk)
Det interessante er, at den opsøgende adfærd i en periode tilsyneladende aftog.
Ulven begyndte med andre ord igen i højere grad at holde afstand til mennesker. Den nye episode ved Nørre Nebel kan derfor ifølge Peter Sunde opfattes som et muligt tilbagefald.
Fodring kan ændre ulvens adfærd
Problemet opstår, når et vildt dyr lærer, at mennesker kan være en kilde til føde.
En ulv er normalt forsigtig over for mennesker, men gentagne positive oplevelser tæt på mennesker kan gradvist reducere denne afstand. Hvis ulven samtidig modtager mad, kan forbindelsen mellem mennesker og belønning blive endnu stærkere.
Det betyder ikke nødvendigvis, at ulven bliver aggressiv. Men den kan begynde aktivt at opsøge mennesker, fordi dens erfaring fortæller den, at der kan være noget at hente.
Det er netop denne udvikling, myndigheder og forskere ønsker at undgå.
ULV
DCE har tidligere påpeget, at reduceret skyhed og opsøgende adfærd hos unge ulve ofte kan forsvinde igen, hvis årsagen til adfærden fjernes. Men adfærd, som etableres i ulvens første leveår, kan også blive videreført ind i voksenlivet og i værste fald udvikle sig yderligere.
Menneskelig kontakt er ikke nødvendigvis fodring
At ulve bevæger sig tæt på huse eller gennem sommerhusområder er dog ikke i sig selv dokumentation for, at de er blevet fodret.
DCE har eksempelvis konstateret, at ulve i området omkring Oksbøl ofte er registreret tæt på bygninger og i sommerhusområder. En mulig forklaring er, at ulvene følger deres naturlige byttedyr, herunder hjortevildt, som også opholder sig i disse områder.
Men hyppig færdsel i menneskedominerede områder betyder samtidig, at ulvene udsættes for flere menneskelige stimuli. Det kan i sig selv være med til gradvist at reducere deres skyhed.
Derfor er det vanskeligt med sikkerhed at fastslå, præcis hvordan den enkelte ulvs adfærd er opstået.
Peter Sundes vurdering er imidlertid, at fodring er den mest sandsynlige forklaring på den meget opsøgende adfærd, som nu igen er observeret.
En problemulv kan være menneskeskabt
Sagen illustrerer samtidig et af de vanskeligste problemer i forvaltningen af store rovdyr. Når mennesker forsøger at komme tæt på vilde dyr, fodrer dem eller på anden måde lærer dem, at mennesker ikke blot er ufarlige, men ligefrem kan være forbundet med mad, kan dyrenes naturlige adfærd ændres.
Dermed kan der opstå en situation, hvor det dyr, som mennesker ønskede at komme tættere på, senere bliver betragtet som et problem, fordi det netop ikke længere holder den forventede afstand.
For ulvens vedkommende er konsekvenserne potentielt alvorlige. Hvis en ulv gentagne gange opsøger mennesker og ikke reagerer på forsøg på at skræmme den væk, kan myndighederne blive nødt til at gribe ind.
Den faglige vurdering fra Oksbøl understreger derfor betydningen af, at vilde ulve ikke fodres eller lokkes tættere på mennesker.
Habituering hos ulve
Habituering betyder, at et dyr gradvist vænner sig til påvirkninger, som det tidligere reagerede på. Hos ulve kan hyppige møder med mennesker uden negative konsekvenser føre til mindre skyhed. Hvis mennesker samtidig forbindes med føde, kan der opstå en endnu stærkere tilvænning, hvor ulven aktivt begynder at opsøge mennesker.
DCE har påpeget, at opsøgende adfærd hos unge ulve kan forsvinde igen, hvis årsagen fjernes, men også at adfærd etableret tidligt i livet kan fortsætte ind i voksenlivet. Derfor frarådes enhver form for fodring eller forsøg på at lokke vilde ulve tættere på mennesker.
