Anders Bach, Ny Vraa, mener, at pil i mange tilfælde kan erstatte de traditionelle og mere dyrkningsbesværlige majsmarker
Af Redaktionen 13. maj 2018
Anders Bach er medindehaver af Ny Vraa, som har specialiseret sig i fremstilling af pil til mange forskellige formål. Herunder også i produktion af pil til jagt- og vildtpleje.
Pil har længe været anvendt som en hurtig voksende plante, som på få sæsoner kan give læ og skjul til vildtet. Anders Bach har dog erfaret, at pil også kan kan erstatte de populære majsmarker, som jægerne anlægger som en del af vildtplejen.
Men hvornår skal man vælge pil, og hvornår skal man holde sig til majs? Og ikke mindst, hvad koster det?
Vi har herunder rejst en række spørgsmål, som Anders Bach har besvaret. Alle med fokus på pil, som alternativ til majsmarker.
Netnatur.dk: Hvilke fordele ser du ved brug af pil som fodermarker, som anlagte fodermarker med majs ikke har?
Anders Bach: Pil skal du kun plante én gang – både med majs og andre et-årige afgrøder skal du jordbearbejde, så, gøde og renholde hvert år.
Netnatur.dk: Hvilke ulemper har pil i forhold til majs?
Anders Bach: Pilen har en længere etableringsperiode, så den skal være et par år gammel, inden der er godt skjul og den er tæt.
Netnatur.dk: Hvornår bør man helt klart vælge pil frem for majs?
Anders Bach: Hvis jorden er våd og besværlig at arbejde med hvert år. Hvis man ved, at remisen skal være der i flere år, giver det mening, at det kan gøres simpelt og at man kan stole på, dækningen er der hvert år.
Netnatur.dk: Og hvornår bør man holde sig til majs?
Anders Bach: Pil kræver en længere tidshorisont end majs, så er man ikke sikker på, at remisen skal ligge det aktuelle sted, så er det en god idé at prøve med en et-årig remise. Egentlig kan jeg ikke se nogle fordele i majs som sådan, derimod er der mange andre spændende et-årige afgrøder, der giver samme dækning.
Netnatur.dk: Er der vildtarter, som har særlig stor udbytte af pilemarker?
Anders Bach: Både store og små vildtarter lukrerer på pileremisen. Der er masser af insekter på stammerne og bladene indenfor rækkevidde af fasan- og agerhønsekyllinger.
“Harer og klovbærende vildt spiser af både nye skud, blade og de forskellige urter/ukrudt, der vokser vilkårligt.”
Pilen indeholder desuden store mængder salicin. Altså det naturlige stof, der også indgår i hovedpilepiller. Det er bevist, at det både er smertestillende, anti-flammatorisk og svampehæmmende. Det vil jeg hellere have, at mine dyr spiser af end f.eks. majs, der er et hurtigt kulhydrat-fix. Lidt som hvidt brød i madpakken.
Netnatur.dk: Hvad koster det at anlægge en ha pil contra en ha majs? Og hvad koster det set over f.eks. en tre- eller fem-årig periode?
Anders Bach: En hektar majs koster ca. 6.000 kr. årligt at etablere med jordbehandling og renhold. En ha pil vil koste ca. 12.000 kr. at etablere plus jordbearbejdning og renhold i planteåret. Pilen kan så til gengæld vokse på samme sted i op til 20 år.
Netnatur.dk: Hvor meget skal man sætte sig ind i valg af pile-sorter?
Anders Bach: Man kan altid kæle for detaljen og plante buskede sorter i kanterne af remisen, måske lidt hanplanter til bistaderne, men ellers er det vigtigste at få skabt læ, lukke solen ind og sørge for fred og ro fra prædatorer.
Netnatur.dk: Har valg af sorter betydning alt efter om man ønsker at fremme en bestand af fasaner eller hjortevildt?
Anders Bach: Det vigtigste er at holde remisen ung og evt. klippe den ene halvdel ned hvert år. Så har du hele tiden noget med lidt størrelse, der giver dækning og du har noget nyt på vej op. Det giver afgjort også lidt mere spænding i bukkejagten, at der er både stort og småt, der vokser istedet for en pløjet remise med sort jord.
Netnatur.dk: Hvad skal man især tænke på, når man anlægge fodermarker med pil? Og hvad skal man især tænke på under vedligeholdelsen?
Anders Bach: Sørg for at tænke frem så det bliver nemt at renholde mekanisk. Rækkeaftanden skal passe til det grej, man har til rådighed til at harve mellem rækkerne i det første år og måske, hvis man vil køre en brakpudser igennem i den bladløse periode.
Netnatur.dk: Hvad er de mest typiske fejl, som jægere og andre ikke profesionelle jordbrugere gør sig, når de anlægger en fodermark med pil til vildtet?
Anders Bach: Typiske begynderfejl er, at jorden ikke er forberedt. Det er godt givet ud at holde jorden ren inden plantning og være sikker på, at kvikgræsser, tidsler, bynker og brændenælder er bekæmpet inden plantning. Dette kan evt. gøres ved at holde jorden harvet hvorved de uønskede arter tørrer væk. Man kan også sprøjte, men det er sjældent, at en enkelt sprøjtning er nok.
Netnatur.dk: Hvad skal man især tænke på, hvis det er fasaner, som satses på?
Anders Bach: Hvis man vil holde på fasanerne i en remise, kan det være godt givet ud, at halvfælde nogle bræmmer så fasanerne ikke løber for langt frem inden de sætter sig. Man halvfælder pil ved, at man i den bladløse periode giver planten et lille hug med en lang kniv, omkring hoftehøjde. Derefter lægger man den halvt overskårende pil ned så toppen rører jorden. Dermed vokser både toppen og skuddet videre. Græsser og naturlige ukrudter vokser ind imellem krattet og der kommer nogle fine, små lommer, som fuglene kan opholde sig i. Her kan selv den mest energiske spaniel iøvrigt komme på overarbejde.
Kombiner gerne din remise med kortklippede græsspor. Så kan kyllinger mv. komme ud og tørre efter en regnbyge og der et ikke langt ind i skjul igen, hvis der opstår farer.
Netnatur.dk: Hvad skal man især tænke på, hvis man vil gavne hare og hjortevildtet?
Anders Bach: Man kan selv designe sin remise i de første par år ved at underså kløver, honningurt, fodermarvkål mv. indtil pilen er godt etableret. Her er det meget vigtigt, at man holder jorden mellem pilerækkerne sort indtil pilen er mindst en meter høj. Sår man noget i tidligere, risikerer man nemt, at pilen bliver sat betydeligt tilbage.
Netnatur.dk: Er der nogle myter blandt jægere og landmænd, som kan stå i vejen for, at man vælger pil som fodermarker?
Anders Bach: Ja.
1. Pil spreder sig – ja det gælder de gamle typer, der står i moser og grøftekanter frøformerer sig. De sorter vi bruger kan ikke formere sig ved frøspredning og skyder kun fra sin egen rod.
2. Pil kan man ikke slå ihjel igen: Klip pilen omkring d. 1/8 – så bløder den nærmest ihjel. Der kan komme lidt genspiring, men det er en lille procentdel.
3. Pil går i drænene: Klip pilen ca. hvert andet år, så danner den trævlerødder, ligesom majs og raps og drænene skal vedligeholdes på samme måde. Lad pilen stå uklippet i flere år, så danner den en pælerod, der går direkte efter drænet for at få vand.