Sne og jagt: bør eller bør der ikke afvikles jagt?

Sne, kulde og jagt er en varm kartoffel. Bør sæsonen sidste jagter aflyses eller klarer vildtet sig udmærket selv om sneen ligger tungt over landet?

Sne og jagt: bør eller bør ikke?

Af Redaktionen

Sne, kulde og jagt er hvert år en varm kartoffel i den danske jagtdebat. Når vinteren for alvor bider, og sneen lægger sig som et tungt tæppe over skove og marker, opstår det samme spørgsmål igen og igen: Bør sæsonens sidste jagter aflyses af hensyn til vildtet – eller klarer råvildt, dåvildt og kronvildt sig reelt fint, selv når landskabet er frosset og føden svær at nå?

For jægere er sneen både en gave og en udfordring. Sporene bliver tydelige, naturen åbner sig, og mulighederne for at læse vildtets bevægelser er bedre end på noget andet tidspunkt af året. Samtidig er vinteren den periode, hvor vildtet lever på et energimæssigt minimum, og hvor hver flugt, hvert drev og hver forstyrrelse kan få større betydning, end mange måske umiddelbart forestiller sig.

Dansk undersøgelse viser, at råvildtet ikke kan spise sig til et energitab den følgende dag. Medfører jagt eller anden forstyrrelse at råvildtet forbrænder mere energi end det indtager, taber det vægt.

LÆS mere. Råvildt og forstyrrelse

Debatten handler derfor ikke kun om lovgivning og jagttider, men om etik, ansvar og forståelse for vildtets vilkår. Hvornår er jagt i sne forsvarlig – og hvornår bliver den et unødigt pres på dyr, der allerede kæmper for at klare sig gennem årets hårdeste måneder?

Debatten har i flere år været glemt, da vi stort set ikke oplever sne i betydelige mængder. I år er situationen anderledes og det udløser diskussionen …

LÆS mere: Jagter aflyses

Når der afvikles drivjagt på kronvildt, sætter man også de mere kortbenede rådyr i bevægelse og det kan koste råvildtet et energitab …

Jagt i sne – hensyn, etik og vildtets vilkår

Sne ændrer alt i skoven. Landskabet bliver stille, sporene tydelige – og vildtets vilkår ændres markant. Netop derfor kræver jagt i sne ekstra omtanke, ikke mindst når det gælder drivjagt på råvildt, dåvildt og kronvildt.

Hvordan klarer vildtet sig i sne?

For klovbærende vildt betyder dyb sne et højere energiforbrug. Føden er sværere at nå, bevægelse kræver mere, og flugt bliver hurtigt udmattende.

Råvildt er mest udsat. Med korte ben og begrænset fedtreserve presses dyrene hårdt ved længerevarende snedække. De søger ofte tæt dækning og små, kendte områder.
Kronvildt klarer sig generelt bedre, men også her koster gentagne forstyrrelser dyrt på energiregnskabet.
Dåvildt lever ofte i flokke og kan bedre udnytte trampede spor, men er samtidig sårbare over for gentagne jagter, hvor flokken presses over større arealer.

Fælles for arterne er, at vinteren er en overlevelsesperiode. Hver unødig flugt reducerer chancen for at komme gennem vinteren i god kondition.

Drivjagt i sne – hvornår er det forsvarligt?

Drivjagt kan teknisk set afvikles i sne, men spørgsmålet er, om det bør ske. Jægere debattere ofte emnet, selv om høj sen efterhånden er en sjældenhed i Danmark.

I almindelighed antages det at jagt ved let sne og stabile vinterforhold er ok – når det jagten kendetegnes ved korte drev og lange pauser. Men når sneen er dyb, og temperaturen lav, ændrer billedet sig markant. Vildtet tvinges til lange, energikrævende flugter, og risikoen for udmattelse stiger.

Når det sker aflyser jægerne ofte de tilrettelagte drivjagter … Dette sker især når:

sneen er så dyb, at vildtet synker i ved flugt – ikke mindst råvildtet, som jo også optræder i områder mere robust kronvildt og dåvildt
der er vedvarende frost og begrænset fødeadgang – omend der næsten altid er adgang til hjortevildt-foder i Danmark i tilstrækkelig mængde og kvalitet
de samme bestande udsættes for gentagne jagter over kort tid, da også naboarealernes jagter medfører et energiforbrug som bør inddrages i beslutningen om hvorvidt det er forsvareligt at afvikle drivjagter, hvor vildtet via hunde og jægere presses til at bevæge sig mod posterede skytter

Et jagtligt ansvar i vinterlandskabet

Diskussionen om etisk jagt i snelandskabet drejer sig i almindelighed om drivjagt eller bevægelsesjagt. Jagt fra skydetårne ved solopgang og solnedgang går i reglen under raderen i denne debat.

Fakstisk giver sne giver jægeren, der sidder på anstand, en sjælden indsigt i vildtets færden. Sporene afslører, hvor lidt – eller hvor meget – dyrene bevæger sig mellem skjul og føde.

Dette kan effektivisere den stille jagt, selv om jægerne naturligvis ikke udnytter vildtets svagheder under ekstreme vejrforhold, men om at tilpasse jagten til de gældende forhold så jagten stadig lever op til begrebet fair jagt.

LÆS mere om Fair Chase

Jægeren vil naturligvis udnytte perioden til nedlægge de “rigtige” dyr og dermed stadig optræde som forvalter – og ikke forværrer – de vilkår, naturen allerede har, sat når landskabet er dækket af et tykt lag sne.