Jagttegn handler om langt mere end retten til at gå på jagt og vildtforvaltningsloven stiller krav til både prøver, ansvar, forsikring og indberetning
Jagttegn handler om langt mere end retten til at gå på jagt
Af Redaktionen
Det danske jagttegn er langt mere end et adgangskort til jagt. Kapitel 7 i vildtforvaltningsloven viser, at jagttegnet også bygger på krav om uddannelse, våbenhåndtering, etik, forsikring og løbende ansvar.
For mange jægere markerer jagttegnet begyndelsen på et liv med jagt og naturoplevelser. Men kapitel 7 i vildtforvaltningsloven viser, at jagttegnet samtidig er et omfattende kontrol- og uddannelsessystem, som skal sikre både sikkerhed, ansvarlighed og viden om naturen.
Kapitlet regulerer blandt andet kravene til jagtprøve, våbenhåndtering, ansvarsforsikring, vildtudbytte og mulighederne for at få frataget jagttegnet igen. Dermed bliver jagttegnet ikke blot en tilladelse til jagt – men også et bevis på, at indehaveren lever op til en række faglige og personlige krav.
Ingen jagt uden gyldigt jagttegn
Lovens hovedregel er enkel: Vildt må kun beskydes af personer med gyldigt jagttegn. Samtidig skal jagttegnet medbringes under jagt sammen med billedlegitimation og vises til politiet på forlangende.
Reglen understreger, at jagt i Danmark er tæt reguleret og underlagt myndighedskontrol.
Krav om både viden og færdigheder
For at få jagttegn skal man blandt andet:
- være fyldt 16 år
- have fast bopæl i Danmark
- have tilstrækkelig synsevne og fysisk førlighed
- bestå jagtprøven
- opnå samtykke fra justitsministeren
Jagtprøven handler ikke kun om våbenbetjening. Den omfatter også kendskab til almindelige vildtarter, jagtregler, naturforvaltning og jagtetiske principper.
Det viser tydeligt, at jagt i Danmark bygger på et princip om uddannelse og ansvar.
Særlige prøver til haglgevær, riffel og bue
Kapitel 7 beskriver også de særlige prøver, der kræves for jagt med haglgevær, jagtriffel eller bue.
Dermed stilles der ikke kun krav om generel jagtviden, men også dokumenteret færdighed i brugen af de konkrete jagtvåben.
Ministeriet kan desuden kræve nye prøver ved fornyelse eller generhvervelse af jagttegn.
Personer under 18 år kan kun få jagttegn med tilladelse fra indehaveren af forældremyndigheden.
Bestemmelsen viser igen, at lovgivningen lægger vægt på ansvar og modenhed i forbindelse med jagtudøvelse.
Kapitlet giver samtidig myndighederne mulighed for at inddrage jagttegnet. Det kan blandt andet ske, hvis personen ikke længere opfylder kravene til fysisk eller psykisk egnethed. I visse tilfælde kan generhvervelse kræve nye prøver.
Dermed er jagttegnet ikke nødvendigvis en livsvarig rettighed.
Alle jægere skal indberette vildtudbytte
Et centralt element i dansk vildtforvaltning er kravet om indberetning af vildtudbytte. Alle med jagttegn skal hvert år oplyse myndighederne om deres udbytte fra jagten.
Data bruges blandt andet til overvågning af bestandene og som grundlag for fremtidige beslutninger om jagttider og vildtforvaltning.
Kapitel 7 fastslår også, at alle jægere skal være dækket af en ansvarsforsikring. Forsikringen skal dække skader, der opstår ved skudafgivelse under jagt.
Bestemmelsen afspejler lovgivningens fokus på sikkerhed og ansvar over for andre mennesker.
Jagttegnsafgiften finansierer naturforvaltning
Den årlige jagttegnsafgift går ikke kun til administration.
Ifølge loven anvendes midlerne blandt andet til:
- beskyttelse af vildt og levesteder
- tilskud til natur- og jagtformål
- drift af vildtreservater
- forskning og overvågning
- vildtbiologisk arbejde
Dermed bliver jagttegnet også en direkte finansieringskilde for store dele af den danske vildtforvaltning.
Kapitel 7 omfatter blandt andet regler om:
• Krav til jagttegn
• Jagtprøve og våbenprøver
• Buejagtprøve
• Alderskrav og forældretilladelse
• Fornyelse og inddragelse af jagttegn
• Indberetning af vildtudbytte
• Obligatorisk ansvarsforsikring
• Jagttegnsafgift og finansiering af naturforvaltning
Kapitel 7 – jagttegn – direkte fra lovtekst
Kapitel 7
Jagttegn
§ 39. Vildt må kun beskydes af personer, der har jagttegn. Jagttegn udstedes af miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Jagttegn skal medbringes under jagt sammen med fotolegitimation og skal på forlangende vises til politiet.
§ 40. Jagttegn, kan udstedes til personer, som
- har fast bopæl i Danmark,
- er fyldt 16 år,
- er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed,
- ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til almindeligt forekommende vildtarter, til reglerne om jagt og vildtforvaltning, herunder de jagtetiske principper, samt har vist at have færdighed i betjeningen af glatløbede skydevåben og
- har fået samtykke hertil fra justitsministeren.
Stk. 2. Jagttegn til personer under 18 år må kun udstedes, hvis indehaveren af forældremyndigheden har givet tilladelse hertil.
Stk. 3. Jagttegn, der ved påtegning giver tilladelse til jagt med haglgevær, jagtriffel eller bue, kan udstedes til personer, som ud over at opfylde betingelserne i stk. 1 og 2 ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til og færdighed i brug af haglgevær, jagtriffel eller bue. Det samme gælder udstedelse af jagttegn til personer, der uden at have bestået en haglskydeprøve eller riffelprøve har opnået ret til påtegning på jagttegnet om tilladelse til jagt med haglgevær eller jagtriffel i henhold til tidligere gældende regler og uden afbrydelse har været optaget i Jagttegnsregistret som jagttegnsberettiget.
Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om jagtprøven, jf. stk. 1, nr. 4, og om haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven, jf. stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om udstedelse af jagttegn til personer, der ikke har fast bopæl i Danmark. Miljø- og fødevareministeren fastsætter endvidere regler om udstedelse af jagttegn og om jagttegnets udseende og indhold.
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af samtykke efter stk. 1, nr. 5.
§ 41. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om gyldighedstiden for jagttegn.
Stk. 2. Efter udløbet af gyldighedstiden kan jagttegnet fornys, hvis indehaveren stadig opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn og har indberettet vildtudbytte i henhold til § 43.
Stk. 3. Fornyelse af jagttegn kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3.
§ 42. Miljø- og fødevareministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.
Stk. 2. Generhvervelse af jagttegn, der er inddraget efter stk. 1, kan gøres betinget af, at den pågældende aflægger en eller flere prøver, jf. § 40, stk. 3. Det samme gælder, hvis retten til at have eller erhverve jagttegn er frakendt ved dom i medfør af § 55, stk. 1.
§ 43. Personer, der har jagttegn, skal årligt indberette deres vildtudbytte til miljø- og fødevareministeren.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og formen af samt tidspunktet for indberetningen, herunder at indberetningen skal ske digitalt. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om fravigelse af kravet i stk. 1 i det tilfælde, hvor en jagttegnsberettiget efter 1 eller flere år uden indløsning af jagttegn vil forny sit jagttegn.
§ 44. Personer, der har jagttegn, skal være dækket af en ansvarsforsikring i et forsikringsselskab, der lovligt kan udøve forsikringsvirksomhed her i landet. Forsikringen skal dække krav om erstatning og godtgørelse for skader, der forvoldes ved skudafgivelse under jagt.
Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter nærmere regler om forsikringsordningen.
§ 45. Miljø- og fødevareministeren opkræver ved udstedelse og fornyelse af jagttegn en årlig afgift, hvis størrelse fastsættes af ministeren. Samtidig hermed kan ministeren opkræve den årlige præmie for den ansvarsforsikring, der er nævnt i § 44.
Stk. 2. Midlerne fra jagttegnsafgiften anvendes til hel eller delvis dækning af udgifterne ved varetagelse af lovens formål, herunder til sikring af vildtet og vildtets levesteder, tilskud efter § 12, oprettelse og drift af vildtreservater efter § 33 og § 34, konsulentvirksomhed på jagt- og vildtforvaltningsområdet samt vildtbiologisk forskning og overvågning, herunder til bygningsmæssige rammer for vildtbiologisk forskning og overvågning. Desuden afholdes udgifter til lovens administration i det omfang, de ikke er dækket af gebyrer efter § 53.
