Danmarks Naturfredningsforening mener, jægerne skal “opdrages” – og nu vil Danmarks Jægerforbund udarbejde en pixiebog inspireret af principper anvendt i børnebøger
Synspunkt: Skal jægerne virkelig udstyres med en pixiebog?
Af Redaktionen
Danmarks Jægerforbund vil udarbejde en pixiebog til aldersbestemmelse af “dyrene” Det oplyser forbundets formand, Claus Lind Christensen, under det seneste møde i Vildtforvaltningsrådet.
En pixiebog er pr. definition en børnebog, hvor man på en let og pædagogisk måde skal forstå bestemte emner. I dette tilfælde skal jægerne lære at aldersbestemme “dyrene”.
Det må formodes, at denne børnebogsinspirerede udgivelse fremover skal være en del af den obligatoriske jægerudrustning – hvis det står til formanden for medlemmerne af Danmarks største jagtorganisation.
Når vildtet kommer for, kan jægerne – via opslag i pixiebogen – vurdere dyrenes alder. Dermed sikrer man sig, at man ikke skyder dyr i de forkerte aldersgrupper.
Udgivelsen af pixiebogen falder godt i tråd med politikken i Danmarks Naturfredningsforening, som må betragtes som Jægerforbundets forligspartner i spørgsmål om jagt. (Se debat om principaftale)
I den på mange områder jagtkritiske organisation er holdningen, at de danske jægere “skal opdrages”.
LÆS OGSÅ: DN foreslår offentlige midler til opdragelse af jægerne.
Langt de fleste jægere i Danmark er over 45 år (med forbehold – omkring 9 ud af 10 er +45 år). Det er personer med erfaringer med trafik, erhvervsliv og private forhold med familie og børn m.m.
Det er altså voksne mennesker, der skal opdrages og udstyres med en slags børnebog i aldersvurdering af “dyrene”.
Hvorvidt det er hensigten at pixiebogen gøres obligatorisk er usikkert … Men det er dog næppe sandsynligt.
Til sammenlingning skal trafikanter – med benzin i blodet – ikke trangsudstyres med en pixiebog eller sendes på opdragelseskursus hos FDM. Heller ikke de helt unge skal på flere dages obligatorisk kursus, hvis de vil køre med trailer eller købe en elbil, der kan accelerere fra 0 til 100 km/t på få sekunder.
Men en “voksen” jæger, der vil udsætte en fasan, gråand eller agerhøne på sit jagtterræn, skal fremover på kursus eller opdragelsesanstalt i “faglighed”. Det er resultatet af endnu et forlig i Vildtforvaltningsrådet, hvor jægerforbundet, der driver omfattende kursusvirksomhed indenfor både jagt og behandling af stresramte borger sad med ved forhandlingsbordet.
Nu følger Jægerforbundet altså op med en børnebogsinspireret udgivelse til jægere, der vil drive jagt på f.eks. kronvildt.
Det er naturligvis enhver jæger frit af dygtiggøre sig. F.eks via tilgængelige informationer på nettet eller via bøger – også børnebogs inspirerede udgivelser. Hvorvidt den slags udgivelser er indenfor eller udenfor forbundets formålsparagraffer skal her forblive ukommenteret. Men bæredygtig jagt er ikke nødvendigvis kompliceret at udøve …
Ifølge denne redaktions simple anskuelse er der tre sikre kategorier af hjortevildt: handyr, hundyr og ungdyr. Skudsikre aldersvurderinger eksisterer ikke.
Derfor er der kun “trofæet” at se på i felten. Det er ud fra dette, der kan lovgives – og det er ret hurtigt at tælle til f.eks. tre kroner i toppen af et hjortegevir sammenholdt med at slå dyrets sandsynlige alder op i en pixiebog.
Hjortejagt bør ikke være mere kompliceret end andre former for jagt. Ja! Voksne hjorte er vigtige. Men det er voksne gæs, ræve og skovduer også.
Jagtadministrationen bør forsøge at sikre, at jagt på alle vildtarter ikke føre til en “upassende” køns- og alderstruktur.
Man bør huske på at der er 220.000 personer, der har ret til at gå på jagt i Danmark. Skal de alle udstyres med formandens “lille grønne”, inden de kan gå på hjortejagt?
Hjortejagt er takket være den voldsomme vækst i bestandene blevet folkelig. Der optræder i dag talstærke bestande stort set overalt. På Sjælland har man f.eks. netop nedlagt en ny danmarksrekord.
LÆS mere: Kronhjort: Ny Danmarksrekord
Derfor er det Vildtforvaltningsrådets opgave at indstille en let forståelig og simpel jagttid, som alle kan forholde sig til.
Når en nyjæger skyder en “lovlig” hjort, skal han ikke udsættes for doktriner fra f.eks. nabojægere, som med afsæt i formandens pixiebog mener, at hjorten er for ung eller gammel – eller på anden vis “forkert”.
Den bæredygtige afskydning, der skal bringe bestanden i “mål”, er Vildtforvaltningsrådets ansvar. Det kan rådet ikke fraskrive sig – hverken med adaptiv vildtforvaltning, samforvaltning, obligatoriske kurser eller udgivelse af børnebøger til voksne mennesker.
En pixiebog i rådgivende vildtforvaltning og organisationsledelse var måske mere passende – selvom en mere klimavenlig hjemmeside med tilhørende app eller Facebook-side burde kunne klare denne simple opgave.
Denne redaktion føler sig på ret sikker grund, når det hævdes, at jægerne er dødtrætte af Jægerforbundets og Vildtforvaltningsrådets forsøg på at bureaukratisere den danske jagtmodel. Det behøver vi næppe en pixiebog for at udtale os om.
Det samme er de danske politikere. De har har dumpet rådets indstilling til fremtidens forvaltning af hjortevildt hele tre gange. Herfra skal det lyde: Giv nu de allerede afprøvede modeller en chance!
De er testet på dansk grund og er efter alt at dømme bæredygtige – uanset om der tales biologi, økonomi eller jagt- og naturoplevelser for de fleste.
Det store danske hjortevildt klarer sig glimrende – uden opdragelseskurser, samforvaltning eller pixiebøger. Der er vildtarter, som i langt højere grad har brug for meget mere opmærksomhed. Se f.eks. udviklingen i vildtudbytte herunder.
Havde disse kriseramte arter modtaget samme opmærksomhed som succes-arterne med de store jagttrofæer havde udviklingen måske set anderledes ud …
