Synspunkt: Modstanden mod fasanudsætning vokser i visse kredse, og godserne må vise hvad fasanjagt egentlig er – sende droner op og vise det ofte enorme naturarbejde i fugleperspektiv
Hvis danske godser mener, at et stop for fasanudsætning også vil koste beplantninger, vildtstriber og pleje af levesteder for en række arter, må de vise det. Droneoptagelser kan gøre arbejdet synlig … vis det i stedet for at tal om det. Hvis ikke selve grundlaget for fasanjagten bliver visualiseret risikerer en vigtig del af debatten at bygge på antagelser og dystre fremlægninger …
Af Redaktionen
En fasanjagt kan beskrives med ét billede, som de fleste allerede kender. Arbejdet bag jagten kræver et større billede. Det ligger i de levende hegn, markkanterne, remiserne og de arealer, som nogen hvert år bruger penge og arbejdstimer på at pleje.
Alligevel er det sjældent dét landskab, offentligheden ser, når fasanudsætning diskuteres. Debatten kommer ofte til at handle om, hvad der er »rigtig« jagt. Men er det det vigtigste spørgsmål, hvis jagt på udsatte fasaner samlet set gavner naturen? Næppe.
Det hjælper heller ikke meget at skyde tilbage med flere ord, når andre ikke kan se det, man taler om. Her har de danske godser og jagtvæsener et ansvar. Hvis naturarbejdet er et væsentligt argument for at bevare udsætningen, har de fortalt alt for lidt om det. De må vise terrænerne frem og dokumentere, hvad arbejdet med udsætning af fasaner betyder for naturen.
Vis terrænet, ikke kun jagtdagen
Danmarks Naturfredningsforening kritiserer omfanget af udsætningerne og mener, at de udsatte fugle belaster den øvrige natur. Det er en indvending, som godserne må svare på. Svaret bliver stærkere, hvis de samtidig viser, hvordan hvert enkelt jagtterræn faktisk forvaltes.
Tag dronen op over et gods i foråret, når hegnene står grønne, og igen sidst på sommeren, når markkanter og vildtstriber kan ses tydeligt. Følg skellet mellem den dyrkede mark og de arealer, der er indrettet til vildt. Vis vandhuller, skovbryn og beplantninger fra luften, og gå derefter ned på jorden og fortæl, hvornår de blev anlagt, hvordan de passes, og hvilke arter der bruger dem.
Her lidt illustration som inspiration …
Kald bare de to fremstillinger før og efter et evt. stop for udsætning af fasaner – men bemærk, at markerne stadig herefter stadig er meget små i forhold til tidens trend i et det moderne landbrug.
Den slags optagelser ville give danskerne mulighed for at se andet end selve fasanjagten og den efterfølgende parada De ville også gøre det lettere at stille kritiske spørgsmål. En tæt beplantning kan se flot ud fra luften, men hvem har plantet den? Hvad lå der før? Og ville den blive passet på samme måde, hvis udsætningen ophørte?
Hvad er det egentlig, vi kan miste?
Det er fristende at sige, at alle naturtiltag på et jagtterræn vil forsvinde sammen med fasanudsætningen. Så enkelt er det ikke. Et levende hegn bliver ikke nødvendigvis ryddet, blot fordi reglerne ændres. Et vandhul tørrer heller ikke automatisk ud.
Men pleje, genplantning og etablering af nye tiltag har en pris. Hvis jagten er med til at betale den, kan et stop ændre ejernes beslutninger i fremtiden.
Det er en mulig følge, som bør undersøges, før nogen fremstiller den som et sikkert tab. Godserne er de nærmeste til at fremlægge tallene: Hvad bruger de på terrænpleje, og hvilke udgifter er direkte afhængige af indtægterne fra fasanjagten?
Biotopplanerne gør spørgsmålet særligt relevant. På ejendomme med større udsætninger indgår naturtiltag i grundlaget for udsætningen, og planerne skal også målrettes arter, som ikke er jagtbare. Men der er uenighed om, hvor meget ordningen gavner biodiversiteten. Netnatur har tidligere omtalt en kritisk undersøgelse af biotopplanernes effekt. Den kritik må godserne forholde sig til, hvis de vil bruge planerne som argument.
Åbn portene for dem, der er uenige
En dronefilm lavet alene som reklame for jagten vil næppe flytte debatten. Det vil være mere overbevisende at invitere biologer, lokale naturforeninger, naboer og kritikere og pressen ikke mindst med ud på terrænet. Lad dem se de samme steder som kameraet og spørge til både udsætningens omfang og naturplejens resultater.
Vis gerne flere slags terræner. Der er forskel på et gods, som gennem mange år har investeret i varige levesteder, og et terræn, hvor naturtiltagene er få eller kortvarige.
Åbenhed vil sandsynligvis vise både gode og dårlige eksempler. Det bør jagtens organisationer kunne tåle. Et syndspunkt på Netnatur har dog fundet kritikken overdramatiseret og anmodet om fred i forhold til debatten om fasanudsætning.
Hvis politikerne en dag skal tage stilling til et forbud, bør de kende virkningen på hele terrænet. Det kræver viden om de udsatte fugles påvirkning og om de levesteder, jagten er med til at skabe og vedligeholde.
Godserne kan begynde nu: Åbn portene, vis landskabet fra luften, og læg dokumentationen frem, så alle kan se, hvad der står på spil.
Her på Netnatur.dk hjælper vi gerne med at sprede de de smukke luftfotos med mere … Netnatur.dk har mere end kvart million besøg om måneden og antallet vokser stadig. Derfor vil indhold sendt hertil være en god begyndelse for en mere visuel og nuanceret debat om for og imod udsætning af fasaner.
Lige nu kræver nogle af de mest jagtkritiske organisationer et stop for udsætning af fasaner. Dyreetik er et af deres argumenter. Det kan forekomme søgt i et samfund, der spiser kød i så store mængder. Findes der en form for kødproduktion, hvor dyrene lever et friere liv end fasaner, der sættes ud?
Det spørgsmål er blevet stillet før. Sammenligningen med opdrættede slagtekyllinger er også en klassiker i debatten. Men argumenterne har ikke været tilstrækkelige. Det viser den omfattende principielle diskussion om fasanudsætning.
Derfor er der ikke brug for flere ord. Der er brug for billeder af terrænerne, beplantningerne, fodermarkerne og det liv, der findes omkring dem. Lad folk se, hvad der faktisk foregår, og hvad der kan gå tabt.
Show it, don’t tell it. Eller sagt på dansk: Vis det. Lad billederne tale.
Fugle kan fortælle mere end en grøn dronefilm
En markstribe kan se rig og varieret ud på et luftfoto uden nødvendigvis at være et godt levested for de arter, der mangler i agerlandet.
Fugleundersøgelser kan give et mere præcist billede. Ved at tælle ynglefugle på de samme steder over flere år og sammenligne med lignende arealer uden tiltag kan man undersøge, om for eksempel bestemte småfugle faktisk får bedre vilkår. Den slags målinger kan også afsløre, hvilke tiltag der bør ændres, selv på et terræn, der umiddelbart ser grønt ud.
