Ny dødelig haresygdom breder sig i Danmark – nu også fundet i Nordjylland

Den haretilpassede variant af myxomavirus er nu påvist flere steder i Danmark. Nye fund ved Nibe og på Endelave viser, at sygdommen ikke længere er begrænset til Sydsjælland og Lolland. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at virus også er fundet hos vilde kaniner.

Af Redaktionen

En alvorlig virussygdom har ramt danske harer. Den haretilpassede variant af myxomavirus, der betegnes ha-MYXV, er nu laboratoriebekræftet hos harer i Nordjylland og på Endelave.

Fundene kommer efter de første danske påvisninger ved Skælskør og Præstø i august 2026 og efterfølgende fund på Lolland.

Dermed er sygdommen på få måneder blevet konstateret i flere geografisk adskilte områder af Danmark.

Der er rapporteret om flere døde harer både ved Nibe og på Endelave. Det er endnu uvist, hvor mange dyr der samlet er døde som følge af sygdommen, og hvor omfattende smitten er i de berørte bestande.

Udviklingen giver anledning til bekymring for den danske harebestand, som i forvejen er gået tilbage gennem en længere årrække.

Også vilde kaniner er smittet

Det mest opsigtsvækkende ved fundene på Endelave er, at den haretilpassede virusvariant ikke alene er påvist hos harer, men også hos vilde kaniner.

Myxomatose har historisk været kendt som en alvorlig sygdom hos kaniner. Den klassiske myxomavirus har især været forbundet med vilde og tamme kaniner, mens europæiske harer generelt har været langt mindre modtagelige.

Den hareassocierede variant har imidlertid ændret dette billede.

Varianten blev først kendt gennem sygdomsudbrud blandt harer på Den Iberiske Halvø, hvor den har været forbundet med betydelig dødelighed. At virus nu er fundet hos både harer og kaniner på Endelave, understreger behovet for at undersøge, hvordan smitten cirkulerer mellem de to arter.

Fundet dokumenterer dog ikke i sig selv, at smitten er overført direkte fra den ene art til den anden.

Hvordan spreder sygdommen sig?

Myxomavirus kan blandt andet overføres gennem blodsugende insekter som lopper og myg. Direkte kontakt mellem smittede dyr og kontakt med forurenet materiale kan også spille en rolle.

Det er dog endnu ikke dokumenteret, hvordan den haretilpassede variant er blevet spredt mellem de forskellige danske lokaliteter.

De geografisk adskilte fund kan være udtryk for en mere omfattende forekomst, end de hidtidige undersøgelser har afsløret.

Der er derfor grund til at være opmærksom på syge og døde harer, også uden for de områder, hvor sygdommen allerede er bekræftet.

Sygdommen kan blandt andet medføre hævelser omkring øjne, hoved og kønsorganer, øjenbetændelse og alvorlig svækkelse. Hos hårdt ramte dyr kan infektionen være dødelig.

Symptomerne er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelige til at stille en sikker diagnose. Det kræver laboratorieundersøgelser.

En bestand, der allerede er under pres

Sygdommens fremkomst er særlig bekymrende, fordi den danske harebestand gennem mange år har været i tilbagegang.

Haren var tidligere en af landets vigtigste jagtbare vildtarter. I årene efter Anden Verdenskrig blev der i enkelte sæsoner nedlagt tæt ved en halv million harer.

I dag er billedet et ganske andet.

Netnatur beskrev i februar 2025 udviklingen i artiklen Harebestand stadig i frit fald. Her fremgik det, at det årlige jagtudbytte var faldet til omkring 28.000 harer – cirka 94 procent under niveauet i de mest udbytterige år.

Tilbagegangen forbindes blandt andet med ændringer i landbrugets drift, færre egnede levesteder og ændringer i landskabets struktur.

Nu kommer en ny sygdom oven i de udfordringer, haren allerede står over for.

Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken betydning ha-MYXV får for harebestanden på landsplan. Men lokalt kan høj dødelighed potentielt få alvorlige konsekvenser, især hvor bestanden i forvejen er lille.

Bør jægerne indstille harejagten?

Fundene falder sammen med den danske jagtsæson, og det rejser et spørgsmål, som kan blive aktuelt for mange jagtforeninger og lodsejere:

Bør man fortsætte harejagten i områder, hvor der konstateres omfattende sygdom og dødelighed?

Der er ikke i det foreliggende materiale dokumenteret et myndighedspåbud om jagtstop eller en ændring af jagttiden som følge af sygdommen.

Det betyder dog ikke, at den enkelte jæger eller jagtforening er afskåret fra frivilligt at indstille jagten.

Hvor mange harer der kan nedlægges uden at skade bestanden, afhænger blandt andet af den lokale bestandstæthed, reproduktionen og den øvrige dødelighed.

En sygdom, som på kort tid kan slå mange dyr ihjel, ændrer naturligvis forudsætningerne for en bæredygtig afskydning.

Derfor kan det være relevant at lade harerne være i områder med mange sygdomstilfælde, indtil der foreligger et bedre overblik.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem en lokal anbefaling om tilbageholdenhed og et egentligt myndighedsfastsat jagtforbud.

Sygdommen blev først kendt i Spanien og Portugal

Den hareassocierede myxomavirus er ikke en sygdom, der er opstået i Danmark.

I 2018 blev varianten forbundet med omfattende sygdom og dødelighed blandt iberiske harer i Spanien og Portugal.

Senere blev den påvist hos europæiske harer i Tyskland, hvor der også har været alvorlige sygdomsudbrud.

I august 2026 blev de første danske tilfælde konstateret, da fem harer fra Skælskør og Præstø blev undersøgt ved Patologivagten på Københavns Universitet.

Virusvarianten blev efterfølgende verificeret af Friedrich-Loeffler-Institut i Tyskland.

Ifølge Dansk Veterinær Konsortiums omtale af de første danske fund kan sygdommen medføre alvorlige symptomer og høj dødelighed.

Sygdommen smitter ikke mennesker.

Jægerne kan hjælpe med at kortlægge sygdommen

Jægere, lodsejere og andre, der færdes i naturen, kan spille en væsentlig rolle i overvågningen.

Københavns Universitet opfordrer til, at fund af syge eller døde harer indberettes til Faldvildtovervågningen.

Det er især vigtigt at være opmærksom på harer med hævede øjne, betændelse omkring øjnene, hævelser ved hovedet eller usædvanlig adfærd.

Syge og døde dyr bør ikke håndteres unødigt, og udstyr, der har været i kontakt med dyrene, bør rengøres grundigt.

Ved at indsamle og undersøge flere harer kan forskerne få et bedre billede af sygdommens geografiske udbredelse og dens betydning for bestanden.

Indberetninger kan ske til Faldvildtovervågningen på vildt@sund.ku.dk. Indlevering af døde harer bør ske efter forudgående aftale.

Hvor omfattende bliver sygdommen?

Det store ubesvarede spørgsmål er, om Danmark står over for en række lokale sygdomsudbrud, eller om den haretilpassede myxomavirus vil etablere sig mere permanent i den danske harebestand.

Fundene i Nordjylland og på Endelave viser, at sygdommen forekommer langt fra de områder på Sydsjælland, hvor den først blev konstateret.

Men de dokumenterer ikke, hvordan smitten er nået frem til de nye lokaliteter.

Samtidig er det uklart, hvor mange harer der allerede er døde, og om sygdommen også findes i andre dele af landet uden endnu at være blevet registreret.

For de danske jægere er udviklingen værd at følge nøje.

Haren har gennem generationer været en vigtig del af dansk jagtkultur, men bestanden er i dag langt mindre end tidligere.

En ny sygdom med mulighed for betydelig lokal dødelighed er derfor endnu en udfordring for en vildtart, der allerede har mistet meget af sin tidligere talrighed.

Kort om den nye haresygdom

Den haretilpassede myxomavirus, der betegnes ha-MYXV, er en variant af den virus, som forårsager sygdommen myxomatose. Sygdommen har gennem mange år været kendt blandt vilde og tamme kaniner, men den nye variant kan også forårsage alvorlig sygdom hos harer.

Varianten blev første gang kendt i forbindelse med sygdomsudbrud blandt harer i Spanien og Portugal i 2018. I Danmark blev den første gang påvist i august 2026 hos harer fra områderne omkring Skælskør og Præstø. Siden er den konstateret på Lolland og ifølge de seneste oplysninger også ved Nibe i Nordjylland og på Endelave.

Sygdommen viser sig blandt andet ved hævede øjne, betændelse omkring øjnene, hævelser på hovedet og andre dele af kroppen samt generel svækkelse. Infektionen kan være dødelig.

Myxomavirus kan spredes gennem blodsugende insekter, blandt andet myg og lopper, men smitte kan også ske ved kontakt mellem dyr eller gennem forurenede genstande. Den præcise smittevej mellem de danske lokaliteter er endnu ukendt.

Sygdommen udgør ikke en smitterisiko for mennesker.

Jægere og andre, der finder syge eller døde harer, opfordres til at kontakte Faldvildtovervågningen ved Københavns Universitet. Indberetninger kan sendes til vildt@sund.ku.dk.

Der er ikke dokumenteret særlige nationale jagtrestriktioner som følge af de nye fund.

Redaktionel kildebemærkning: De seneste fund fra 12. november 2026 er gengivet efter det fremsendte kildemateriale og er ikke selvstændigt verificeret mod den oprindelige meddelelse.