Fire skånske ejendomme har fået tilladelse til at nedlægge pibeænder ved hjælp af kunstig lys for at begrænse skader på landbrugsafgrøder
Tilladelse til at skyde pibeænder med lys om natten
Af Redaktionen
“Mens jagttiderne på flere arter af svømmeænder diskuteres i Danmark, har myndighederne i Skåne givet tilladelse til en omfattende regulering af pibeænder. Ifølge det svenske jagtmedie Svensk Jakt har Länsstyrelsen Skåne godkendt en ansøgning om beskyttelsesjagt på op til 300 pibeænder fordelt på fire ejendomme”.
Tilladelsen gælder frem til høsten af næste års hovedafgrøde og omfatter en jagtform, som adskiller sig væsentligt fra den traditionelle andejagt.
Jægerne får nemlig lov til at anvende flytbar kunstig belysning og gennemføre reguleringen i døgnets mørke timer. Den nye tilladelse føjer sig til en række aktuelle historier om jagt og vildtforvaltning i Sverige, hvor myndighederne i særlige tilfælde tillader regulering for at begrænse skader forårsaget af vildt.
Skader på afgrøder begrunder tilladelsen
Pibeanden er en planteædende svømmeand, som uden for yngletiden ofte opholder sig i større flokke på lavvandede kystområder, strandenge og landbrugsarealer. Her lever fuglene blandt andet af græs og andre plantedele. Når større flokke samles på dyrkede marker, kan deres fødesøgning føre til økonomiske tab for landmændene.
Det er netop hensynet til landbrugsproduktionen, der ligger bag den svenske afgørelse. Länsstyrelsen Skåne vurderer ifølge Svensk Jakt, at de skader, som pibeænderne forårsager, sammenholdt med de allerede gennemførte forebyggende foranstaltninger, berettiger tilladelsen.
Myndigheden understreger samtidig, at nedlæggelsen af fuglene skal kombineres med bortskræmning. De maksimalt 300 fugle bør desuden fordeles mellem de fire ejendomme og over den periode, tilladelsen gælder. Der er således ikke tale om en tilladelse til at nedlægge 300 fugle på én enkelt jagt, men om en samlet ramme for reguleringen.
Kunstigt lys under nattens jagt
Det mest opsigtsvækkende ved afgørelsen er tilladelsen til at anvende flytbar belysning i mørke. Under almindelig jagt er anvendelsen af kunstigt lys begrænset af jagtlovgivningen. Ved særlige former for beskyttelsesjagt kan myndighederne imidlertid tillade metoder, som normalt ikke er tilladt.
I den skånske sag har myndighederne vurderet, at der er grundlag for at give denne særlige tilladelse. Beslutningen illustrerer, hvordan regulering kan få andre rammer end almindelig jagt, når formålet er at forhindre skader. Den svenske lovgivning stiller samtidig krav om, at der ikke findes en anden tilfredsstillende løsning på problemet, og at reguleringen ikke truer artens bevaringsstatus.
Sverige har tidligere tilladt natjagt på pibeænder
Den nye afgørelse er ikke enestående. Allerede i oktober 2025 omtalte Svensk Jakt en tilsvarende tilladelse til en skånsk landmand, som fik lov til at regulere op til 150 pibeænder. Også dengang kunne reguleringen gennemføres om natten med flytbar belysning.
I den tidligere sag havde myndighedernes personale besigtiget ejendommen og konstateret problemer med skader på voksende afgrøder. Det viser, at den svenske praksis ikke alene bygger på landmandens oplysninger, men i hvert fald i nogle tilfælde også på myndighedernes egne undersøgelser.
Kunne tilsvarende regulering tillades i Danmark?
I Danmark skelnes der ligeledes mellem almindelig jagt og regulering af skadevoldende vildt. Den danske vildtskadebekendtgørelse giver mulighed for regulering af bestemte arter, når det er nødvendigt for blandt andet at forhindre omfattende skader på landbrugsafgrøder.
Men en landmand kan ikke automatisk få tilladelse til at skyde enhver fugleart, blot fordi fuglene opholder sig på hans marker. Regulering skal have hjemmel i lovgivningen, og i de fleste tilfælde kræves en konkret tilladelse.
Ved ansøgning om regulering skal der normalt redegøres for skadernes karakter og omfang samt de metoder, der allerede er forsøgt for at holde fuglene væk. Det er ikke på grundlag af de gennemgåede danske regler dokumenteret, at der kan gives en tilsvarende tilladelse til natlig regulering af pibeænder i Danmark.
Pibeanden er ikke udtrykkeligt nævnt blandt de arter, der kan reguleres efter den gennemgåede vildtskadebekendtgørelse. Det er således ikke muligt at konkludere, at en dansk landmand kan opnå samme tilladelse som de fire skånske ejendomme.
Regulering og jagttider er to forskellige spørgsmål
Den svenske afgørelse er interessant i lyset af den danske debat om jagttider og forvaltning af trækkende vandfugle. Pibeanden er en vigtig art inden for dansk andejagt, og udviklingen i bestanden og jagtudbyttet har gennem længere tid været genstand for debat.
En art kan være genstand for almindelig jagt, samtidig med at der gælder særlige bestemmelser for regulering af fugle, som forårsager dokumenterede skader. Omvendt betyder en begrænsning af den almindelige jagttid ikke nødvendigvis, at enhver form for regulering er udelukket.
Det afgørende er, om lovgivningen giver mulighed for en undtagelse, og om betingelserne for at anvende den er opfyldt. Den svenske beslutning kommer samtidig med, at danske jægere diskuterer, om jagten på pibeænder bør begynde senere på sæsonen.
Netnatur har senest behandlet spørgsmålet i artiklen Pibeænder: Kan Jægerforbundets opfordring komme til at virke som lus i skindpelsen?. Her diskuteres forskellen mellem gældende jagttider og frivillige anbefalinger om at begrænse jagten.
Den svenske sag føjer endnu et perspektiv til diskussionen. Mens der i Danmark diskuteres begrænsninger i den almindelige jagt på pibeænder, har svenske myndigheder valgt at tillade målrettet regulering af samme art, endda med kunstigt lys om natten. Det er ikke nødvendigvis en modsætning, men det illustrerer, at hensynet til landbruget kan føre til andre beslutninger end dem, der træffes i forbindelse med fastsættelsen af almindelige jagttider.
Hvor går grænsen mellem beskyttelse og regulering?
Den svenske afgørelse illustrerer et grundlæggende dilemma i den moderne vildtforvaltning. På den ene side ønsker myndighederne at sikre bæredygtige bestande af trækkende fugle. På den anden side kan de samme fugle forårsage betydelige økonomiske skader, når de samles i store flokke på landbrugsarealer.
Den svenske løsning er en målrettet regulering, hvor myndighederne fastsætter et maksimalt antal fugle og stiller krav om samtidig anvendelse af forebyggende metoder. Der er dog ikke fremlagt oplysninger i den omtalte artikel, som dokumenterer, hvor stor en økonomisk skade reguleringen forventes at afværge, eller hvor effektiv den bliver.
Det er væsentligt, fordi nedlæggelse af et bestemt antal fugle ikke i sig selv dokumenterer, at problemet med markskader bliver løst. Sagen rejser derfor også spørgsmålet om, hvorvidt regulering primært skal reducere antallet af fugle på de berørte marker eller fungere som en forstyrrelse, der får flokkene til at søge andre fødesøgningsområder. I Skåne har myndighederne valgt at kombinere de to metoder.
Regulering af pibeænder i Skåne
Länsstyrelsen Skåne har i november 2026 givet tilladelse til beskyttelsesjagt på op til 300 pibeænder fordelt på fire ejendomme. Tilladelsen gælder frem til høsten af næste års hovedafgrøde.
Reguleringen må gennemføres i mørke med flytbar belysning og skal kombineres med bortskræmning. Myndigheden begrunder afgørelsen med omfattende skader på afgrøder og de forebyggende foranstaltninger, som ansøgerne allerede har gennemført.
I Danmark reguleres skadevoldende vildt efter særlige bestemmelser, der adskiller sig fra reglerne for almindelig jagt. Det er ikke dokumenteret, at de danske regler giver mulighed for en tilsvarende regulering af pibeænder om natten.
