Henning Kørvel kommenterer ny undersøgelse om udsætning af fasaner og agerhøns til jagt i Danmark og ser nærmere på “værdiløse biotopplaner” og begrebet ”naturnær udsætning”
Biotopplaner næsten værdiløse
For at kunne foretage større udsætning af fasaner og agerhøns i Danmark skal der udføres biotopplaner. Danmarks Jægerforbund siger til sine medlemmer, at uden biotopplaner skal fasaner ikke kunne udsættes, men en ny undersøgelse (”Videnshuller i forvaltningen af udsætning af jagtvildt) fastslår, at biotopplaner stort set er uduelige. Hvis det holder, hvorfor forlanges de så til større fasanudsætninger? Er problemet ikke, at køer og heste mangler i det danske landskab, og at biotopplanerne ikke i mindste måde kan skabe de insekter, som de store græsædere vil medføre? Undersøgelsen efterlader flere ubesvarede spørgsmål, end den besvarer, og jeg mener, at herregårdsjægere med mange års erfaring i fasanudsætning, burde have været spurgt, for det ville have kunnet give svar på mange af de spørgsmål, som undersøgelsen ikke besvarer, fx om bekæmpelse rotter ved foderpladser.
Kommenteret af Henning Kørvel
Udsætning af jagtvildt – fasaner, gråænder og agerhøns – har mange forvaltningsmæssige aspekter, men der mangler viden om de enkelte elementer, fastslår en undersøgelse, som DCE har udført for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, hvilket unægtelig ligner et ”oplæg” til flere undersøgelser for naturligvis jagttegnsmidler.
Det anslås, at der i Danmark udsættes 1,5 millioner fasaner, 350.000 gråandeællinger og 10.000 agerhøns pr. år. Agerhøns udsættes sommetider til prøver for stående jagthunde.
Selv om fasanen, der er asiatisk og kom til Danmark første gang i 1562 som prydfugl, men siden sidst i 1800-tallet har været udsat som jagtvildt, således har levet i Danmark i over 145 år, betegnes den i undersøgelsen mærkværdigvis som invasiv.
Det er ikke realistisk, fordi mange danskere opfatter den som en dansk fugl, men fordi invasive arter normalt er skadelige for økologien, skal det fastslås, at fasanen ikke er skadelig for hverken økosystemet eller andre dyrearter, men derimod udfylder en tom niche i naturen. Så gør den venligst til en dansk fugl.
Med særlige typer af biotopplaner kan der udsættes 8-12 fasaner pr. hektar i Danmark, men udsætning er omdiskuteret, og tilbage i 2006 anbefalede et flertal i Folketinget et forbud, men efter en debat i Vildtforvaltningsrådet blev der indgået et forlig om et bevare udsætning af jagtvildt.
I 2023 indgik Vildtforvaltningsrådet et nyt forlig, der forudsætter udfasning af udsætning af gråænder over en femårig periode uden skelen til vandhullers størrelse, og kravene til personer der udsætter jagtvildt, blev skærpet sammen med kravene til biotopplaner.
Folketinget principielt for udsætning
Forliget har ikke udmøntet sig i lovgivning, men i foråret 2024 fremsatte Alternativet et beslutningsforslag om forbud imod udsætning af jagtvildt, men dette vandt ikke fremme i Folketinget.
Folketingsflertallet er således i dag principielt tilhænger af udsætning af vildt til jagt i Danmark. Anderledes kan nedstemningen af Alternativets forslag ikke tolkes.
For fasaners vedkommende udsættes trefjerdele på Fyn, Vest- og Sydsjælland og på Lolland-Falster. Udsætningen har en række både direkte og indirekte påvirkninger af de miljøer og de økosystemer, som fuglene udsættes i. Dette er især afledt af den stedvise meget høje tæthed af udsatte fugle i perioden fra udsætning og frem til, at de mest betydningsløse dødsårsager, herunder jagt, har haft effekt, men påvirkningen konkretiseres ikke nærmere.
Selv om man ikke ved det med sikkerhed, så udelukker undersøgelsen ikke, at det er sandsynligt, at den store tæthed af udsatte fugle ændrer vilkårene i negativ retning for de vildtlevende individer igennem konkurrence om føde og andre ressourcer, men det specificeres ikke, hvilke ressourcer, det eventuelt drejer sig om. Undersøgelsen stiller mange spørgsmålstegn og anviser kun få brugbare løsninger, om nogen overhovedet.
I samme periode som udsætning af fasaner er øget, er den vildtlevende bestand faldet, og for agerhønes vedkommende ses ingen eksempler på, at udsætning til hverken jagt eller som et led i genetablering af en ynglebestand har bidraget til genetablering af en vild ynglebestand.
Om udsætning af gråænder påvirker den vildtlevende ynglebestand, der er gået svagt tilbage siden år 2000, er ligeledes uafklaret. Hele spørgsmålet om udsætningens betydning for de vilde fugle trænger i betydelig grad til en bedre afklaring, mener forfatterne til rapporten.
Foderpladser kan skabe store koncentrationer af både udsatte og ikkeudsatte individer af enten samme eller andre arter, men hvilke defineres ikke. Dette må formodes at øge risikoen for sygdoms- og parasitspredning, særligt hvis der er tale om trækfugle.
Foderet tiltrækker rotter, hvilket får nogle skytter til at udlægge rottegift med risiko for forgiftning af andre gnavere, men hvilke? Betydning af høj forekomst af rotter på foderpladser, hvor der ikke foretages bekæmpelse, er ukendt, herunder fx risiko for udbredelse og spredning af rottebårne sygdomme.
Man kunne her tænke sig, at undersøgelsen havde trukket på de erfaringer, der må være indhøstet i danske jagtvæsener siden 1880.
Er DCE mon så højrøvet, at de ikke vil tale med skytter, der har arbejdet med udsætning i hele deres voksne liv, eller hvorfor får man ikke de erfaringer frem, som allerede er indhøstet i stedet for at skrive, at emnet ikke er belyst?
Det kan jo ikke bruges til noget som helst udover at være løftestang for nye undersøgelser.
Udsætningsforbud nær naturbeskyttede områder?
I England kræves der tilladelse til udsætning af fasan og rødbenet agerhøne inden for og i 500 meter bufferzoner omkring områder med særlig beskyttelse.
Undersøgelsen fastslår, at samme forhold vil kunne gøre sig gældende i Natura 2000-områder i Danmark, og de der udsætter jagtvildt har således fået et vink med en vognstang om, hvad de eventuelt kan vente, hvis deres arealer ligger tæt på eller er en del af Natura 2000-områder.
Holdningerne er meget forskellige til udsætning og biotopplaner. Danmarks Jægerforbund holder således strengt på, at jægere skal ”betale” tilbage til naturen for udsætning med biotopplaner, men undersøgelsen fastslår, ”at biotopplaner ikke bidrager positivt til biodiversitet og naturforhold i agerlandet udover i et vist omfang at styrke levesteder og arter, der i forvejen er meget almindelige i Danmark”.
Andre undersøgelser, som ikke citeres, fastslår, at biodiversiteten er 25-30% højere på steder med fasanudsætning end på steder uden udsætning.
Hvorfor duer biotopplaner ikke? Hvad er det ved dem, der ikke fungerer? Samler de ikke nok insekter, da insekter mangler på landet i Danmark, fordi de store græsædere – køer og heste – forsvandt sidst i 1950-erne med traktorens indtog?
Samlet peger undersøgelserne ikke i retning af, at kravet om biotopforbedring ved støtte udsætninger af fasan og agerhøne siden 2010 har gavnet natur og biodiversitet i produktionslandskabet væsentligt.
Hvis biotopplaner omtrent er omsonst, hvorfor frafalder man så ikke kravet og siger til udsætterne: Anskaf i stedet for nogle køer og heste, og I vil se, at antallet af insekter vil komme op på det ønskede niveau.
Der er således ingen indikation af, at en reduktion i omfanget af de nuværende typer af biotopplantiltag som følge af nye lovindgreb eller vigende interesse for udsætning af jagtvildt, overordnet vil svække naturbevaringsindsatsen mærkbart
Mange ejendomme iværksætter vildtpleje i form af biotopforbedrende tiltag uden udsætning, og det står åbent, om muligheden for at udsætte jagtvildt forringer incitamentet til at iværksætte mere vidtgående tiltag, der vil kunne fremme en naturlig bestand af jagtvildt, andre arter og den bredere biodiversitet.
Jeg mangler her oplysningen om, at maskinudrugede fasaner som de, der udsættes i dag, reproducerer sig meget ringe i naturen, og hvis man skal forestille sig at kunne opbygge en vild fasanbestand, så skal vi tilbage til udrugning med skrukhøns. Ellers kan vi glemme alt om at kunne opbygge vilde fasanbestande.
Spørgsmålet er, om udsætning af jagtvildt har indflydelse på den vilde bestand, er muligheden for, at et stigende jagttryk igennem kommerciel jagt på udsatte fugle igennem årene også har resulteret i et øget jagttryk på den vilde bestand.
Her mangler udsagn fra herregårdsjægere, som har udsat fasaner gennem mange år, og som kan besvare spørgsmålet.
Naturligvis går et øget jagttryk jagtligt hårdere ud over de vilde fugle. En engelsk undersøgelse indikerer da også, at intensiveret jagt på udsatte fugle i længere perioder kan være medvirkende til tilbagegang i den vilde bestand.
Trefjerdele vil beholde udsætning
Det skønnes, at 80-90% af det samlede jagtudbytte af fasaner, er udsatte fugle, og for gråænders vedkommende antages en mindre del af jagtudbyttet at være udsatte.
I 2014 svarede et antal jægere (?) i en spørgebrevsundersøgelse, at ”jagt på udsatte fugle ikke er rigtig jagt”, mens trefjerdele af jægerne på trods af dette mente, at udsætning fortsat bør være en del af vildtplejen. En tredjedel af de adspurgte mente, at udsætning af vildt med jagt for øje bør stoppes.
En sådan undersøgelse bør ikke citeres, for hvem er de, som man har spurgt? Hvem er det, der vil have udsætning forbudt? Ikke de jægere, der deltager i større fasanjagter. Det er nok de jagtudøvere, der ikke deltager i fasanjagt, og hvad kan man bruge deres udsagn til? Ingenting.
Skal man have en brugbar undersøgelse, så spørg kun jægere, der deltager i større fasanjagter, for de kan nemlig fortælle, at jagten kan være ganske udfordrende.
Jagt er kommercialiseret med priser på arealleje, der stedvis ligger på over 1.000 kroner pr. hektar. Ved kommercielle dagjagter ligger prisen på nedlagte fasaner på cirka 400 kroner (ex moms), og det konkluderes, at selv om det er en høj pris, så tjenes der mindre på dagjagter end ved at leje jagtarealet ud.
Den største fasanudsætning i Danmark ligger på 17.000 fugle, men i gennemsnit udsættes der cirka 1.000 fasaner pr. ejendom. Danske jagtvæsener har i gennemsnit en omsætning på 1,5 millioner kroner med et mandskab på 1,5 fuldtidsansatte, men en undersøgelse i 2016 viste, at en dansk operatør havde en omsætning på jagtkontoen på fem millioner kroner.
Undersøgelsen forfalder til genfortælling af den gamle vandrehistorie om, at jagtudbyttet fra jagt på udsat vildt bliver kasseret.
Jeg er blevet præsenteret for dette standpunkt igen og igen igennem mange år, men trods mit kendskab til mange danske godser og jagtvæsener, er det ikke lykkedes mig overhovedet at kunne få dette bekræftet.
Jeg har engang spurgt vildthandler Bjarne Frost, og han sagde, at selv om arealejerne ikke får mange penge får de nedlagte fasaner, så er der ingen mennesker i Danmark, der ”graver penge ned”, hvilket lyder mere troværdigt end genfortællingen om, at udsat nedlagt vildt kasseres. Man kasserer jo ikke en sund fødevare, burde undersøgelsens forfattere vide.
Undersøgelsen kunne have været mere præcis ved at have spurgt danske jagtvæsener, og undersøgelsen ville så kunne have fortalt, at på mange jagter giver man fasanerne bort til de, der gerne vil have fugle med hjem, eller de bliver solgt fra paraden til lave priser.
En tidligere undersøgelse viste, at et vildtslagteri kun anvendte brystkødet, mens resten af fasanerne blev kasseret. Brystkød udgør cirka 10% af de samlede vægt af fasanen.
Hvad kan undersøgelsen bruges til?
Alt i alt er det ikke til at vide, hvad Styrensen for grøn arealomlægning og Vandmiljø kan bruge den foreliggende undersøgelse til, fordi den rejser flere spørgsmål, end den besvarer.
Hvis undersøgelsen har til formål at få styrelsen til at få foretaget alle de nye undersøgelser, som undersøgelsen peger på, mangler, så kan man bedre forstå formålet med den, men ellers kunne mange af de spørgsmål, som man mangler svar på, have kunnet været besvaret af herregårdsjægere, der igennem mange har udsat fasaner og derfor har et stort erfaringsgrundlag. Hvorfor har man dog ikke ønsket at supplere undersøgelsen med disse?
Det er mig en gåde.
Man kan se rapporten som et led i en afvikling af udsætning af jagtvildt i Danmark.
Danmarks Jægerforbund går i sit natursyn ind for ”naturnær” udsætning, hvilket formentlig skal forstås sådan, at man kun accepterer udsætning i balance med naturen, og at de store udsætninger til kommerciel jagt således ikke støttes af jægerforbundet.
Hvis denne fortolkning er korrekt, vil danske herregårdsjægere og godsejere formentlig melde sig ud af jægerforbundet, for hvorfor dog betale til en organisation, der modarbejder ens interesser? Man har allerede set tegn på bruddet imellem jægerforbundet og godsejerne, fordi jægerforbundet har trukket sig fra Bæredygtig jagt, fordi man ikke følte, at man fik udbytte af at være medlem.
Kreds 6 i Danmarks Jægerforbund afvikler en fasankonference i Sorø 22. marts. To af forfatterne af den omtalte famøse rapport, nemlig Niels Kanstrup og Henning Helbjerg, begge fra DCE, Aarhus, vil holde oplæg, der forhåbentlig ikke tager udgangspunkt i nærværende undersøgelse. Konferensen er kun tilgængelig for medlemmer af Danmarks Jægerforbund.
KLIK på BLÅT ikon og deltag i debat om dette synspunk på netnatur.dks FACEBOOKSIDE
Kort om UDSÆTNING i tekst og foto
Fasankyllinger klar til udsætning. Disse kyllinger var polske. Hvorfor skal fugle til udsætning i Danmark absolut være danske? Både Polen og Danmark er jo medlem af EU, og varer som fx fasankyllinger kan krydse landegrænsen uden bureaukrati. Foto: Henning Kørvel
Fasankyllinger udsættes igen og igen i de samme volierer, hvilket giver risiko for udbrud af gapes, som det kan være svært at komme af med, men man kan dog begynde med at rengøre volierer og andre faciliteter før udsætning. Foto: Henning Kørvel
Det kræver flere faciliteter at holde rovtøj borte fra udsætningspladser. Rærmand er et af midlerne, men det skal flyttes efter 10-14 dage, ellers forsvinder effekten. Foto: Henning Kørvel
Balloner er et andet middel til at holde rovtøj borte fra udsætningspladser, og det kan kombineres med fx en krageugle og en transistorradio, der spiller svag musik døgnet rundt, men for at det skal have effekt, skal der veksles med placeringen. Foto: Henning Kørvel
Gråænder udsat i et vandhul i skoven. Det er hovedrystende, at hverken Vildtforvaltningsrådet eller ministeriet forstår at friholde større søer og vandhuller fra et eventuelt udsætningsforbud. Foto: Henning Kørvel
Fasaner og gråænder blev resultatet af denne jagt på et midtsjællandsk gods. Det er uforståeligt, hvorfor vi i Danmark er blevet så pjokkede, at man måske vil have andeudsætning forbudt, fordi ikke alle jægere anmelder udsætning af ællinger til ministeriet. Foto: Henning Kørvel
Et smukt syn: Nedlagde fasaner på vildtvognen. Det ser godt ud, at vildtet behandles ordentligt og hænges op på vildtstativ i stedet for at blive lagt i en bunke i bunden af jagtvognen: Foto: Henning Kørvel
Smuk parade efter en større jagt på et østjysk gods. Mange steder sælges det nedlagte vildt billigt, eller det gives væk til de, der har deltaget i jagten:
Fordi fasaner er det almindeligste jagtvildt i Danmark, nedlægges de også i beskedent antal på mindre jagter, men det gør ikke jagten mindre charmerende. Foto: Henning Kørvel
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
