Bør jægere bør gå imod biodiversitetslov? Det mener Henning Kørvel, som frygter, at det blandt andet vil ramme jagt på vilde fugle
Synspunkt af Henning Kørvel
Jægere bør gå imod biodiversitetslov
Biodiversitetsrådet og to politiske partier i Danmark – Liberal Alliance og SF – vil have en biodiversitetslov, der skal fastlægge rammerne for beskyttet/strengt beskyttet natur i Danmark. Herunder vil man se på Natura 2000-områderne, der efter ønske fra EU blev udlagt i 1990-erne, men de rummer ofte alt andet end natur, og Biodiversitetsrådet mener derfor, at der er behov for streng naturbeskyttelse og skrappere regler, men det vil ramme jagt på vilde fugle, og Biodiversitetsrådet har allerede meldt ud om arter, de vil have fredet, men i stedet for en
biodiversitetslov bør landbrugsloven, skovloven, naturbeskyttelsesloven og lov om jagt og vildtforvaltning suppleres med bestemmelser, der tilgodeser strengt beskyttet natur i Danmark.
Synspunkt af Henning Kørvel
Regeringen har gentagne gange slået fast, at Danmark har alt for mange love, og antallet bør reduceres, men det har naturordfører i Liberal Alliance, Ole Birk Olesen, enten ikke hørt, eller han er ligeglad.
Han foreslår ifølge Berlingske (29. november 2024) i hvert fald, at Danmark vedtager en egentlig biodiversitetslov, og lægger sig dermed på linje med Biodiversitetsrådet, som har professor Signe Normand som forkvinde. Hun ønsker ikke overraskende også en sådan lov, og støttes af SF.
”Vi har udpeget et antal områder som værdifuld natur, fordi EU har sagt, at det skal vi gøre. Men eftersom vi i Danmark ikke har særlig meget natur, så er vi endt med nogle områder, hvor der mange steder faktisk ikke er stor naturværdi”, siger Ole Birk Olesen og tilføjer, ”at det er en lidt fjollet fremgangsmåde”.
”Den rette metode havde været først at finde ud af, hvor vi har værdifuld natur, vi gerne vil beskytte, eller hvor vi gerne vil have det fremadrettet, og så indføre en ordentlig beskyttelse af de områder”, fremhæver han.
Der er intet ulovligt i at dyrke skovdrift eller landbrug i et Natura 2000-område. EU’s habitatsdirektiv fastslår blot, at medlemslandene skal sikre ”gunstig bevaringsstatus” for udvalgte arter og naturtyper. Denne opgave er vi dog langt fra at være i mål med. Kun 1/5 af de danske naturtyper er således i god tilstand, vurderer Aarhus Universitet.
SF ønsker forpligtigende lov
Ole Birk Olesen mener, at målet bør være 10% strengt beskyttet natur i Danmark, men ifølge Biodiversitetsrådet – der rådgiver regeringen om emnet – er der slet ingen områder i Danmark, som i dag kan karakteriseres som ”strengt naturbeskyttet”. Kun 1,6% af Danmarks landareal kan i dag med sikkerhed betragtes som ”beskyttet”, fremhæver Biodiversitetsrådet.
”Vi efterspørger hele tiden en biodiversitetslov, men den er altså ikke kommet endnu. Med den grønne trepart håber vi, at vi omsider kommer i mål. Det er supervigtigt, at vi får en stor samlet lov, der forpligter Danmark, så vi ikke ser de her eksempler på, at vi fifler med naturen”, siger naturordfører Marianne Bigum, SF.
LÆS mere på netnatur.dk/ANDEJAGT
Som jæger er det ikke vanskeligt at se, hvor vinden blæser hen ad. Biodiversitetsrådet, der er ligeså selvhøjtideligt som Klimarådet, fordi medlemmerne ikke personligt har noget i klemme, og ”rådgivning” ikke koster dem en krone, har allerede meldt ud, at nogle arter, fx sortand, der er jagtbar i Danmark i dag, skal fredes.
I sin første rapport er Biodiversitetsrådet således allerede gået i flæsket på danske jagtudøvere, og det er vel at mærke kun begyndelsen, fordi man må forudse, at der med en Biodiversitetslov som rygstød vil blive sat spørgsmålstegn ved megen bæredygtig jagt, som udøves i dag.
Hvorfor skal sortand fredes? Man skal vel først og fremmest undersøge, hvorfor den eventuelt er i tilbagegang, og så tage stilling til eventuelle initiativer?
Men at bruge den ornitologiske ”mirakelkur” – fredning – som første udvej er uintelligent, og hvis Biodiversitetsrådet skal gøre sig håb om folkelig forståelse for sine synspunkter, så skal der argumenteres anderledes. Ellers kan man godt glemme borgernes accept.
Biodiversitetsrådet sigter efter beskyttelse af 30% af land- og havarealer, og på havet skal bl.a. gråsæler – der ikke har været talrige i danske farvande siden først i 1900-tallet – sikres ro og levesteder.
Jamen, har de ikke allerede det i Vadehavet (nationalpark), Rødsand sydvest for Gedser og ved Anholt og Læsø?
I Østersøen findes der 45.000-50.000 gråsæler, og Miljøministeriet tillader af hensyn til fiskerne på Bornholm, at der i der i farvandet omkring øen skydes op imod 40 gråsæler årligt, men de er egentlig jagtbare i både Sverige og Finland.
Det ville være rart for forståelsen, hvis Biodiversitetsrådet og andre instanser, der arbejder for natur og vildt i Danmark, sætter sig ind i den aktuelle status for en art, før man melder ud, hvad man eventuelt vil anbefale myndighederne at foretage sig, fordi udmeldinger af den slags som for sortand skaber unødig forvirring og irritation hos jagtudøverne.
Kitesurfing i byzone
Som jægere bør vi holde os for øje, at vi dels har en tradition i Danmark for motorbådsjagt og jagt i Natura 2000-områder, uden at dette er til ugunst for bestandene af svømmeænder og dykænder, og vi ønsker, at dette skal fortsætte uændret. Hvorfor skulle det i givet fald ændres?
Natura 2000-områderne blev i 1990-erne udlagt som et led i EU’s habitatsdirektiv, og fordi vi har hørt, at Dansk Ornitologisk Forening – DOF – igen og igen kræver motorbådsjagt ud af dem, så får vi her en strømpil på, hvad der eventuelt kan være i støbeskeen frem mod 2050, hvor områderne skal være fuldt funktionsdygtige, og de således skal leve op til beskyttelse af de udpegede arter.
Vi kan være 100% sikre på: DOF vil fortælle Biodiversitetsrådet om motorbådsjagts ”skadelighed”, og endvidere må vi vente, at de vil foreslå Biodiversitetsrådet at anbefale regeringen, at den udfaser jagt på et antal vilde fugle, så der tilbage til jagt måske kun vil være gråand, måske krikand, gæs, ringdue, skovsneppe, krage og rågeunger.
Ligeså sikre kan vi være på, at DOF ikke vil fremhæve kitesurfing og sejlads med paddleboards i Natura 2000-områder og vildtreservater som problematisk, fordi de enten ikke kan eller vil indse dette. Andre kilder bliver derfor nødt til at få myndighederne til at forstå, at det ikke gavner naturen, at man med den ene hånd forfølger motorbådsjagt, og med den anden freder kitesurfing og paddleboard-sejlads. Det kan jægerne passende fortælle regeringen.
På Sydsjælland er der byzone med jagtforbud ved Ring Strand i den østlige ende af Dybsø Fjord. Mens jagtudøvere ikke må jage her, har kitesurfere taget over, og på dage med blæst er bunden af fjorden som blæst for fugle, og kitesurferne ligger endda i lejr på engdraget ud til byzonen.
Så vi skal altså kridte skoene og være klar med argumenterne for, at både motorbådsjagt og jagt i EF-Fuglebeskyttelsesområder matcher naturbeskyttelsen godt, eftersom ingen af delene holder bestande på for lavt niveau undtagen efter DOFs mening, men det er heldigvis ikke DOF eller for den sags skyld Danmarks Naturfredningsforening – DN – alene, der skal udforme naturbeskyttelsen i Danmark, men de skal være hjertelig velkommen til at deltage i debatten sammen med jægere, fiskere, landmænd, skovejere, Friluftsrådet og andre naturbrugere, men der skal ikke lyttes mere til dem end andre interessegrupper.
I Danmark har vi 250 Natura 2000-områder, der dækker 9% af landarealet og 28% af havarealet, og de breder sig over i alt 33.050 kvadratkilometer ud af landets samlede areal på cirka 43.000 kvadratkilometer.
I Natura 2000-områderne indgår landets cirka 100 natur-og vildtreservater med totalt 330.706 hektar, hvoraf 4.500 hektar er landarealer. Det ubetingede største reservat er Vadehavet med 124.061 hektar.
Hvad skal vi dog med flere jagtfredede områder?
Vi skal ikke frede områder for blot at tilfredsstille Biodiversitetsrådet.
Trendy at tale om biodiversitet
Fordi det er trendy at tale om biodiversitet, er det ikke ensbetydende med, at vi så skal have en biodiversitetslov, for den vil give jagtmodstandere uanede muligheder for at lægge hindringer i vejen for bæredygtig jagtudøvelse. Nogle medlemmer af rådet har allerede udtalt, at jagt i Danmark skal ind i en biodiversitetslov. Så skal den nok blive ”reguleret”.
Jeg ser hellere, at regeringen supplerer Landbrugsloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven og lov om jagt og vildtforvaltning med bestemmelser, der tager højde for beskyttelse af arter, planter og natur, fordi dette vil tilgodese landbrug, skovbrug og jagt og fiskeri som naturlige aktiviteter i områderne, hvorimod man kan frygte, at jagt vil blive dårligere stillet i en overteoretisk biodiversitetslov.
Det kan desværre ikke tages for givet, at Jægerforbundet er enig i dette, fordi forbundet leger med på ”biodiversitets-trenden”, og har indstiftet en biodiversitetspris.
Den skal nok ses som en slags erstatning for naturprisen, som Ole Roed Jakobsen nedlagde, mens han var formand for Jægerforbundet fra 2006-2012.
Når Jægerforbundet kalder den for biodiversitetsprisen, så er det næppe, fordi jagtudøvere tager biodiversiteten i betragtning, når de laver andehuller og anlægger remiser på deres jagtrevirer.
Jeg tror mere på, at det handler om signalgivning til de fonde, som Jægerforbundet søger om tilskud hos, og får cirka 15 millioner kroner af årligt.
I ansøgninger lyder det jo flot, når man nu kan skrive, ”at vi er bevidste om biodiversitet og har således en biodiversitetspris, som uddeles til jagtudøvere, der ved initiativer på deres jagtrevirer tager hensyn til biodiversiteten”.
Men det er ren og skær taktik i højere grad, end at Jægerforbundet tænker i biodiversitet, for det kan man ikke tage medlemmerne til indtægt for.
Danske jagtudøvere tænker nemlig først og fremmest på at fremme trivslen for jagtbare arter på deres jagtrevirer, men at dette indirekte gavner biodiversiteten, er en helt anden sag.
Vi må håbe på, at Biodiversitetsrådet vil leve op til sit navn og intention og således vil se med positive briller på udsætning af vildt til jagt i Danmark, fordi biodiversiteten er 25-30% højere på steder med fasanudsætning end i jagtrevirer uden, hvilket må veje tungt i naturregnskabet?
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
