Interne magtkampe og spørgsmål om økonomi tager til i dele af Danmarks Jægerforbund, hvor ikke færre end seks personer nu mødes med mistillid fra personkredsen bag et tidligere HB-medlem.
Af RedaktionenI
Interne magtkampe og spørgsmål om økonomi tager til i dele af Danmarks Jægerforbund
Af Redaktionen
Interne magtkampe og spørgsmål om økonomi tager til i dele af Danmarks Jægerforbund, hvor ikke færre end seks personer nu mødes med mistillid fra personkredsen bag et tidligere HB-medlem.
I Danmarks Jægerforbunds Kreds 7 er der indkaldt til ekstraordinært møde efter et omstridt kredsmøde i marts 2026, hvor der ikke blev valgt kandidat til hovedbestyrelsen.
Årsagen til, at det tidligere HB-medlem ikke blev genvalgt, var, at kandidaten ikke var opstillet rettidigt i forhold til forbundets egne vedtægter.
Men så let slipper man tilsyneladende ikke af med et HB-medlem i Danmarks Jægerforbund.
Personerne bag kredsens tidligere HB-medlem giver nu igen og rejser mistillid mod ikke færre end seks personer i den nuværende kredsbestyrelse.Det fremgår af skrivelse fremsendt til denne redaktionen, hvor der bl.a. skrives: …
Indkaldelse til ekstraordinært jægerrådsårsmøde i Høje Taastrup Kommune
Mødet vil blive afholdt fredag den 19. juni 2026 kl. 19.00.
Hedehusene/Fløng Jagtforening
Hovedgaden 610D
2640 Hedehusene
Begrundelse:
Vi er desværre nødt til at indkalde til et ekstraordinært jægerrådsårsmøde, da der på kredsmødet i Kreds 7 tirsdag den 3. marts ikke blev valgt en kandidat til hovedbestyrelsen i Danmarks Jægerforbund.
Mistilliden handler blandt andet om, at flere medlemmer ikke ønskede at godkende regnskabet, samt at de kritiserede personer efter modstandernes opfattelse burde have arbejdet aktivt for, at det tidligere HB-medlem blev opstillet rettidigt i forhold til vedtægterne.
Sagens omdrejningspunkt er Marie-Louise M. Achton-Lyng, der samtidig er formand for Dansk Flugtskydningsforbund. Det har rejst kritik, da det hævdes, at der historisk har været vandtætte skotter mellem de to organisationer. Derfor finder nogle det uheldigt at hun som formand for en forening med overlappende interesser samtidig er medlem af Jægerforbundets hovedbestyrrelse.
Sagen om de seks mistillidsvotummer kommer kort tid efter, hvor Jægerforbundets top møder kritik for ønsker om lønforhøjelser til dem selv.
Både formand, næstformand og den øvrige hovedbestyrelse mente, at de burde have mere for deres indsats. Forslaget blev dog ikke vedtaget, da repræsentantskabet i 2025 pegede på risikoen for, at der ville gå levebrødspolitik i toppen af Jægerforbundet.
Selv om Jægerforbundets næstformand har bedyret, at debatten om løn til hovedbestyrelsen ikke er afsluttet, virker det tvivlsomt, om repræsentantskabet ønsker endnu en debat om emnet.
Kritikere hævder, at tiden ikke er til lønforhøjelser i en periode, hvor jagtpolitiske resultater efter deres opfattelse er stærkt begrænsede, og hvor Jægerforbundets ønske om mere bureaukratisk jagtforvaltning har medvirket til stigende polarisering blandt danske jægere og rejst spørgsmål om hvem jægerforbundet egentlige arbejder for.
Også den igangværende debat i jægerforbundets Kreds 7 ser ud til især at dreje sig om magt og økonomi …
Danmarks Jægerforbund repræsenterer kun en del af danske jægere
Danmarks Jægerforbund er fortsat den største jagtorganisation i Danmark, men forbundet repræsenterer langt fra alle danske jægere.
Tværtimod viser tal og analyser, at en stor del af de danskere, som har ret til at gå på jagt, står uden for organisationen.
I Danmark er der i dag omkring 220.000 jagttegnsberettigede, mens cirka 167.000 indløser jagttegn og dermed aktivt kan gå på jagt. Samtidig ligger Danmarks Jægerforbunds medlemstal væsentligt lavere. Kilde
Det rigtige antal unikke medlemmer af forbundet er vanskeligt at aflæse men flere analyser og debatindlæg har gennem de senere år peget på, at DJ reelt organiserer omkring 60.000 unikke medlemmer. Hvis dette er korrekt betyder det, at kun omkring hver tredje aktive jæger i Danmark er medlem af Danmarks Jægerforbund.
Voksende debat
Udviklingen i forbundets medlemstal har skabt debat om Jægerforbundets rolle og legitimitet som talerør for danske jægere.
Kritikere mener, at forbundet i stigende grad er blevet en politisk og administrativ organisation langt fra almindelige jægeres hverdag.
Særligt debatter om adaptiv vildtforvaltning, arealkrav og ukritisk samarbejde med grønne organisationer har skabt utilfredshed blandt dele af jægerstanden.
Andre peger dog på, at Danmarks Jægerforbund fortsat spiller en afgørende rolle i forhold til jagtlovgivning, naturforvaltning, uddannelse, jagtprøver og politisk interessevaretagelse.
Fakta: Hvor stor en del er medlem af DJ?
- Ca. 220.000 danskere er jagttegnsberettigede
- Ca. 167.000 indløser aktivt jagttegn
- DJ vurderes at have omkring 50.000-60.000 medlemmer
- Det svarer til omkring 30-35 procent af de aktive danske jægere
