Betyder sikavildtets optagelse på EU’s liste over invasive arter, at både hjorte, hinder og kalve må nedlægges året rundt?

Må sika nu skydes hele året?

Af Redaktionen

Myndighederne planlægger ikke en aktiv bekæmpelsesindsats med henblik på at udrydde den fritlevende sikabestand i Danmark. Alligevel kan en sikahjort, en sikahind og en sikakalv nu nedlægges hele året.

De to oplysninger kan umiddelbart virke selvmodsigende, men forklaringen findes i forskellen mellem almindelig jagt og regulering.

Sika er optaget på EU’s liste over invasive ikkehjemmehørende arter. Arten er derfor også omfattet af de danske regler, som giver mulighed for helårsregulering af EU-listede invasive arter.

Det betyder i praksis, at sika kan nedlægges både i og uden for den almindelige jagttid. Det betyder derimod ikke, at den ordinære jagtsæson blot er blevet udvidet til 12 måneder, eller at enhver jagtlejer automatisk kan fortsætte jagten året rundt.

Den almindelige jagttid gælder fortsat

Efter den gældende jagttidsbekendtgørelse er den almindelige jagttid på sikahjort fra 1. september til 31. januar.

For sikahind og sikakalv er jagttiden fra 1. oktober til 31. januar.

I disse perioder kan den jagtberettigede nedlægge sika efter de almindelige regler for jagt og inden for rammerne af den aftale, der gælder for jagten på ejendommen.

Når jagttiden udløber den 31. januar, ophører den almindelige jagt på sika. Muligheden for at nedlægge dyrene forsvinder imidlertid ikke.

Uden for jagttiden kan sika nedlægges som regulering. Det skyldes, at arten ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1422 blev optaget på EU’s liste over invasive ikkehjemmehørende arter, som er problematiske på EU-plan.

De almindelige jagttider fremgår fortsat af den gældende danske bekendtgørelse. Sikas nye status kan imidlertid få betydning ved kommende ændringer af jagttiderne.

Sika kan reguleres året rundt

Den danske vildtskadebekendtgørelses § 8 omfatter fugle og pattedyr på den til enhver tid gældende EU-liste over invasive arter. Disse arter må reguleres hele året.

Da sika nu er optaget på EU-listen, gælder muligheden for helårsregulering derfor også denne art.

Bestemmelsen omfatter ikke kun voksne sikahjorte. Den omfatter hele arten og dermed også hinder og kalve. Det er derfor ikke korrekt, hvis reglerne fremstilles, som om det alene er voksne hjorte, der kan nedlægges uden for jagttiden.

Regulering af sika kræver efter denne bestemmelse som udgangspunkt ikke en individuel tilladelse fra myndighederne. Det betyder dog ikke, at der er tale om fri jagt, eller at enhver jæger på egen hånd kan beslutte at regulere sika.

Ved regulering af pattedyr med skydevåben gælder som udgangspunkt tidsrummet fra én time før solopgang til én time efter solnedgang.

Jagtlejeren skal have en særlig aftale

Det er som udgangspunkt ejeren eller brugeren af ejendommen, der afgør, om der skal foretages regulering på arealet. Det gælder, uanset om ejeren eller brugeren selv har jagtretten.

En jagtlejer får derfor ikke automatisk ret til at regulere sika uden for den almindelige jagttid, alene fordi vedkommende har lejet jagten.

Skal jagtlejeren regulere sika uden for jagttiden, kræver det en særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Aftalen kan være indgået på forhånd og eksempelvis fremgå af jagtlejekontrakten. Jagtlejen i sig selv er imidlertid ikke tilstrækkelig.

Det praktiske spørgsmål er derfor ikke alene, om en sikahjort kan nedlægges i eksempelvis april. Det kan den som udgangspunkt gennem regulering. Det skal samtidig være afklaret, at den person, som udfører reguleringen, har den nødvendige bemyndigelse.

Ingen aktiv udryddelsesindsats

Muligheden for helårsregulering betyder ikke, at Danmark har iværksat en landsdækkende kampagne for at udrydde den fritlevende sikabestand.

Danmarks Jægerforbund oplyste den 7. september 2026, at myndighederne ikke vil iværksætte yderligere tiltag med henblik på at udrydde den fritlevende bestand.

Ifølge Jægerforbundets gengivelse af myndighedernes svar vurderer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at sika er relativt udbredt i Danmark. En aktiv indsats for at udrydde eller begrænse bestanden vurderes ikke at kunne gennemføres på en omkostningseffektiv og holdbar måde.

Myndighedernes løsning er derfor, at muligheden for at nedlægge sika hele året skal bidrage til at begrænse artens yderligere spredning.

Danmarks Jægerforbund oplyser desuden, at Danmark stemte imod sikas optagelse på EU-listen. Beslutningen blev imidlertid vedtaget på EU-niveau og gælder derfor også i Danmark.

Sika skal ikke spredes til nye områder

Myndighedernes afklaring betyder ikke, at sika fremover skal forvaltes som en almindelig hjemmehørende vildtart.

Danmark er fortsat forpligtet til at efterleve EU-forordningen og begrænse artens spredning. Det indebærer blandt andet, at sika ikke må udsættes eller flyttes til nye områder med henblik på at etablere nye bestande.

For dyr bag hegn gælder særlige regler. Ejere af farme og dyrehaver kan blandt andet vælge at lade eksisterende dyr leve, indtil de dør naturligt, hvis det sikres, at dyrene ikke kan formere sig eller undslippe. Det kan eksempelvis ske ved kønsopdeling eller sterilisation.

På den frie vildtbane har myndighederne valgt en mere lempelig håndtering, hvor helårsregulering skal begrænse yderligere spredning uden en organiseret indsats for at udrydde hele bestanden.

Hinder og kalve kræver særlige hensyn

Juridisk omfatter helårsreguleringen både hjorte, hinder og kalve. Dyrevelfærdsmæssigt og jagtetisk kræver regulering af hinder og kalve imidlertid særlig omtanke.

En sikahind kan have en ung og fortsat afhængig kalv i dele af den periode, hvor den ordinære jagt er lukket. Det forhold ændres ikke af, at sika har fået juridisk status som invasiv art.

Reguleringen skal altid udføres dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Den, der regulerer, skal derfor sikre sig, at en nedlagt hind ikke efterlader en afhængig kalv. Når hind og kalv optræder sammen, bør kalven nedlægges før hinden.

Ministeren for natur og dyrevelfærd og Danmarks Jægerforbund har i forbindelse med myndighedernes afklaring understreget, at de grundlæggende jagtetiske principper fortsat gælder. Jægerne forventes fortsat at udføre godt jægerhåndværk og følge princippet om at nedlægge ung før gammel og svag før stærk.

Muligheden for at regulere en sikahind hele året er således ikke det samme som en generel anbefaling om at nedlægge hinder på alle tider af året.

Jagt og regulering er ikke helt det samme

Debatten om sika er blevet vanskelig at følge, fordi jagt, regulering og udryddelse ofte blandes sammen.

Når det siges, at sika kan skydes hele året, er det grundlæggende korrekt. Formuleringen er imidlertid utilstrækkelig, hvis den ikke ledsages af en forklaring på, at nedlæggelsen foregår efter forskellige regelsæt.

I den almindelige jagttid er der tale om jagt. Uden for jagttiden er der tale om regulering. Forskellen har blandt andet betydning for, hvem der kan beslutte, at dyrene skal nedlægges, og om en jagtlejer har den nødvendige aftale.

Sikas nye status betyder derfor ikke, at den ordinære jagtsæson uden videre er forlænget til hele året. Det betyder, at arten fortsat har de jagttider, som fremgår af den gældende bekendtgørelse, samtidig med at den kan reguleres resten af året.

Sådan kan sika nedlægges

Sikahjort som almindelig jagt: 1. september–31. januar.

Sikahind og sikakalv som almindelig jagt: 1. oktober–31. januar.

Regulering: Hele året, herunder uden for den almindelige jagttid.

Omfattede dyr: Hjorte, hinder og kalve.

Myndighedstilladelse: Regulering efter bestemmelsen om EU-listede invasive arter kræver som udgangspunkt ikke en individuel tilladelse.

Beslutningen: Ejeren eller brugeren af ejendommen afgør, om der skal reguleres.

Jagtlejer: En jagtlejer skal have en særlig aftale med ejeren eller brugeren. Aftalen kan være indgået på forhånd, men jagtleje alene giver ikke automatisk adgang til regulering.

Tidspunkt på døgnet: Regulering af pattedyr med skydevåben kan som udgangspunkt ske fra én time før solopgang til én time efter solnedgang.

Dyrevelfærd: En hind må ikke nedlægges uden hensyn til en eventuel afhængig kalv. Ung bør nedlægges før gammel.

Udryddelse: Myndighederne planlægger ikke yderligere aktive tiltag med henblik på at udrydde den fritlevende danske bestand.

Formålet: At begrænse sikaens yderligere spredning.

Læs mere på Netnatur.dk/SIKAVILDT