Vildtforvaltningsloven viser hvor alvorligt overtrædelser af jagtreglerne kan betragtes, da det kan føre til både fængsel og tab af jagttegn

Ulovlig jagt kan føre til både fængsel og tab af jagttegn

Af Redaktionen

Kapitel 9 i vildtforvaltningsloven samler reglerne om straf, bøder, frakendelse af jagttegn og myndighedernes muligheder for at gribe ind over for ulovlig jagt. Lovteksten viser samtidig, at selv forsøg på ulovlig jagt kan være strafbart – også uden at et dyr bliver nedlagt.

Debatten om ulovlig jagt handler ofte om konkrete sager med fredede arter, jagt uden tilladelse eller farlig omgang med våben. Men kapitel 9 i vildtforvaltningsloven viser, hvor bredt strafbestemmelserne i virkeligheden spænder.

Her findes regler om bøder, fængselsstraf, konfiskation, ransagning og frakendelse af jagttegn.

Kapitlet understreger samtidig, at lovgivningen ikke kun beskytter vildtet – men også sikkerheden, naturen og tilliden til jagtens udøvelse.

Bøder er udgangspunktet

Lovens hovedregel er, at overtrædelser af en lang række bestemmelser straffes med bøde.

Det gælder blandt andet ulovlig jagt i forhold til:

• jagttider
• jagtret
• våbenregler
• vildtreservater
• krav om jagttegn
• regler om sikkerhed
• regler om vildtbeskyttelse

Også personer, der hjælper med transport, afhændelse eller skjul af ulovligt nedlagt vildt, kan straffes. Dermed rammer loven ikke kun den person, der trykker på aftrækkeren.

Fængsel kan komme på tale

Kapitel 9 åbner samtidig mulighed for fængselsstraf i op til to år. Det gælder især tilfælde, hvor overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvor der enten:

• er skabt betydelig skade på natur og vildt
• er opnået økonomisk gevinst

Bestemmelserne viser, at alvorlige overtrædelser af jagtlovgivningen juridisk kan behandles som væsentlige kriminalsager.

Et vigtigt punkt i kapitlet er, at selskaber og juridiske personer også kan gøres ansvarlige. Dermed kan strafansvar ikke kun placeres hos enkeltpersoner, men også hos virksomheder eller organisationer.

Ulovlig jagt er strafbar – også uden nedlagt vildt

Et af de mest markante punkter i kapitlet er bestemmelsen om, at ulovlig jagt kan straffes, selv om der ikke er nedlagt eller fanget noget vildt. Det betyder, at selve forsøget på ulovlig jagt kan være tilstrækkeligt til straf.

Bestemmelsen understreger, hvor bredt loven definerer jagt og jagtudøvelse.

Kapitel 9 giver samtidig domstolene mulighed for at frakende retten til jagttegn. Det kan blandt andet ske ved:

• forsætlige overtrædelser af jagtloven
• farlig jagtudøvelse
• skader på andre personer
• dyremishandling efter dyreværnslovgivningen

Frakendelsen kan vare fra ét til fem år – eller i særligt grove tilfælde være uden tidsbegrænsning. Hvis retten til jagttegn fratages, eller hvis jagttegnet inddrages administrativt, skal jagttegnet afleveres til politiet.

Dermed bliver frakendelsen ikke blot symbolsk, men en reel begrænsning af retten til at drive jagt.

Kapitel 9 omfatter blandt andet regler om: • Bødestraf ved overtrædelse af jagtloven • Fængselsstraf ved grove overtrædelser • Strafansvar for selskaber • Konfiskation og økonomisk gevinst • Straf for ulovlig jagt uden nedlagt vildt • Frakendelse af jagttegn • Ransagning i jagtsager • Renter og gebyrer

Ransagning kan bruges i jagtsager

Kapitlet fastslår også, at politiet kan gennemføre ransagning i sager om overtrædelse af loven. Det viser, at alvorlige jagtsager behandles efter almindelige strafferetlige principper. Nogle sager kræver anmeldelse fra den forurettede

Ikke alle overtrædelser forfølges automatisk. Visse bestemmelser – blandt andet om jagt på andres arealer – kræver som udgangspunkt, at den forurettede ønsker sagen rejst, medmindre almene hensyn taler for det.

Kapitel 9 – straf m.v. – ordret

§ 54. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. overtræder § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 6 a, § 7, § 8, § 9, § 10, stk. 1, § 13, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 1, 2 og 6, 2. pkt., § 19, § 22, § 23, stk. 1-3, § 24, § 25, § 26, § 28, stk. 1, § 30, § 31, § 39, § 44, stk. 1, § 48, stk. 1, eller § 55, stk. 3,
2. modtager eller skaffer sig selv eller andre del i en vinding, der er erhvervet ved forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,
3. ved hjælp til transport, partering, afhændelse eller på lignende måde medvirker til at sikre en anden udbyttet af en forsætlig overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 13 eller regler udstedt i medfør af § 6, stk. 1,
4. udøver jagt i strid med § 18, stk. 5,
5. overtræder regler, som efter § 33 er fastsat for et vildtreservat,
6. i strid med § 11, stk. 1, eller § 50 modvirker adgangen til en ejendom,
7. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt i medfør af loven,
8. undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter loven eller efter regler fastsat i medfør af loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold, eller
9. undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 53 c.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1. voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller
2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6. Jagt, som udøves i strid med loven eller regler udstedt i medfør af loven, straffes, selv om der ikke ved jagten er fældet eller fanget noget vildt.

Stk. 7. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Stk. 8. I sager om overtrædelse af loven og af regler udstedt i medfør af loven kan ransagning ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

§ 55. Ved dom for forsætlig overtrædelse af de regler, der er nævnt i § 54, stk. 1 og 3, kan der ske frakendelse af retten til at have eller erhverve jagttegn, hvis det begåede forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil udøve jagt på forsvarlig måde. Det samme gælder ved dom for forsætligt under jagt at have forvoldt skade på anden person eller fare herfor samt ved dom for forsætligt dyrplageri efter dyreværnslovgivningen.

Stk. 2. Frakendelse af retten til jagttegn sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre. Hvis retten er frakendt indtil videre, kan sag om fortsat frakendelse efter 5 års forløb indbringes for retten efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren dog tillade, at indbringelse for retten sker, inden femårsfristen er udløbet.

Stk. 3. Den, der er frakendt retten til jagttegn, eller den, hvis jagttegn er inddraget i medfør af § 42, stk. 1, skal aflevere jagttegnet til politiet.

§ 56. Overtrædelse af § 13, § 17, § 19, stk. 1, og § 31 påtales kun efter den forurettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.

§ 57. Betales gebyrer efter § 53 og udgifter, som miljø- og fødevareministeren har krav på at få dækket efter § 48, stk. 2 og 3, ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.